Der er delte meninger, om det nye komma vil sejre i det næste årtusinde, eller om sprogkonservatismen er så udbredt, at det grammatiske komma kan stå imod
1996 var et skelsættende år for kommaentusiaster. Her blev det nye såkaldte 'enhedskomma' indført og det oven i købet med anbefaling fra Dansk Sprognævn. Jørn Lund, chefredaktør for Danmarks Nationalleksikon og medlem af Sprognævnet, bruger stadig det grammatiske komma.
"Jeg tror ikke på, at det nye komma vil slå igennem. Danskerne er så sprogkonservative, at det ikke nytter noget. Selv en lillebitte ændring i stavemåden af et enkelt fremmedord kan bringe folk i affekt," siger han.
Som begrundelse henviser Jørn Lund til pausekommaets skæbne.
"Siden 1918 har man forsøgt at lave et alternativ til det grammatiske komma, nemlig pausekommaet. Det har haft alle chancer for at slå igennem, men det har simpelthen tabt, og jeg synes, det minder temmelig meget om, hvad vi ser i øjeblikket," siger han.
Fra arbejdet med Den Store Danske Encyklopædi, hvor 3.500 forfattere bidrager med manuskripter, har han bemærket, at det er meget få, der bruger det nye komma.
"Sprogforskere bestemmer jo ikke sprogudviklingen, det er folket selv. Vi kan ikke indføre ret meget nyt, hvis folk ikke vil bruge det," siger han.
Jørn Lund understreger, at han ikke er modstander af det nye komma.
"Jeg ønsker det alt mulig held og lykke, men jeg tror ikke på det, og jeg agter ikke selv at lave om på det. Når jeg skriver bøger med Erik Hansen, (formand for Sprognævnet, red.), skiftes vi til at vælge," siger leksikonredaktøren.
Smukkere sprog
Gitte Ingerslev har undervist i dansk og engelsk i gymnasiet i 20 år, og er bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen.
Hun tror på et andet udfald af 'kommakrigen'.
"Der er delte meninger om det i Dansklærerforeningen, men jeg tror, at det nye komma er kommet for at blive," siger hun.
Gitte Ingerslev mener, at det nye komma er konkurrencedygtigt, fordi de unge kan se en fordel i, at det er så beslægtet med det engelske, hvorimod det grammatiske har sin oprindelse i det tyske sprog.
Selv har hun ikke været i tvivl om sin præference.
"Jeg foretrækker absolut det nye komma, fordi det giver et smukkere sprog. Det er et spørgsmål om rytme og spændstighed. Det grammatiske komma hakker sætningerne i småstykker, og det giver et uskønt sprog," siger hun.
Hun ser udskiftningen som en generationsskiftesag, der kræver, at eleverne i folkeskolen bliver undervist systematisk i det nye komma.
"Jeg synes, at det burde indføres ved lov, at der undervises i det nye komma i folkeskolen," siger hun.
Som det er nu, er det op til den enkelte lærer at bestemme, hvilket komma eleverne skal undervises i. Derfor er gymnasieelever en broget forsamling, også hvad kommapraksis angår.
Gitte Ingerslev har i sin undervisning valgt at lade elevernes folkeskolelærdom afgøre, hvor meget krudt hun vil sætte ind på at lære dem det nye komma.
"Det store problem med det nye komma er, at det er meget tidskrævende. Det kræver faktisk en stor grammatisk indsigt at bruge det nye komma korrekt," siger hun.
Flyvende kommakorps
For at imødekomme forespørgsler om kommaundervisning, oprettede Sprognævnet i 1997 'Det flyvende kommakorps', som består af fem specialuddannede danskstuderende, heriblandt Anne Riber Petersen.
"Jeg oplever generelt, at folk er interesserede, men det tager noget tid at lære, fordi man først skal aflære det gamle system. Det med vaner er ret følsomt. Hvis folk oplever, at de skal lave noget om, kan det blive et irritationsmoment, og derfor kan der opstå en irrationel følelse af, at det er dårligt eller besværligt," siger hun.
Anne Riber Petersen er selv inkarneret tilhænger af det nye komma: "Jeg synes, det er irriterende at læse aviser. Nogen gange er det ligefrem meningsforstyrrende, når man pøser så mange kommaer på."
Symptomatisk for den konservative journaliststand er også denne artikel hakket i stykker efter det grammatiske system.
