Unge aktivister kæmper i gaderne uden for WTO-topmødet imod de transnationale virksomheders overtagelsen af den globale økonomi
Ungdomsoprør
SEATTLE - Nick Penniman ser med en tilfreds mine på hundredevis af purunge demonstranter, der på åbningsdagen for Verdenshandelsorganisationens ministermøde har omdannet gadebilledet i Seattle til ét stort karneval -en happening, som til tider kan minde om hin Woodstock-festival.
"Det er virkeligt forbløffende at se. Jeg er 29, og for ti år siden deltog jeg i Washington i mange demonstrationer mod atomvåben, mod forurening og mod ændring af abortlovgivningen. Men dengang var vi ikke nær så sofistikerede som disse unge mennesker. De har virkelig sat sig ind i, hvad globalisering betyder," siger Penniman, administrativ leder af Alliance for Democracy, et venstreorienteret politisk parti, som har afdelinger i 27 delstater.
Måske er hans vurdering lidt overdrevet, præget som den er af en øjeblikkelig beundring for disse mange unge amerikanere, der virkelig går helhjertet op i deres kamp mod den globale økonomi og dens negative følger for miljøet, social velfærd og indkomstfordelingen i USA og i verden.
Hele tirsdagen bliver der danset vildt til latinamerikanske rytmer, nogle piger smider endda overtøjet og jokker trods det kolde vejr rundt i topløs tilstand, teatergrupper spiller utrætteligt på trommer i timevis, der bliver råbt og skreget politiske slogans, man kommunikerer med walkie talkies og mobiltelefoner, advokater og læger står klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt midt i kampens hede.
Kampen mod kapitalen
Alskens grupper fra hele USA og selv fra Canada, Tyskland og Storbritannien deltager. Koordineringen mellem dem synes at forløbe gnidningsfrit.
Deres fælles slogan er 'kampen mod globalisering' - en paraply, som kan dække over vidt forskellige politiske projekter. Kinas taoistiske, religiøse bevægelse Falun Dong er f.eks. mødt talstærkt frem og kræver WTO's fordømmelse af det forbud, som styret i Beijing nedlage mod organisationen fornylig. Andre kræver frihed for Tibet.
En gruppe sorte og hvide amerikanere bærer på bannere, hvorpå der står: 'Løslad Mumia fra dødsgangen!' Det hanviser til den sorte amerikanske journalist, der for 15 år siden blev dødsdømt for mordet på en politibetjent i Philadelphia og som nægter sig skyldig.
Andre skilte fra demonstrationen kræver, at WTO ophører med 'at voldføre farvede kvinder', hvilket ikke umiddelbart giver mening. USA skal også ophæve sine sanktioner mod Cuba og Irak. Et enkelt skilt glemmer ikke at fordømme USA's daglige bombardementer af Irak.
Men for det meste holder demonstranterne sig til emner, der passer under rubrikken: de transnationale virksomheders overtagelse af den globale økonomi.
"Se blot politiet her i Seattle," siger Josh Laughlin, en miljøjournalist fra Oregon.
"De forsvarer koncernernes interesser ved at angribe os her i dag med tåregas. Min generation kæmper for en bedre fremtid på denne planet. Vi tager afstand fra privatisering og kommercialisering. WTO må ikke få lov til at diktere, hvordan vi skal indrette os her i USA."
Optimistiske aktivister
Huey Newtown, en 23-årig landskabsarkitekt fra Oregon, taler gennem sin gasmaske.
"Det er urimeligt, at alle de miljølove og arbejdsrettigheder, folk har slidt og ofret sig for her i USA, bliver bragt i fare af WTO. En global institution skal ikke have lov til at ændre på vores love," mener han.
"WTO lader erhvervslivet akkumulere rigdom uden at fordele pengene ligeligt. Dem, der arbejder hårdest -lønmodtagerne - får ikke deres del af kagen," beklager Huey Newton.
For Han Shan, en ung elegant fyr i blå overfrakke med et manisk greb om mobiltelefonen, er WTO indbegrebet af en institution, som kun beskytter virksomhedernes interesser.
"Det jævne folks rettigheder bliver ikke beskyttet. Det er derfor, vi er her i dag. Vi vil forsvare vores planet mod disse koncerner; vi ønsker en hæderlig fremtid for vores børn," siger Shan.
Shan arbejder for Ruckus Society fra Berkeley, Californien - en gruppe, der har gennemført flere spektakulære aktioner i Seattle.
Èn af dem gik ud på at kravle op i en byggekran og udfolde et banner. I et andet tilfælde fandt aktivister vej til taget af en bygning, som huser tøjgruppen GAP og lod et banner glide ned over butiksruderne i protest mod firmaets brug af billig arbejdskraft i Asien.
Blandt de tusindevis af unge veluddannede amerikanere, som man kunne se i aktion i Seattle tirsdag, herskede der udbredt optimisme om, at deres næsten succesrige blokade mod WTO tirsdag betegner et første epokegørende skridt i kampen mod globaliseringen.
"Vi er villige til at blive oversprøjtet med tåregas og ramt af gummikugler, hvis det kan føre kampen videre," siger Garth Mullins, en albino-lignende canadier fra gruppen Democracy Street i Vancouver, der gennemførte sine første aktioner under Stillehavslandenes økonomiske organisation APEC's møde i Canada i 1997.
Trænger til røvfuld
Men aktivisternes håb om at opnå sympati fra fagbevægelsen er nok en illusion.
"Disse knægte og tøse kunne være mine unger, og hjemme hos mig ville de have fået en endefuld for den opførsel. De aner ikke, hvad det vil sige at slide for dagen og vejen. I fagbevægelsen har vi i årevis kæmpet for at vinde vores rettigheder. Det er noget, de unge bare tager for givet," siger Norman Zykowski, en maskinarbejder på Boeing-fabrikken i Renton, Washington.
Selv kan Zykowski imidlertid ikke forklare, hvorfor hans fagforening er kritisk over for WTO. Han erkender, at Boeing-fabrikkerne er dybt afhængige af eksport af passagerfly.
"Måske det har noget med statssubsidierne til Airbus i Europa at gøre," prøver han.
Hvorfor er han kommet uden at vide hvorfor?
"Jeg gør altid, hvad min fagforening beder mig om. Hos os er der disciplin. Det er vores styrke," svarer han.
