Læsetid: 4 min.

De røde presser Ukraines Kutjma

12. november 1999

Tæt opløb mellem kommunisten Symonenko og præsident Kutjma forud for Ukraines valg søndag

Skal man dømme efter fremmødet, da ukrainerne søndag markerede 82-årsdagen for oktober-revolutionen, bliver der ikke tale om en ny kommunistisk magtovertagelse, når ukrainerne søndag går til den anden og afgørende runde af landets præsidentvalg.
Kun ca. 4000 tilhængere havde samlet sig i novemberkulden på en af Kyivs (Kiev) centrale pladser for at markere Lenins revolution og udtrykke støtte til den kommunistiske præsidentkandidat, 47-årige Petro Symonenko.
Et messing-orkester spillede revolutionære sange, mens tilhængere viftede med røde flag eller bar plakater med billeder af venstrefløjens idoler gennem århundredet, fra Stalin til Che Guevara. Og budskabet fra den kommunistiske kandidat var ikke til at tage fejl af.
"Ukraine regeres af et klan-diktatur, af legaliserede tyve, som vil fortsætte med at ødelægge økonomien, hvis de får lov til det", erklærede Symonenko ifølge nyhedsbureauet Reuter. Den kommunistiske leder lovede at stille alle politisk ansvarlige i den siddende administration for retten, hvis han vinder valget søndag.
Heller ikke den siddende præsident, Leonid Kutjma, holdt sig tilbage, da han i en tv-transmitteret tale samme dag kaldte sin modstander for "en kommunistisk mumie, der hører hjemme på et museum" - hvorefter det Kutjma-kontrollerede statslige tv viste en dokumentarfilm om Stalin-tidens terror mod de ukrainske bønder i 1930'erne.

Valg mellem systemer
Scenen er sat, og tonen er uforsonlig, for meget står på spil forud for valget. Det er ikke kun personer, ukrainerne skal vælge imellem, men i høj grad politiske systemer.
Kutjma står - med alle sine mangler - for et pro-vestligt, markedsreform-orienteret styre, mens modstanderen Symonenko er kommunist af den originale aftapning, ikke nogen socialdemokratisk mutation som så mange andre af Øst- og Centraleuropas eks-kommunister.
Gør man regnestykket op efter præsidentvalgets første runde for små to uger siden, bliver der tale om et uhyre snævert opgør - med en lille fordel til Kutjma.
Den siddende præsident fik i første valgrunde 36 pct. af stemmerne. Han er siden blevet støttet af centrum-kandidaten Jevhen Martjuk - mod at love denne jobbet som leder af det nationale sikkerhedsråd efter valget. Det giver - sammen med støtten fra et par mindre højrepartier - Kutjma en vælgerbasis på omkring 48 pct. af stemmerne.
Heroverfor står Symonenko med potentiel vælgerstøtte fra 45 pct. - nemlig de 22 pct., han selv opnåede i første runde samt de vælgere, som stemte på socialisten Oleksandr Moros og venstre-populisten Natalja Vitrenko.

Valgdeltagelse
To ukrainske analytikere, Information har talt med, tror begge, det bliver et tæt løb - med Kutjma som den mest sandsynlige vinder.
"Meget afhænger af to ting", siger Markian Bilynskij, direktør for Pylyp Orlyk Instituttet for Demokrati i Kyiv.
"For det første: Hvor mange stemmer? En lav valgdeltagelse er en fordel for Symonenko. Det er normalt de ældre, der med længsel ser tilbage på gamle dage, som møder op for at tilkende deres proteststemme. De unge, der fortrinsvis støtter Kutjma, er mere tilbøjelige til at blive hjemme".
"For det andet: Hvor mange af socialisten Moros' vælgere følger partilederens anbefaling og stemmer på Symonenko? Vil deres afsky for Kutjma veje tungere end deres lede ved et nyt kommunistisk styre?".

Ingen ny Sovjetunion
Konsekvenserne for Ukraine af en Symonenko-valgsejr vil blive omfattende, omend ikke samfundsomvæltende, siger Bilynskij.
"Der bliver ikke tale om en tilbagevenden til Sovjet-tiden, men nok stop for økonomiske reformer, en mere stejl holdning over for Den Internationale Valutafond (IMF), en vis flugt blandt de udenlandske investorer i landet og en tilnærmelse til de øvrige østslaviske lande, Rusland og Hviderusland, måske endda ukrainsk tilslutning til en politisk union mellem de tre lande", forudser Bilynskij.
Konsekvenserne af et genvalg til Kutjma er mere uforudsigelige.
"Kutjma har under valg-kampen slået på, at de første fem år var en 'læreperiode', og at han nu vil tage afgørende skridt for at reformere landets økonomi. Vi får se, om han holder ord", siger analytikeren Dmitrij Kublitskij fra Europa 21- fonden.
"Kutjma har hidtil beskyldt parlamentet for at blokere større økonomiske reformer, men det er kun delvist rigtigt", mener Kublitskij.
"Kutjma har i en periode på tre år haft magt til at regere ved dekreter uden om parlamentet i økonomiske spørgsmål, men har ikke brugt denne magt til at sætte reformerne igennem. Parlamentet er splittet på kryds og tværs, partiloyaliteten er lille, og Kutjma har mulighed for at bygge en koalition til støtte for reformer, hvis han handler beslutsomt og målrettet. Det her det hidtil skortet på", mener Kublitskij.
Hvem der end sidder i præsidentembedet efter søndag, skal han træffe drastiske beslutninger for at forbedre økonomien. Udlandsgælden er overvældende: 12 mia. dollar, og de tre mia. dollar forfalder til betaling allerede næste år, hvis en genforhandling af gælden ikke finder sted.
Langt størstedelen af stor-industrien er fortsat på statslige hænder, er ikke omstruktureret og kører kun rundt med store tilskud. Korruptionen er altgennemtrængende - et af Symonenkos hovedtrumfkort i kampagnen mod den siddende regering.
"Ukraines bedste håb er, at Kutjma kan få så stor en opbakning ved valget søndag, at han føler sig stærk nok til at tage et afgørende opgør - både med et modstræbende parlament og sine egne tvivlsomme partnere", mener Markian Bilynskij.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her