Læsetid: 5 min.

WTO kan blive kørt af sporet

29. november 1999

Den fremtrædende indiske økonom Jagdish Bhagwati frygter, at NGO-gruppers mærkesager på Seattle-mødet vil hindre udviklingslandene
i at opnå større adgang til rige markeder

Mandagssamtale
BOSTON - Hvad står egentlig på spil, når tæppet går i Seattles Convention Center i morgen, og ministre fra 134 nationer skal tale frihandel?
Strengt taget ikke særlig meget, siger den indiskfødte økonom Jagdish Bhagwati i mandagssamtalen med Information.
"Hvis det mislykkes at starte en ny liberaliseringsrunde, tja, det gør ikke så meget. En fiasko i Seattle vil ikke føre til protektionisme."
Når Bhagwati taler, lytter man til højre og venstre i USA, i nord og syd ude i verden. Så lang tid nogen kan huske tilbage, har denne lille professor med de store briller på Columbia University i New York prædiket om frihandelens fordele, om de fattige landes optagelse i den globale markedsøkonomi og menneskerettighedernes naturlige plads i en ny verdensorden.
Han er det ypperste eksempel på en intellektuel, som tør tænke højt. Ingen af hans meninger er forudfattede. Bhagwatis dør står altid åben både for studenter, journalister og andres meninger. Og lige en ting til: Han hader at blive kaldt konservativ, blot fordi han tror på frihandel.
"Jeg er progressiv," understreger han.
Bhagwati er født i Indien, uddannet på Cambridge og Oxford i England og Massachusetts Institute of Technology i USA. I 1961-68 underviste han i Indien. Siden har han været professor i økonomi på M.I.T. og Columbia University.
I 1991-93 arbejdede Bhagwati som senior økonomisk rådgiver for GATT's generalsekretær Arthur Dunkel og var således dybt engageret i opbygningen af WTO i 1993-94. I de seneste år har han rådgivet den indiske regering og er således bekendt med udviklingslandenes problemer.
Hans bøger Protectionism (1988) og The World Trading System At Risk (1991) hører til de mest autoritative i genren.

Drop ny WTO-runde
- Hvad sker der, hvis bestræbelserne på at starte en ny WTO-runde slår fejl?
"Nogle siger, at vi bør træde hårdt i frihandelscyklens pedaler, ellers risikerer vi at køre i protektionismens grøft. Det tror jeg ikke på. Toldmurene blev ikke rejst under krisen i Asien i 1997-98 og det skyldes, at det internationale handelssystem, som vi byggede op efter depressionen i 1930'erne og Anden Verdenskrig, lægger en stor dæmper på protektionisme," siger Bhagwati.
"Dertil kommer, at de fleste lande erkender, at handelsunderskud bedst kan løses gennem en ændring af den økonomiske politik."
- Hvad står så på spil i Seattle?
"Der er en stor risiko for, at frihandelscyklen kører i den gale retning. Jeg frygter, at alle de emner, som diverse fagforeninger, miljøgrupper og globaliseringsfjendtlige grupper kæmper for, vil tvinge WTO af sporet. Arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder er så kontroversielle, at det deler snarere end samler landene og distraherer dem fra det væsentlige: At sænke toldmurene."
"Sådan som situationen er nu, ville det være bedre helt at lade være med at starte en ny liberaliseringsrunde. Ingen har virkelig diskuteret ordentligt, hvordan vi håndterer disse omstridte emner. Måske er det muligt at finde en fornuftig løsning, men i den nuværende ophidsede situation bliver det svært, også fordi USA ikke spiller en konstruktiv rolle. Clinton lader handelspolitik diktere af partipolitiske overvejelser."
- Har den amerikanske fagbevægelse ikke god grund til at frygte konkurrence fra billig arbejdskraft i udviklingslandene?
"De fleste økonomer, inklusive mig selv, kan ikke finde bevis for, at lønpres og fabrikslukninger i USA hidrører fra billige importvarer. Årsagen er teknologiske nyskabelser. Husk på, at det amerikanske arbejdsmarked er langt mere konkurrencebetonet end i Europa. Når en arbejder mister sit job, finder han/hun et andet med det samme."
"Det er forståeligt, at fagbevægelsen er bange for strukturelle forandringer, men dens diagnose er gal. Lønpresset skyldes ikke billige importvarer. Det er uberettiget at genere lande i Den Tredje Verden med alle mulige krav om arbejderes rettigheder, når det egentlige sigte er at hæve deres produktpris. Al denne moralske prædiken om børnearbejde, højere løn og kvinders ligestilling klinger falsk i mine øren."
- Men det ville da være i udviklingslandenes egen interesse at gå til kamp mod slavearbejde, børnearbejde, underbetaling osv.?
"Alle er enige om det ønskværdige i disse mål. Uenigheden går på, om WTO skal udstyres med beføjelser til at straffe lande, som ikke overholder fundamentale arbejdstagerrettigheder indbygget i ILO's konventioner. Det mener USA og flere EU-lande, mens næsten alle udviklinglande er imod."

Lad tiden arbejde
"Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan lade tiden arbejde for os i denne sammenhæng," siger professoren.
"Bevidstheden om disse problemer er vokset i de seneste år, selv om de er enormt svære at tackle. Flere stater, end vi havde forudset, støtter ILO's arbejde. I Den Tredje Verden findes et væld af civile organisationer, nationale såvel som vestlige, der arbejder med at forbedre arbejderes rettigheder indenfor systemet."
"Der findes enorm stor fattigdom, alene mellem 200 og 250 millioner mindreårige børn arbejder i udviklingslandene. Løsningen af et så omfangsrigt problem kræver tålmodighed, kun demokratiske metoder kan skabe varige fremskridt. Fremfor at anvende handelssanktioner skal NGO-grupper samarbejde med og hjælpe regeringer. Derfor mener jeg, at problemet skal holdes inden for ILO, der i øvrigt har fået en ny og ganske fagforeningsvenlig leder."
- Er De enig i, at WTO er et ansigtsløst, udemokratisk uhyre?
"Det giver ingen mening at tilskrive et organ, hvis størrelse ikke en gang nærmer sig Vatikanets, så stor en magt. Problemet er et andet. Under WTO's forløber, GATT, var beslutninger taget af et dommerpanel ikke lovligt bindende for den tabende part. Det er nu tilfældet i WTO," understreger Jagdish Bhagwati.
"Overalt i verden lader domstole offentligheden få indsigt i sagsbehandlingen, så hvorfor ikke i WTO? Desuden skulle der ikke være noget i vejen for, at NGO-grupper får adgang til at fremlægge deres standpunkter over for dommerpanelet. I det antikke Indien hang der altid en klokke uden for kongernes palads. Folk ringede og fik lov til at indberette en klage."
- Civile grupper beklager også, at erhvervslivets lobbygrupper har indflydelse i WTO og vil sidde med ved bordet...
"Det nytter ikke, at NGO-grupper sidder med i forhandlinger. Det ville være udemokratisk," afbryder Bhagwati. "I øvrigt er det kun i USA, at selskaberne er i stand til at øve stor indflydelse i den politiske proces. Det er ikke nær tilfældet i Europa. I Indien foragter bureaukraterne erhvervslivet."
"Igen skal man være forsigtig. Alle taler om, at NGO-grupper skal kunne påvirke WTO, men hvad med udviklingslandene? De har hverken råd til at hyre dygtige advokater eller sende NGO-grupper til Genévè. Ingen skal komme og sige, at de civile organisationer i industrilandene, der byder sig til, uhildet kan repræsentere Den Tredje Verden," siger Jagdish Bhagwati, i god form før han i morgen på Seattles rådhus støder sammen med forbrugeraktivisten over alle, Ralph Nader, i et af de kommende dages mange ophedede diskussionsmøder over temaet 'WTO og globalisering'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her