Må der være en Havelaar-elefant på kaffen, et rødt ø-mærke på mælken eller oplysninger om opvækstvilkår på kyllingen? Det er nogle af konflikt-områderne ved WTO-forhand-lingerne i Seattle
På hylderne
"Vi er for frihandel. Frihandel giver i princippet forbrugerne fordele i form af flere valgmuligheder, bedre kvalitet og lavere priser."
Det understreger Poul Wendel Jessen, afdelingschef i Forbrugerrådet, mange gange under samtalen om, hvordan verdenshandelsorganisationen WTO påvirker de den daglige indkøbstur i Irma, Netto, Brugsen og Føtex.
Men på den indkøbstur i fantasien, som Information tager ham med ud på, marcherer Poul Wendel Jessen en lang række bekymringer op over, hvorvidt de resultater, som forbrugerorganisationerne allerede har opnået, kan holde stand mod WTO-systemets krav om liberalisering af verdenshandlen.
Morgenmaden ligger på hylder lige inden for supermarkedets dør: Cornflakes og brød. Der står ikke noget om gensplejset korn eller majs på pakkerne. Ind til videre er det eneste officielle gensplejsede produkt på hylderne i Danmark "Bugles" - snacks - hvis man altså kan stole på producenterne. Der er nemlig ingen offentlig kontrol med den sag, hvilket de nordiske forbrugerorganisationer, da også har rejst krav om til de kommende WTO-forhandlinger i Seattle.
"Genmodificerede fødevarer bliver et kæmpeslagsmål i WTO," spår Poul Wendel Jessen.
Kan det måles?
I Europa har forbrugerne presset nogle af de største supermarkedskæder - for eksempel Sainsbury, Safeway og Tesco i England og Carrefour og E. Leclerc i Frankrig til ikke at sælge gensplejsede fødevarer.
I Danmark har FDB og Dansk Supermarked krævet af leverandørerne, at det skal fremgå af varedeklarationerne på fødevarer om de indeholder gensplejsede ingredienser - uanset om de kan påvises analytisk.
Det sidste er vigtigt:
"Nogle dominerende medlemslande, herunder USA, vil have tolket WTO-reglerne som, at mærkningen kun må gælde det færdige produkt. Altså ikke et ord om produktionsmetoden," siger Wendel Jessen
Foran stativet med bom-uldstrusser og trådkurven med t-shirts, fremhæver han det absurde i USA's holdning:
"I USA's og WTO's tankegang må man ikke stille krav til produktionsmetoden. Men i mange tilfælde, som for eksempel bomuld, er det absurd at tale om miljømærkning uden at tale om produktionen. For forbrugerne er det ikke tilstrækkeligt at få oplyst, om der er pesticid-rester i det tøj, vi køber - vi har ret til at vide, om bomulden er miljøvenligt produceret."
Han peger på et papir på skrivebordet, som analyserer, i hvilke tilfælde, WTO betragter miljømærkninger som tekniske handelshindringer, og konstaterer:
"Vi er lodret uenige. "
Det samme problem gør sig gældende for toiletpapiret, køkkenrullerne og aviserne henne ved kassen. Igen er det livscyklusperspektivet, der står på spil:
"Når det gælder papir, ligger miljøgevinsten i genbruget. Men Canada, USA og Brasilien er faldet over EU's krav om genbrugsprocenter."
Uspiseligt
Kølediskens franske landkyllinger får Wendel Jessen til at udbryde:
"Sådan nogle spiser jeg aldrig! Stikprøvekontroller viser, at en trededel af de franske kyllinger er salmonella-inficerede. Danmark har brugt et to-cifret millionbeløb på at bekæmpe salmonella og efterhånden fået problemet under nogenlunde kontrol. Så er det urimeligt, at lade æg og kyllinger, der ikke opfylder direktiverne, strømme ind i kølediskene. Og helt urimeligt, at det bliver betragtet som en teknisk handelshindring, at lukke grænserne for den slags."
Slagsmålet om oksekødet har stået på længe Det ekspert-panel, som WTO nedsatte for at bedømme om EU har ret til at forbyde import af amerikanske hormonbøffer, nåede frem til, at hormonkødets skadelige virkninger ikke kan bevises:
"USA har så spillet ud med, at man kan mærke kødet med oplysningen om, at det er amerikansk. Ikke om dyret har fået hormoner. Men vi, altså forbrugerorganisationerne, vil slet ikke have det ind på hylderne, så længe der hersker berettiget tvivl om hormonernes virkninger."
"Dette forsigtighedsprincip skal styrkes i WTO. Som det er nu, skal forbrugerne bevise faren ved en bestemt produktionsmetode - det burde være omvendt; At producenterne skal bevise produktets ufarlighed."
"Samtidig skal der være vid mulighed for at nationale myndigheder kan gennemføre regler, som garanterer og fastholder sikkerhedsstandarder," siger Wendel Jessen.
Han forudser også slagsmål om mærkeordninger: Det røde ø-mærke, der glimter på næsten alle fødevarehylderne, Max Havelaar-elefanten på kaffen, teen og chokoladen, og Fødevareministeriets blå lup på nogle af pakkerne med svine-og oksekød i køledisken er eksemp-ler på mærkningsordninger, der er strid om:
"Et dyrevelfærdsmærke vil helt oplagt blive udlagt som en teknisk handelshindring," understreger Wendel Jessen, og fortsætter:
"Men vi kan under ingen omstændigheder aceptere, at mærkninger om miljø- og fair trade bliver betragtet som tekniske handelshindringer og derfor forbudt af WTO."
"For det første er ordningerne jo frivillige. De indeholder intet krav om, at producenterne skal lade deres varer mærke. For det andet ønsker flere og flere forbrugere at gøre en personlig indsats for en renere verden og ordentlige forhold for arbejderne og bønderne i u-landene. Mærkerne er den bevidste forbrugers eneste mulighed for at bruge sin køber-magt i praksis. Det er fremskridt, vil har kæmpet os til, " siger Wendel Jessen.
End ikke skønhedscreme og make-up går ram forbi:
"Den franske parfumeindustri har haft stort held med deres lobby-arbejde, og varedeklarationerne er helt utilstrækkelige. Især i en tid, hvor flere og flere plages af allergi. Nu er der en revision af EU's kosmetikdirektiv på vej - og så kommer konflikten med den amerikanske parfumeindustri, som vil prøve det som en sag om tekniske handelshindringer," forudser Wendel Jessen.
Ved kasseapparatet i fantasiens supermarked, slutter han med en irriteret sidebemærkning om, at u-landene og USA altid omtales som homogone størrelser:
"I Thailand er tekstilarbejderne jo også interesserede i et ordentligt arbejdsmiljø, lige som forbrugerne i USA er interesserede i et gennemskueligt marked. Når vi altid har fået at vide, at de er ligeglade, er det kun fordi, de aldrig er blevet spurgt."
Fakta - Fair Trade
Max Havelaar-mærket er et internationalt, privat og frivilligt mærke, som anvendes på kaffe, te, bananer, kakao, chokolade og rørsukker. Formålet er at sørge for, at småbønder i den 3. Verden får en fair pris for deres produkter og at arbejderne i plantagerne har rimelige arbejdsvilkår.
Fakta - Kvalitetsstempel
Fødevareministeriets blå lup er et nationalt, offentligt kontrolleret, frivilligt mærke. Mærket signalerer, at der er stillet ekstra krav til produktet. Dels til dyrenes forhold hos landmanden og på slagteriet, dels til spisekvaliteten.
