Læsetid: 3 min.

WTO-aftale er en sejr for Kinas reformfløj

16. november 1999

Udsigten til kinesisk WTO-medlemskab er først og fremmest en sejr for minister-præsident Zhu Rongji

De håbefulde
"Hvor der er vilje, er der vej."
Sådan lød kommentaren fra den kinesiske præsident, Jiang Zemin, efter at Kina og USA i går havde underskrevet en aftale, der baner vej for Kinas medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO.
Aftalen kom i hus efter seks dages hårde forhandlinger i Beijing mellem USA's handelsrepræsentant Charlene Barshefsky og Kinas minister med ansvar for udenrigshandel og økonomisk samarbejde, Shi Guangsheng. Selvom Kina nu skal i gang med at få lignende aftaler på plads med EU og Canada, markerer det afslutningen på 13 års bestræbelser på at få verdens folkerigeste nation ind i den organisation, der regulerer verdenshandlen.
"Kina-WTO-aftalen er god for USA, god for Kina og god for verdensøkonomien," sagde Shi Guangsheng i går. Den amerikanske præsident Bill Clinton, der i øjeblikket er på officielt besøg i Tyrkiet, kaldte det "et afgørende og vigtigt skridt i forholdet mellem USA og Kina."
Aftalen vil give amerikanske selskaber og produkter øget adgang til Kinas enorme og voksende marked ikke mindst inden for landbrugs- og industriprodukter.

Sejr for reformfløj
Aftalen er en sejr for reformfløjen i Kinas Kommunistiske Parti, først og fremmest ministerpræsident Zhu Rongji, der har sat meget ind på at skaffe Kina adgang til WTO. I weekenden måtte han gribe personligt ind og mødes med Charlene Barshefsky for at sætte ny gang i forhandlingerne.
Selv om Jiang Zemin i går talte om 'vilje og vej' har det netop været manglen på samme både hos ham og andre i partitoppen samt ledende folk i provinserne, der indtil nu har sat en bremser for kinesisk adgang til WTO.
Mens Zhu Rongji i de sidste to år har forsøgt at gennemføre reformer i Kinas store tabsgivende statslige industrisektor, har mere konservative kredse i partiet forsøgt at bremse reformerne. Dels af frygt for social uro som følge af øget arbejdsløshed, der i sidste ende kunne blive en trussel mod stabiliteten og partiets magtmonopol, dels på grund af de særinteresser, der findes både i provinserne og i ministerierne og statslige bureauer.
Zhu Rongji har derfor været oppe mod hårde kræfter og formentlig været sat ud af spillet i lange perioder efter sit mislykkede forsøg på at få en aftale i stand med Clinton under sit besøg i USA tidligere på året. Zhu Rongji kom dengang med noget, som kineserne opfattede som store indrømmelser, og som han senere blev kritiseret kraftigt for hjemme i Kina, da amerikanerne afviste at indgå en aftale på de betingelser.
Senere kom så NATO's bombning af den kinesiske ambassade i Beograd under Kosovo-krigen og det efterfølgende forværrede forhold mellem Kina og USA, som kun bidrog yderligere til kritikken af Zhu Rongji.

Normalisering
Set i det lys er gårsdagens aftale et stort skridt i retning af en normalisering af forholdet mellem de to lande.
Selvom detaljerne i aftalen ikke blev offentliggjort, står det klart, at Kina er gået med til at åbne sine grænser mere og dermed gradvist blotlægge statsindustrien for udenlandsk konkurrence.
Åbningen betegnes derfor som én af de mest afgørende skridt i den økonomiske reformperiode, som den daværende leder Deng Xiaoping indledte i slutningen af 1970'erne.
De færreste venter dog, at det på kort sigt vil betyde dramatiske ændringer i den kinesiske økonomi, og de fleste udenlandske investorer vil sandsynligvis også tøve en kende, før de kaster alt, hvad de har ind i landet på en gang
Men til gengæld er signalværdien stor: "Ved at blive medlem af WTO underkaster Kina sig nogle regler, som landet bliver nødt til at overholde, og det vil puste nyt liv i reformerne," siger Hong Kong-økonomen Andy Xie til nyhedsbureauet Reuters.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her