Læsetid: 8 min.

Årtusindets opfindelse

3. december 1999

Verdens bedste opfindelse virker ikke - endnu, dåseåbneren kom 50 år for sent, og papirclipsen bruges til sære formål. Men ellers går det meget godt hos Georg Gearløs

Strygejernet! Hvilket tiltalende design, hvilken prunkløs dagligdags nytte - med mindre man da er i Keld Albrechtsens bukser med indbygget permanentkrøl. Strygejernet må være kandidat til Årtusindets opfindelse. Hvis det da ikke lige var for den irriterende kendsgerning, at anordningen allerede blev opfundet 400 f.Kr i Grækenland.
Sådan er det bare - årtusindets opfindelse smutter som sæben mellem knugende hænder. Det er let nok at fastholde kandidater fra de sidste hundrede år eller så, men straks sværere at få hold på resten af millenniet. Tilsyneladende middelalderlige genstande eller processer viser sig efter en rask undersøgelse at stamme fra oldtiden. For eksempel kom tandbørsten til verden 3000 f.Kr. i Egypten.
Også nyere tider kan for uindviede rumme overraskelser: Hollywood-kulturens omdrejningspunkt, popkorn, fandt indianerne på for omkring 5.000 år siden. Og elektriciteten - uden hvilken vi var gået glip af Jimi Hendrix' grædende soli ca. 1969 (som ikke ville have været helt de samme på for eksempel blokfløjte), den elektriske stol (1890) og strømafbrydelser (den mest berømte i New York, 1965) - blev i sin simpleste gnidningsform allerede beskrevet af den græske filosof Thales i 650 f.Kr.
Der er kun ét at gøre, at gribe til Opfindelsernes Bog (v. Helge Holst, 4. omarbejdede udgave i fire bind, Gyldendal 1923). Hvilken bibel - blot at bladre i de 2.000 fotos og møjsommeligt detaljerede stik. Og så er der foldearkene bag i bøgerne, hvor man lag for lag kan pille maskinernes hylstre fra hinanden og komme ind til den knitrende, dunkende sjæl i midten af dampmaskinen, elektromotoren og automobilen. Dertil kan læses forunderlig prosa som denne: "Tænker vi os, at hele Danmarks og Norges voksne, mandlige Befolkning blev sat til at arbejde i Trædemøller i en Treholds-Arbejdsstyrke, vilde de Døgnet igennem næppe kunne udvikle mere end en Trediedel af det Antal Hestekræfter, som en Snes Vandstraaler nyttiggør i det ovenfor afbildede norske Kraftværk". Man ser det for sig.
Højdepunktet i hele bogværket må være historien om perpetuum mobile, evighedsmaskinen. Er der mere at diskutere - her er selvfølgelig årtusindets opfindelse, et økologisk mirakel, apparatet, der i ubegrænset tid kan arbejde uden at blive trukket op eller få tilført anden energi fra for eksempel naturkræfterne.
Tanken om et perpetuum mobile kan forfølges helt tilbage til det 13. århundrede. Ægte middelalder og dertil et folkeligt projekt!
Mens den beslægtede guldmagerkunst således krævede dybtgående naturvidenskabelige studier, kunne ustuderede urmagere, smede, hjulmænd eller vævere let tro, at netop de havde den gode idé og heldet til at skabe den selvvirkende maskine. Selv efter lyseslukkere havde bevist, at der ikke kan opstå energi af intet, vedblev jævne opfindere modigt at komme med nye forslag til evighedsmaskinen. Alene fra 1855 til 1903 indleveredes til den britiske patentkommission 575 forslag i denne retning, med udnyttelse af blandt andet tyngdekraften, hårrørseffekten og magnetisme.
Nu vil pedanter selvfølgelig indvende, at ingen har fået et perpetuum mobile til at virke, hvorfor nul førstepræmie. Men ifølge gældende gregoriansk kalender (endnu en nyttig ting, opfundet i 1582) er indeværende årtusind først slut 1. januar 2001. Der er således over et år til at få de sidste detaljer plads i årtusindets opfindelse. I mellemtiden vil vi her på siden kaste et blik på mulige andenpladser.

Jernhesten
Punkteringer, modvind, kædetab, glemte lygter, våd sadel, tyveri! Listen synes uendelig. Findes der nogen genstand som cyklen, der i samme grad påkalder sig vrede og frustration? Alligevel eller netop derfor er cyklen selvfølgelig genial - i kategorien Politisk korrekte opfindelser.
Egentlig var den slet ikke tænkt korrekt, snarere som en lidt fjollet afveksling fra en rigtig hest. Det var Karl Friederich Drais von Sauerbronn, der i 1817 viste sig på offentlig vej ridende overskrævs på en stiv løbemaskine, som snart blev til en velocipede eller dræsine med drejeligt forhjul. Omkring 1900 havde instrumentet fået luft i dækkene, gear og frihjul. Kort sagt transportmæssigt knokleri med et menneskeligt ansigt.
Politisk, men ikke helt korrekt blev cyklen, da de kulturradikale i mellemkrigstiden tog den til sig og besang de sommerlige kvindeben, der pumpede pedalerne rundt.
Politisk og korrekt blev cyklen på det tidspunkt i efterkrigstiden, da gruppen af belæste, men mindrebemidlede endeligt havde opgivet at få bil, hvorfor cyklen nødvendigvis måtte ses i et rosenrødt skær. Oh, nøjsomme, sunde, miljøvenlige og smukke cykel, vi elsker dig.
Som det i øvrigt vil være netop nærværende blads læsere bekendt har cyklen endda i Danmark en daglig avis, der udnytter enhver given chance til at promovere produktet.

Kogte bønner
Forfatteren og tegn-teoretikeren Umberto Eco har for nogle måneder siden afgivet sit bud på Årtusindets opfindelse. Det skete i The New York Times Magazine. Ecos kandidat må henregnes til kategorien "Uden den var vi der ikke", og hans artikeloverskrift lød da også: "Hvordan bønnen reddede civilisationen".
Egentlig ville Eco helst have peget en helt anden retning. I 1918 døde hans morfar som 40-årig af den influenza, man kaldte den spanske. Hele tre læger havde intet kunnet stille op for at redde ham. Da Umberto Eco i 1972 som 40-årig blev ramt af en alvorlig influenza, var han på benene igen efter en uge. Takket være penicillin.
Men middelalder-connaisseuren Eco vil hellere finde et ældre påhit at fremhæve: Kogte bønner og linser.
Europæiske fattigfolk spiste i det første årtusind efter Kristi ikke meget kød og fik derfor for få proteiner. Store dele af befolkningen var underernærede, sygelige, lavstammede og ude af stand til at klare det slidsomme arbejde, som datidens uklassificerede stillinger bød på.
Da dyrkning og tilberedning af bønner, linser og ærter spredte sig i løbet af det 10. århundrede, fik det derfor en afgørende indflydelse på Europa.
Bønner, der for en fjerdedels vedkommende består af protein, blev det arbejdende folks kød. Befolkningen blev efterhånden mere robust, levede længere - og fik flere børn, der befolkede Europa og i sidste ende gjorde, at lille Umberto kom til verden, voksede op og skrev Rosens Navn, en slags bønnebog, uden hvilken mange af os ville have kedet os en smule.

Dåseåbneren
I kategorien Hovsa-opfindelser kommer dåseåbneren ind som nummer et. Tænk, hvilke bjerge af ophobede, uåbnede konservesdåser, der ville have skæmmet landskabet, om ikke dåseåbneren var blevet opfundet.
Den frygtelige sandhed er, at opfinderen af konservesdåsen simpelt hen glemte at opfinde et redskab til at åbne den ny opfindelse med.
Den skyldige var den britiske handelsmand Peter Durand, som i 1810 udviklede dåsen til brug for den kongelige flåde. De stakkels soldater måtte ved spisetid prøve at få fingre i de indesluttede lækkerier ved hjælp af bajonetter eller kraftige lommeknive. Hvis alt andet slog fejl, kunne et velrettet riffelskud få has på dåsen. En dåse med kalvekød, som den britiske søofficer og polarforsker Sir William Parry medbragte på en arktisk ekspedition i 1824, bar følgende brugsanvisning: "Skær rundt om den øverste kant med hammer og mejsel". Det hele blev ikke lettere af, at dåserne var både tykke og tunge.
Først i 1858 - efter at menneskeheden havde lidt under umulige åbningsprocesser i 48 år - opfandt amerikaneren Ezra J. Warner dåseåbneren. Da var dåserne også blevet meget tyndere, hvilket selvfølgelig kan få bedriften til at syne mindre imponerende, omend stadig stærkt påkrævet.

Little Boy
I kategorien Historiske huskekager står den lille dreng og den fede mand stærkt. Det gjorde indtryk, den dag d'herrer blev sendt i byen. Det skete henholdsvis den 6. august i Hiroshima og den 9. august 1945 i Nagasaki.
Om den tekniske side af sagen skriver Opfindelsernes Bog - i 1923 - at hvis "en under Energiudvikling forløbende Grundstofforvandling forplantede sig fra Atom til Atom, vilde den Omstændighed, at det drejer sig om Energimængder mangfoldige Gange større end ved kemiske Processer give Grund til alvorlige Betænkeligheder. Der kunde aabne sig Muligheder for Eksplosioner saa omfattende og ødelæggende, at vi ikke kan danne os nogen Forestilling derom...Vi behøver dog foreløbig ikke at være bange for saaledes at mane Aander frem, som vi ikke kan beherske; thi vi kan slet ikke se nogen farbare Veje til at udvinde Energi af Atomernes Kernesystemer."
Uskylden nåede ikke at blive kronisk, den holdt kun i 22 år.
Amerikanernes japanske atombombemål var omhyggeligt sparede for ødelæggelser fra konventionelle sprængninger, så man bedre kunne studere virkningen af kernespaltning på bylivet. Little Boy og Fat Man fejede ikke blot to metropoler bort, men også et par illusioner: At den teknologiske udvikling er en jævn opstigning til stadig højere niveauer af samfundsnytte. Og at det militær-industrielle kompleks kun er et middel, ikke et mål.
Men trods den historiske huskekage er menneskets hukommelse fortsat kort.
Dåseåbneren blev i øvrigt første gang elektrificeret i december 1931.

Clipsen
Kast et blik på dit e-postprogram og riv dig i håret over de kryptiske ikoner, der betegner funktioner som Svar, Videresend, Historie, Et niveau op, osv.
Et af ikonerne brager dog lige igennem til brugeren: Clipsen, som bruges til at vedhæfte dokumenter.
Den fysiske clips - vinderen af kategorien Den ydmygeste opfindelse med den største virkning - der jo blot består af en bøjet ståltråd, blev opfundet af nordmanden Johan Vaaler i 1900. Til midlertidig samling af papirer havde man indtil da brugt knappenåle, som ikke blot stak hul i papirerne, men ofte også hænderne. Clipsen gjorde bureaukratiet mindre blodigt.
I 1984 får clipsen en ny, vigtig funktion, da Apple sender Macintosh på markedet. En udrettet clips er - indført i det dertil bestemte hul - herefter det bedste redskab til at få en Macintosh datamaskine, der er gået i baglås, til at køre igen.

Den store viser
Tiden går. Det er flere årtusinder siden, man fejrede opfindelsen af uret - soluret er omtalt i Det Gamle Testamente. Det mekaniske ur med driv- og viserværk kan dog lige snige sig med i indeværende tusindår - men der skulle gå yderligere flere hundrede år, før den store viser kom på skiven. Det skete i slutningen af 1500-tallet. I kategorien Brugergrænseflader er viseren vinder.
Begrebet brugergrænseflade blev udbredt sammen med pc'en. Pc'en og dens programmer er med rette frygtet og berygtet for sin mangelfulde, grimme og edderspændt indviklede brugergrænseflade. Pc'ens kvaliteter i øvrigt ufortalt er den eksempel på, at opfindelsers tekniske funktion ikke er meget værd uden alverdens nemme håndtag.
Time- og minutvisernes stilling på uransigtet formidler med uovertruffen nøjagtighed, hast og elegance en sammensat information.
Stik den, Gates.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu