Læsetid: 6 min.

WTO gør fattigfolk sultne

16. november 1999

De fattigste u-lande har brug for aftaler om at beskytte deres landbrug - ikke for mere frihandel, som WTO lægger op til, siger Peter With fra Folkekirkens Nødhjælp

De fattige
Peter With er u-landspolitisk medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Set med hans øjne led FN's fødevaretopmøde i 1996 under, at man ikke tog stilling til verdenshandlens betydning for fødevaresikkerheden:
"Når vores lokale samarbejdspartnere i u-landene arbejder med fødevaresikkerhed på lokalt plan, ser vi ofte arbejdet blive undermineret af beslutninger taget af nationale politikere, EU, WTO og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer," siger Peter With forud for WTO-topmødet i Seattle, hvor man skal fastlægge spillereglerne for den internationale handel.
En anden væsentlig mangel ved FN's fødevaretopmøde i 1996 var efter Withs mening, at de industrialiserede lande ikke gav tilsagn om bistand til at udvikle landbruget i den tredje verden:
"En af de vigtigste strategier for at komme fattigdommen til livs er at satse på de små producenter. Der er pokker til forskel på at udvikle store, moderne brug, som giver en høj produktion af fødevarer, og satse på massiv bistand til små bønder, der kan give indkomst og mad til mange. Fattigdom og sult er tæt forbundet."
- En banal konstatering?
"Ja, men FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation, red.), fokuserer ofte meget traditionelt på projekter, som producerer fødevarer og ikke på fordelingsproblemerne. Man må sørge for, at de fattige får adgang til produktionsressourcer, jord, infrastruktur og relevant viden."
- Det lyder som revolution?
"Ja, det er problemet. Men du ser ofte opstande, navnlig blandt storbyens fattige, når folks basale behov bliver ramt og fødevarepriserne stiger."
"Et markant eksempel er Brasilien. Landet har gennem de seneste 10-15 år øget fødevareproduktionen voldsomt, men samtidig er sultproblemerne steget. Fordi fordelingen af indkomst og fordelingen af jord er så skæv. Resultatet er da også, at man ser nogle meget militante bevægelser for jordreformer."

Skæv aftale
- Hvordan spiller WTO ind på fødevaresikkerheden?
"Først og fremmest gennem landbrugsaftalen, som er fundamentalt skæv. Den er resultat af mange års konflikt mellem USA og Europa, som til sidst indgik en aftale om at skære ned på landbrugsstøtten i begrænset omfang."
"Samtidig blev der lavet regler om, at i-landene skulle have adgang til u-landenes markeder, svarende til tre procent af pågældende lands produktion. Det lyder ikke af meget, men når der kommer udenlandske varer - herunder eksportstøttede europæiske - på markedet til meget lavere priser end det, man kan producere til lokalt, så risikerer man at slå bunden ud af den lokale produktion," siger With.
Det er sukkerproduktionen på Filippinerne et trist eksempel på. Landet gennemførte de liberaliseringer af handlen, som blev aftalt i Uruguay-runden (den sidste aftalerunde om verdenshandel), og tillod import af mere sukker. Det billige sukker tog brødet ud af munden på de filippinske sukkerproducenter - flere end 400.000 mennesker, som hører til blandt de fattigste.
Den europæiske sammenslutning af kirkelige bistandsorganisationer har for nylig udgivet en rapport med flere af sådanne eksempler på, hvordan international handel skaber sultproblemer.
"Hensynet til udviklingslandene er slet ikke slået tilstrækkeligt igennem i WTO's aftaler," siger Peter With.

Stoppede ikke i tide
- Hvorfor ikke, når de er så mange?
"Fordi de overhovedet ikke har de ressourcer, der skal til for at få deres interesser igennem. Mange af dem har end ikke råd til at have en repræsentation i Genève (WTO's hovedkvarter, red)."
"Mønstret er, at nogle få toneangivende - Egypten, Kenya, Indien - taler på de andres vegne. Nogle af de u-lande, som har en relativt stærk landbrugseksport, eksempelvis Argentina, Sydafrika, Filippinerne og Brasilien er gået sammen med Canada, New Zeeland og Canada i Cairns-gruppen, der kæmper for at få sænket landbrugsstøtten i EU og USA."
"Som det filipinske eksempel viser, har de mindst udviklede lande, som er nettoimportører af fødevarer, imidlertid brug for beskyttelse i WTO-systemet til at udvikle en stærkt landbrugsøkonomi uden at være tvunget til at åbne deres markeder."
- Skal de ligefrem indføre den slags landbrugsstøtte, som EU og USA er på vej til at afskaffe?
"Du skal tænke på, at EU siden 1960'erne har udviklet sig fra at være nettoimportør af fødevarer til at være nettoeksportør ved at beskytte landbruget bag toldmure mod konkurrence udefra."
"Problemet er, at man ikke stoppede, mens legen var god, men endte i overskudsproduktion - og dernæst lavede støtteordninger til eksport af den overskudsproduktion."
"Set i det perspektiv er det jo unfair, at WTO laver en aftale om, at de rige lande skal begrænse deres landbrugsaftale en smule, mens ulandene ikke må introducere landbrugsstøtte, bortset fra til enkelte landbrugsprojekter."

Pæne formuleringer
Folkekirkens Nødhjælp og andre danske bistandsorganisationer er med i et europæisk netværk, der lobbyer for at få den dimension med i den kommende WTO-aftale.
Det er dog ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang, mener Peter With, der ikke er tilfreds med Danmarks forhandlingsmandat til Ministerrådet:
"Formuleringerne er pæne, men så brede, at man ikke kan vide, om de reelt vil arbejde på de forslag, u-landsorganisationerne har peget på. Og i Kommissionens mandat til WTO-forhandlingerne i Seattle, er det svært at se et klart fingeraftryk fra Danmark."
- Det er også svært at forestille sig, at EU ville gå længere end den landbrugsaftale, som efter lange svære forhandlinger og meget bøvl med landbrugsorganisationerne, blev vedtaget i Berlin i foråret?
"Det er de politiske realiteter. Men EU kunne i det mindste erkende, at landbrugsområdet er det store konfliktområde i forhold til u-landene, og arbejde for at indkalde til et særligt møde i WTO for at drøfte handel og udvikling - lige som man sidste år holdt et særligt møde om miljø og handel."

Skal ikke gå bankerot
- Men EU-kommissionen og Ministerrådet vil ikke for alvor vil gå i kødet på europæiske landmænds interesser?
"Det handler om eksportindtægter. Naturligvis skal landmændene ikke gå bankerot. Folk har optaget lån og sat sig i gæld til op over begge ører i forventning om, at støtteordningerne fortsætter. I mange tilfælde er værdien af landbrugssstøtten blevet omsat i stigende jordpriser - og det betyder, at nye landmænd sidder hårdt i det, fordi de har købt jorden dyrt."
"Derfor foreslår vi, at man dels kompenserer økonomisk, dels omlægger produktionen, så man ikke producerer så meget, men højere kvalitet og mere miljørigtigt."
"Men selvfølgelig vil det koste eksportindtægter."
Verdensbankens synder
- Du taler om WTO's og Verdensbankens politik som to alen af samme stykke?
"Vores samarbejdspartnere i u-landende ser det som to sider af samme komplot styret af troen på markedskræfterne, frihandlen og på, at staten ikke skal blande sig."
"En af konflikterne er, at Verdensbanken anbefaler u-landene at øge eksportproduktionen, så man kan få valutaindtægter og bedre balance på budgetterne. Men de lande, man beder om det, producerer jo det samme - kaffe, sydfrugter osv. Når udbuddet på verdensmarkedet stiger, så falder priserne - og u-landene er lige vidt. Den samlede effekt har Verdensbanken altså ikke helt taget højde for."

Må tages på ordet
- Men Verdensbanken har fået øje på de fattige?
"I løbet af de sidste tre-fire år har Verdensbanken sat fattigdomsbekæmpelse op som hovedmålsætning."
"Vi må gribe dem på ordet og sige: Så må I også revidere jeres metoder. Reformernes filosofi om, at man bare skal spænde livremmen ind i en periode og så går det fremad i hurtigere takt, bringer mange under sultegrænsen. Når reformerne ikke forbedrer folks økonomiske situation, så forsvinder motivationen for at tåle nedskæringerne og stigende fødevarepriser," siger Peter With.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu