Thomas Pynchons lille roman om den amerikanske paranoia hører til blandt samtidslitteraturens store klassikere
Roman
Lad os bare springe direkte ud i det: Dette er en af de mest betydningsfulde bøger i den amerikanske efterkrigslitteratur. Det er også, må man tilføje, en rasende god roman, sådan én, der slår kløerne i sin læser og holder fast til allersidste side.
Thomas Pynchons romanværk består især af store, komplicerede murstensromaner. Men hans anden bog, The Crying of Lot 49 (1966) skiller sig ud ved sit lille omfang. 163 sider fylder den i den danske oversættelse - men aldrig har så få sider rummet så meget, aldrig har så stor en fortælling og så omfattende en vision kunnet få plads i så lille en bog.
Det er historien om forstadshusmoderen Oedipa Maas, der sendes ud på en rejse gennem det californiske landskab af motorveje, moteller og boligblokke for at opdage det moderne Amerikas indre princip - paranoiaen, vanviddet, konspirationen.
Hun er blevet udnævnt til eksekutor af en gammel elskers testamente. Fra det øjeblik, hun giver sig i kast med at undersøge hans forhold, rulles en enorm fortælling om systematisk svindel og sammensværgelser ud omring hende.
Overfladisk set er hun på sporet af en 800 år gammel sag om postsvindel. Efterforskningen går over et engelsk hævndrama fra det 17. århundrede, 60'ernes teknologinørder og deres interesse for kommunikationsteori og moderne fysik, miljøet af udstødte bumser og vagabonder i de californiske slumområder, fascistiske og anarkistiske undergrundsbevægelser, dekadente, anglofile surfer-teenagere og en tidligere nazi-læge, som nu er blevet hendes psykoanalytiker.
Dem, hun tror sig allieret med, viser sig at være pædofile, psykopater, narcissistiske barnestjerner og stofmisbrugere.
Alle er de bundet sammen af den hemmelige posttjeneste Tristero, "et forbindelsesnet hvorigennem amerikanere i et antal af X virkelig kommunikerer med hinanden, mens de sender deres løgne, rutinefloskler, golde vidnesbyrd om deres åndelige armod gennem den officielle regerings-posttjeneste."
I posttjenesten som metafor opsamles hele den moderne, amerikanske samfundsstruktur. Det er den første formulering af informationssamfundets principper, vi finder her, men med den særlige drejning, at det fra starten er kørt af sporet: det er først og fremmest de skøre, de gale, de marginaliserede, det handler om - for det er dem, der er det indre Amerika, det er deres sygeligt paranoide verdensbillede, der bliver til den sunde normalitet, idet den vendes på vrangen.
Oedipa tager hele turen igennem omvendingen, så hun til sidst kollapser sammen med distinktionen mellem vanvid og normalitet.
Og slutningen på romanen er så åben som historien selv, så åben som vanviddet, så uafsluttelig og uendelig som den virkelige paranoia.
Forlagssjusk
Det ville være en fornøjelse at kunne afrunde anmeldelsen her med den varme anbefaling, jeg under ingen omstændigheder kan undlade at afgive.
Men det er nødvendigt at tilføje, at denne danske udgave af Pynchons nyklassiker fra ende til anden er præget af sjusk.
Lad gå med at den originale titels forunderlige flertydighed og skønhed må blive til det plumpe Katalognummer 49 udbydes. Det, som Tiderne Skifter nu publicerer under dette navn, er en revision af Arne Herløv Petersens gamle oversættelse, der udkom på Gyldendal i 1968. Tiderne Skifter har i mellemtiden taget Pynchon til sig, og tusind tak for det. Genudgivelsen er i sig selv en god idé, for værket er den perfekte prolog til Pynchons nyeste bog Mason & Dixon (1997), som i øjeblikket er under oversættelse. Men revisionen af den gamle oversættelse af Katalognummer 49 udbydes er så lemfældig og dårlig, at det næsten havde været bedre, om man havde ladet den stå som den var. Allerede ved læsning af flapteksten, hvori det lykkes at give urigtige oplysninger om tre af Pynchons seks bøger, får man bange anelser. I selve teksten er det endnu værre. Det store antal grove fejl og mindre unøjagtigheder, som oprindeligt skæmmede oversættelsen, er nemlig blevet stående, mens en række nye - fantastisk - er tilføjet!
Tilbage står vi så med et klassisk mesterværk af allerstørste kaliber, og en oversættelse, som er rystende dårlig og fuld af fejl. Men læs bogen. Den er en oplevelse af de sjældne.
*Thomas Pynchon: Katalognummer 49 udbydes. Oversat efter The Crying of Lot 49 (1966) af Arne Herløv Petersen. 163 s. 225 kr. Tiderne Skifter. Udkommer i dag
