Læsetid: 3 min.

Tro på frihandel vakler

25. november 1999

Udviklingslandene er dybt skuffede over manglen på fremskridt siden frihandelsrunden
i Uruguay. De rige lande lever ikke op til deres løfter, siger UNCTAD's generalsekretær

U-landes eksport
BOSTON - Ved afslutningen af den sidste frihandelsrunde i Uruguay i 1993 blev klodens fattige lande lovede guld og grønne skove. Men hvordan er det egentlig gået med den tredje verdens eksport til rige lande? Rent ud sagt ad H til.
"Udviklingslandenes begejstring for en ny runde i Seattle er med få undtagelser meget afdæmpet," siger Rubens Ricupero, FN-organisationen UNCTAD's generalsekretær, i et interview med Information.
"Trods liberaliseringen har udviklingslandenes import været højere end deres eksport gennem de sidste 30 år. Samtidig er den økonomiske vækstrate faldet. Kombinationen af lav vækst og højt handelsunderskud skyldes mange forhold. Ét af dem er, at de rige lande stadig beskytter deres tekstil- og landbrugssektor."
Tag blot eksemplet Colombia. I Uruguay-runden gik USA, Canada, Den Europæiske Union og Japan med til at afvikle importkvoter på tekstilvarer over de næste ti år, mens de tårnhøje toldtariffer - der gennemsnitligt er tre gange højere end told på andre indførte varer - kun vil blive sænket ubetydeligt.
Nuvel, tænkte man i Co-lombia. Selv om toldmuren forbliver, så vil importkvoterne for vores tekstilvarer i det mindste falde væk pr. 31. december 2003. Kort efter vendte en begivenhed imidlertid op og ned på denne forudsætning.
I 1994 trådte frihandelsområdet mellem USA, Canada og Mexico i kraft, hvorved kvoter og told på f.eks. tekstilvarer faldt bort. Hvad skete der? Canadiske og mexicanske tekstilfabrikanter er i løbet af nogle få år blevet de vigtigste leverandører til det amerikanske marked.
"Vi og andre latinamerikanske lande har mistet markedsandele i USA. Selv når importkvoterne falder væk, skal vi i modsætning til Mexico betale told," siger Colombias udenrigshandelsminister Marta Lucía Ramiréz de Rincon til Information.
"Principielt set støtter vi i Colombia multilaterale aftaler i Verdenshandelsorganisationens regi, men ærligt talt er det mere i vores interesse at indgå i et frihandelsområde med USA," fastslår ministeren.
Det lyder måske som et besnærende perspektiv, men Colombia og andre latinamerikanske lande skal næppe sætte næsen op efter en toldunion med USA i de næste 25 år.
"Det er politisk urealistisk," konstaterer Harvard-økonomen Jeffrey Sachs.
Langt de fleste udviklingslande er og forbliver dybt afhængige af de handelsprivilegier, som de rige lande er villige til at give dem indenfor WTO. Og den barske realitet er, at hvert industriland primært tænker på sine egne snævre økonomiske interesser.

Ingen ressourcer
Tag Frankrig og Storbritannien, der begunstiger indførsel af bananer fra tidligere kolonier i Karibien og Afrika. For verdens største bananproducent, Ecuador, har konsekvensen været katastrofal, men hvad skal en lille sydamerikansk stat gøre overfor mægtige EU?
Ecuador har hverken resourcer eller teknisk kompetence til at føre sag mod EU, som repræsenterer britere og franskmænd, i WTO. Men USA kom til undsætning, fordi EU's præferencekvoter på bananer rammer to amerikanske koncerner, der distribuerer og eksporterer bananer fra Honduras.
Tidligere i år kendte et WTO-panel EU skyldig i protektionisme, hvorefter USA pålagde alle EU-lande, undtagen Danmark og Holland, strafsanktioner til en værdi af 190 mio. dollar om året. Bøden fik straks EU-kommissionen op ad hullerne. Nu drøftes et kompromis.

Overbærende smil
Tør man forestille sig Bruxelles' reaktion, hvis lille Ecuador valgte ene og alene at indføre handelssanktioner mod EU? Måske et overbærende smil. Importrestriktioner ville nemlig skade Ecuadors økonomi langt mere end EU's.
Men regeringen i Quito er støbt af hårdere stof end forventet. I sidste uge bad Ecuador om WTO's godkendelse til at indstille beskyttelsen af EU-landes copyrights på tekst, tv, film og musik samt patenter på design - med undtagelse af Danmark og Holland. Hvis WTO bifalder de foreslåede sanktioner, står de berørte erhvervsbrancher i 13 EU-lande til at miste årlige gebyrer på 450 mio. dollar fra Ecuador. Måske det vil få EU på andre tanker i den transatlantiske banankrig.
Stort set har Uruguay-handelsrunden dog været en skuffelse for udviklingslandene, som i dag udgør 3/4 af WTO's 134 medlemsstater.
UNCTAD's generalsekretær Rubens Ricupero: "De gik med til nye regler for copyright og patenter, hvilket gavner industrilandene. Nye rettigheder for udenlandske investeringer blev vedtaget. Der blev indført frihandel for tjenesteydelser. Som modydelser lovede de rige lande at afvikle importkvoter på tekstilvarer og subsidier til landbrugseksporten."
Men hvad er der sket i årene siden 1993? "Om fire år skal alle importkvoter på tekstiler, etc. være afskaffet, men indtil nu kan Den 3. Verden konstatere, at kvoter til en værdi af kun 6 pct. af deres eksport er blevet fjernet. Samtidig holdes told på tekstiler og fødevarer på et meget højt niveau. Landbrugsstøtten bevares. De fattige lande har grund til at være skuffet," siger Ricupero, fhv. brasiliansk finansminister og diplomat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu