Læsetid: 4 min.

Her tackles problemerne på banen

24. november 1999

Humlehaveskolens opskrift på løsning af mange af Vollsmoses problemer er et boldspil med 11 spillere på hvert hold

Fodboldskolen
"Han fik otte år for bankrøveri. Ham dér læser på universitetet. Ham dér blev dansk mester i karate og har problemer med voldskriminalitet. Ham dér blev dømt for mordet på Racheed Lawal. Han er storpusher. Ham dér er professionel fodboldspiller."
Skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen viser rundt i fotogalleriet af tidligere elever, som befolker den ene, lange væg i hans enorme inspektørkontor på Humlehaveskolen midt i Vollsmose-firkanten.
Det er naturligvis ikke alle skolens gamle elever, der er blevet plads til på væggen - kun dem, der har kvalificeret sig til at spille på skolens sejrsvante fodboldhold. Følger man holdbillederne af de smilende teenagere fra venstre mod højre, kan man iagttage, hvordan hår- og hudfarver bliver stadigt mørkere i takt med, at andelen af tosprogede elever på Humlehaveskolen stiger til de nuværende 90 procent.
Fodbold er en vigtig del af Olav Rabølle Nielsens arbejdsliv og fritid. Af de fire timer, han har afsat til at snakke med Informations udsendte, går i hvert fald halvdelen med at snakke fodbold, som er inspektørens og Humlehaveskolens opskrift på en løsning af mange af de sociale problemer i Vollsmose-bebyggelsen.

Soccer is life
En anden væg i inspektørkontoret er dækket af fodboldtrøjer fra bl.a. Ajax Amsterdam, FC Barcelona, Fenerbahçe Spor Kulübü, det sydafrikanske landshold samt fra Abildgårdskolen, der kun ligger et langt udspark herfra. Og så hænger der en t-shirt med påskriften: Soccer is life - the rest is just details.
Det er den, inspektøren peger på, da han har småsnakket i nogle minutter med en lille gruppe drenge i forskellige mørke nuancer, der vil have besked på, om de behøver at komme til fodboldtræning, når de skal i erhvervspraktik. Drengene er kommet ind i et frikvarter og har afbrudt interviewet. Inspektøren tager sig tid til at sludre med dem et par minutter og sender dem derpå ud af kontoret, idet han peger på t-shirten og læser højt, hvad der står på den.
Olav Rabølle Nielsen har et godt forhold til eleverne. Det lægger hverken han selv eller nogle af dem, der har været hans elever, og som Information har talt med, skjul på. Selv siger han om sit forhold til fodbolddrengene: "Da jeg var i Holland med holdet, skulle jeg ikke engang bære min taske selv."
Humlehaveskolens såkaldte fodboldskole indebærer, at idræt og valgfag for de involverede elever er erstattet af fodbold, fodbold og fodbold. De går i skole i klasseværelserne om formiddagen og på fodboldbanen om eftermiddagen.
Fodboldskolen drives efter filosofien, at "er man dygtig til sport, er man egentlig også dygtig til andre ting", som inspektøren siger.
Humlehaveskolens hold har været på mange udlandsrejser. Da turen gik til Italien med 40 drenge, vendte fem af dem hjem før tiden eskorteret af skoleinspektøren, efter at de havde lavet ballade.
"Der er altid plads til en Anja Andersen på et hold. Men du kan ikke få et fodboldhold til at fungere med 11 af slagsen," forklarer Olav Rabølle Nielsen.
Reaktionerne på Humlehaveskolens multinationale hold er blandede. Olav Rabølle Nielsen har hørt en far til en modstander bande over drengene fra Mosen: "Jeg synes fandme, det er en skandale. Skulle det være dansk fodbold?"

Frispark er vold
"De tåler jo ikke, at vi vinder. Når en af mine spillere laver et frispark, er det vold i modstandernes øjne. Så nogle gange er vi nødt til at bede spillerne holde kæft, når de bliver provokeret, og minde dem om, at vi er kommet for at spille fodbold - ikke for at slås med racister. Men selvfølgelig får vi også mange skulderklap rundt omkring," siger Olav Rabølle Nielsen.
Humlehaveskolens inspektør udtaler sig meget og gerne i medierne og var en af de gennemgående kilder, da landsdækkende aviser og tv-stationer i august invaderede Vollsmose. Information havde da også betydeligt lettere ved at få en aftale med Olav Rabølle Nielsen end med hans kollega Allan Feldskov på Abildgårdskolen.
"Selvfølgelig er der dem, der synes, at jeg er en opblæst nar, der skulle holde sin kæft," siger Olav Rabølle Nielsen om andres reaktioner på hans høje profil.
Medierne har udførligt beskrevet den såkaldte bolsje- eller Haribo-pædagogik, som på Humlehaveskolen praktiseres på den måde, at elever, der klarer sig godt i skolen eller på fodboldbanen eller gør deres pligt, kan opnå at få en pose vingummi, en pose chips, en sodavand eller - hvis de er rigtig heldige, dygtige og pligtopfyldende - en tur i Parken til landskamp.
"Vi er så pressede, at vi må agere meget personligt, så vi snakker om personer snarere end om pædagogiske holdninger. Vi giver så stærk medicin, at det ikke kan undgås, at der er nogle bivirkninger," forklarer Olav Rabølle Nielsen.

Fakta - Humlehaveskolen er startet i 1977. I 1979 blev den nyuddannede lærer Olav Rabølle Nielsen ansat. To år efter var han formand for lærerrådet, og efter endnu to år blev han viceinspektør. I 1987 overtog han jobbet som skoleinspektør: "Jeg har altid haft trang til ledelse," siger Olav Rabølle Nielsen.
Skolen har 500 elever og 112 ansatte. På et år oplever den omkring 335 til- og
fraflytninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu