Læsetid: 2 min.

Unge kriminelle kan blive danskere

1. november 1999

Visse unge har krav på dansk statsborgerskab, selv om de står til udvisning

Visse unge udlændinge, der er mellem 18 og 23 år gamle og står til udvisning efter de nye, stramme udvisningsregler, kan komme en udvisningsdom i forkøbet ved at søge dansk statsborgerskab.
Eneste krav er, at de skal have boet i Danmark i 10 år og tilbragt sammenlagt fem af de seneste seks år i Danmark. Eventuel kriminalitet er uden betydning.
Lederen af Justitsministeriets Indfødsretskontor, kontorchef Birgit Kleis, oplyser, at en sigtelse eller tiltale for grov kriminalitet ikke er til hinder for et dansk statsborgerskab "ved erklæring" efter de regler, der gælder for de 18-22-årige med mange års ophold i Danmark.
Birgit Kleis siger dog, at en 18-22-årig udlænding, der allerede er dømt til udvisning, "formentlig" ikke kan få dansk statsborgerskab, selv om han opfylder kravene til, hvor længe han skal have boet i Danmark:
"Det er et godt spørgsmål, som jeg heldigvis ikke har haft grund til at tage stilling til. Men en person med en udvisningsdom kan næppe siges at have en gyldig opholdstilladelse," siger Birgit Kleis.
Hun forklarer, at baggrunden for reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring, er, at politikerne har ønsket at gøre det lettere for unge, der er født i Danmark eller kommet hertil som børn, at få dansk statsborgerskab end for voksne indvandrere. Statsborgerskab ved erklæring for de 18-22-årige tildeles af statsamterne og af Københavns Overpræsidium.

S: Reglerne er OK
Formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Dorte Bennedsen (S), mener ikke, at det giver anledning til overvejelser, at en person i princippet kan søge og få dansk statsborgerskab, mens han sidder i fængsel: "Reglen er beregnet for unge mennesker, der, om jeg så må sige, er danske. De er vokset op her og har boet her i 10 år," siger Dorte Bennedsen.
Hun mener ikke, at de unges adgang til dansk statsborgerskab trods kriminalitet modvirker den stramning af udlændingelovens udvisningsregler, som Folketinget vedtog i sommeren 1998.
De udlændinge, der ikke kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, er nødt til at søge det gennem den langvarige naturalisationsprocedure, hvor deres navne skal skrives ind i en lov, der skal vedtages af Folketinget.
Ved naturalisation tages i høj grad hensyn til tidligere lovovertrædelser. Hvis man for eksempel har fået en bøde på 3.000 kroner for at overtræde færdselsloven, udsættes det tidspunkt, man kan få dansk statsborgerskab på, i to år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her