Læsetid: 2 min.

Sparemål opgives på voksen- og efteruddannelser

24. november 1999

Regeringen bevæger sig væk fra V og K

Både penge og principper skiller nu regeringen fra særligt de borgerlige partier i forhandlingerne om en reform af voksen- og efteruddannelserne.
Alt tyder nu på, at regeringen ikke vil længere spare 500 millioner kroner på voksen- og efteruddannelserne, men et væsentligt lavere millionbeløb. Sådan lød budskabet fra arbejdsminister Ove Hygum og undervisningsminister Margrethe Vestager efter tirsdagens forhandlinger i finansministeriet om en reform af voksen- og efteruddannelserne.
Dermed bevæger regeringen sig et stykke væk fra særligt Venstre og de konservative, der i deres forslag til reform forventer besparelser på mellem en og to mia. kroner.
"Vi har ingen hensigt om at følge Venstre og Konservatives sparemål på området," siger Margrethe Vestager.
Ove Hygum fortæller, at regeringen nu skal finde det manglede sparemål i de overordnede forhandlinger om finansloven. Pengene skal med andre ord ikke findes på arbejdsministeriets og undervisningsministeriets budgetter.
Ud over pengene er det også principperne, der skiller de to parter.
I regeringens forslag kan arbejdsgiverne komme til at betale et særligt bidrag per ansat til medarbejdernes videre- og efteruddannelse.
Beløbet skal indbetales til en ny form for fond, AUF, Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering. Dermed kommer arbejdsgiverne til at betale for voksne medarbejderes efteruddannelse efter samme model som de i dag betaler til lærlingens uddannelse.
"Vi har enorme problemer med den finansieringsmodel og det er måske til syvende og sidst det egentlige problem i forhandlingerne," siger de konservatives arbejdsmarkedspolitiske ordfører Knud Erik Kierkegaard.
Også arbejdsminister Ove Hygum opfatter den nye finansieringsmodel som et kardinalpunkt i forhandlingerne: "AUF er en meget fundamental ting i reformen."
Arbejdsministeren forventer dog ikke større bidrag fra arbejdsgiverne til den ny fond, fordi staten indbetaler et grundtilskud til AUF på 3,5 mia. kroner. Et behov for ekstra efteruddannelse til 200 millioner kroner vil i regeringens model koste virksomhederne hundrede kroner pr. ansat om året.
Regeringen foreslår, at arbejdsmarkedets parter, det vil sige Dansk Arbejdsgiverforening og LO, i fællesskab leder AUF.
På den baggrund tror Margrethe Vestagerr, at de to parter vil effektivisere voksen- og efteruddannelserne så meget som muligt for at undgå indbetalinger til AUF. Hun betegner de borgerliges modstand mod AUF som "et religiøst spørgsmål".
Både SF og Enhedslisten har på forhånd accepteret regeringens forslag om at oprette AUF.

Reform 2001
SF kræver dog, at reformen sikrer pædagoger, sygeplejersker og skolelærere de samme muligheder for at få en efteruddannelse som ikke faglærte og faglærte.
Enhedslisten vil kun sige ja til en reform, hvis regeringen opgiver planlagt brugerbetaling på kurser i psykologi og andre almene fag på Voksen Uddannelsescentrene, VUC.
"Vi vil ikke øge brugerbetalingen på VUC," siger Søren Kolstrup, Enhedslisten.
Regeringen regner med at vedtage de overordnede retningslinjer for en reform i forbindelse med finansloven. Den egentlige reform skal senest træde i kraft den 1. januar 2001.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her