Læsetid: 4 min.

Et spørgsmål om politisk vilje

10. november 1999

Det er en flot politisk vision, som Friis Bach lægger frem i 'Det globale EU'. Den burde kunne puste liv i den lettere forstenede danske bistandsverden, som i snart mange år har manglet en vision

Ny bog
Det er en interessant lille bog formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, lektor Christian Friis Bach har skrevet. Bogens erklærede hensigt er at puste til den nødvendige debat om verdenshandlens indretning og især pege på de uanede muligheder, der ligger i fri verdenshandel.
Det er magtpåliggende for Friis Bach at understrege, at han går ind for den form for frihandel, der er kendetegnet ved, at priserne afspejler alle omkostninger ved en given produktion. Således burde "en hamburger lavet med kød, der er produceret på brasiliansk regnskovsjord koste 1.200 kr. i stedet for 12."
Frihandel er nemlig meget mere end 'ureguleret handel'. Ureguleret handel kan nærmest sammenlignes med det, højrefløjen går ind for, og som hverken afspejler de reelle produktionsomkostninger eller på nogen måde kommer i nærheden af 'fuldkommen konkurrence'.
Bogens centrale budskab er, at fri verdenshandel vil tvinge verdens lande til et mere forpligtende samarbejde ikke mindst inden for miljøområdet. Et sådant stadig mere intimt internationalt samarbejde vil også have markante fordele for den globale sikkerhed.
Forfatteren lægger ikke skjul på, at han er inspireret af udviklingen i det europæiske samarbejde, hvor etableringen af det indre marked har sat skub i bestræbelserne på skabe et særdeles snævert politisk samarbejde. De seneste måneders debat om en fælles europæisk sikkerhedspolitik understreger pointen. Summa summarum: mere fri handel større global sikkerhed.

U-landene
Nu er MS-formanden godt klar over, at verden er temmelig ulige skruet sammen både mellem nord og syd og internt i de enkelte lande. Derfor er det afgørende, at der såvel globalt som nationalt føres en fordelingspolitik, der sigter mod at mindske uligheder og fattigdom. Som det siges: "Det primære ansvar er i landet selv - uanset om det er Danmark eller Nigeria."
Efter de store visioner kommer forfatteren dog lidt mere ned på jorden. Det erkendes, at indførelse af frihandel må tage hensyn til
u-landene, som skal have en betydelig overgangsperiode til at forberede sig på den globale konkurrence. Den kendsgerning, at der vil være både vindere og tabere ved frihandel, er et selvstændigt argument for, at frihandel kombineres med globale pengeoverførsler, hævder forfatteren. I stedet for at tale om gammeldags u-landsbistand bør sådanne overførsler antage form af såkaldte 'globale bloktilskud', som vi kender i national udgave i Danmark. Eller også bør overførslerne ske fra 'globale strukturfonde', som vi kender dem fra EU.
Hvis disse storslåede visioner skal indfries, må vi erkende, at verdenshandels-organisationen WTO er et ganske udmærket redskab i kampen for mere frihandel og dermed for en mere stabil og miljømæssigt bæredygtig verden. Der skal dog være en række forudsætninger til stede. Det drejer sig konkret om, at forhandlinger om forskellige internationale spørgsmål bør kædes sammen, så man ikke blot diskuterer handel i WTO, men også miljø og arbejderrettigheder for eksempel.
Den anden - og helt afgørende - forudsætning er, at de rige lande er villige til at betale prisen for realisering af visionen. De rige lande må erkende, at "de ikke mere kan bestemme alting selv." Det er folkeligt og politisk pres fra noget, der minder om Tony Blair's 'tredje vej', der skal på banen, hvis tingene skal ændres. I hvert fald mener Friis Bachs, at presset skal komme fra diverse NGO'er i koalition med "dele af den politiske midte og venstrefløjen" samt "progressive transnationale selskaber".

Flot vision
Det er en flot politisk vision, som Friis Bach lægger frem i sit lille skrift. Den rummer kreativ nytænkning om internationale forhold og ikke mindst om forholdet mellem rige og fattige lande. Den burde kunne puste liv i den lettere forstenede danske bistandsverden, som i snart mange år har manglet en vision og derfor er forfaldet til at administrere og forsvare status quo. Tankerne i bogen bør også kunne inspirere de politiske aktive unge, som er optaget af internationale spørgsmål, EU, miljø- og sikkerhedspolitik.
Det er dræbende at nedgøre politiske visioner med realpolitiske argumenter. Forfatteren har i øvrigt blik en del af dem under betegnelsen 'manglende seriøsitet' fra de rige landes side. Man kan dog spørge sig selv, om EU som en eksisterende realitet er en blokering og en hæmsko for realisering af bogens visioner. Eller om det europæiske samarbejde er en forudsætning og en drivkraft, som forfatteren mener.
Tilbage står under alle omstændigheder, at Friis Bach skal have tak for at have bragt handelsspørgsmålet frem i dagens lyd. Han skal også have ros for at turde fremhæve - korrekt, at frihandel hverken er godt eller dårligt i sig selv. Det er i sidste instans et spørgsmål om politik vilje, hvis der skal komme noget positivt ud af en friere verdenshandel.

*Christian Friis Bach: Det globale EU. Visioner for Verdenshandelsorganisationen WTO. Udgivet af Nyt Europa & Mellemfolkeligt Samvirkes Forlag. 48 s., 48kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her