Læsetid: 2 min.

Tingsliggørelse

15. november 1999

Genteknologien er ikke udtryk for en tingsliggørelse af mennesket
I år 2007 vil to procent af alle amerikanske børn - allerede inden de bliver født - få modificeret deres gener. Samtidig vil nogle lande iværksætte storstilede programmer til at hæve borgernes IQ ved hjælp af genterapi, og måske vil denne udvikling medføre, at vi i fremtiden skal afholde to Olympiader: èn for genetisk manipulerede mennesker, og en for alle de såkaldte normale mennesker!
Det var, hvad spåmanden for genteknologien Joseph Coates på bestilling provokerede med i sidste uge på Etisk Råds konference om "Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde."
Reaktionerne udeblev ikke, og mange tog behørig afstand fra Coates 'projekt': "Kloning er en teknik, som tingsliggør mennesket," indvendte Erling Tiedemann fra Etisk Råd (se manddagssamtalen side tre) og MF Margrete Auken satte spørgsmålstegn ved, om man bliver et lykkeligere menneske af at få hævet sin intelligens ad genetisk vej. At regne efter bifaldet fra salen faldt disse synspunkter i god jord. Men ærlig talt: Hvorfor er genterapi så anderledes end vacciner eller hukommelsesforbedrende midler som ginkgo?

Aerobics er terapi
Som mennesker er vi et produkt af både arv og miljø. Vi skabes ud fra en genotype (generne), og miljøet påvirker denne genotype til at danne vores fænotype - vores krop. Selvom to enæggede tvillinger har de samme gener, kan den ene blive tyk og den anden tynd. Eller den ene kan blive kørt over af en lastbil og miste begge ben.
Vi har altid prøvet at afbøde de værste virkninger ved miljøet. I gamle dage sørgede man måske for, at en benløs mand fik noget at spise, senere udleverede man kørestole, og senere endnu proteser.
Med genterapi ændrer man også på fænotypen. Resultatet er principielt det samme som ved en almindelig medicinsk eller kirurgisk behandling. Metoden er ganske vist en anden - men hvad så? Jeg definerer ikke mig selv ud fra mine gener, men ud fra en lang række faktorer, som er formet af det miljø, jeg har levet mit liv i, og derfor bliver jeg ikke tingsliggjort af at få ændret nogle gener, som har en uheldig effekt på mig.
Måske vil Tiedemann og Auken indvende, at også det at sprøjte silikone i et par bryster er en tingsliggørelse af mennesket - men hvem skal stille sig til doms over det? Var det også en tingsliggørelse af mennesket, dengang man begyndte at give folk uden ben proteser? Opfattelsen af, hvad der hører det menneskelige til, og hvad der er 'unaturligt', ændrer sig med både tid og sted.
Som Margrete Auken rigtigt indvendte, så er det enkelte menneske ikke nødvendigvis blevet mere lykkeligt af, at den gennemsnitlige IQ er steget gennem Homo sapiens udviklingshistorie - men det har været en afgørende faktor i udviklingen af vores civilisation. Så hvorfor standse os selv lige på dette punkt i historien?
Selvfølgelig er det langt fra simpelt eller uproblematisk at øge en egenskab som IQ ad genterapeutisk vej, og selvfølgelig byder genteknologien på en lang række etiske problemer (f.eks. omkring genterapi på kønsceller), men at mene, at vi dermed står over for en tingsliggørelse af mennesket, er at skyde over målet: Ginkgo og genterapi er blot to forskellige metoder til at optimere vores fænotype. Peter Hyldgård

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her