Læsetid: 2 min.

Abekultur

27. december 1999

Er det udtryk for kultur når aber vasker deres mad?

På den lille ø Koshima i Japan begyndte en ung macaque-abe at vaske sine søde kartofler rene for snavs. Snart begyndte hendes mor og andre jævnaldrende at vaske deres kartofler. Denne nye vane spredtes hurtigt, således at 10 år efter vaskede stort set hele øens befolkning af macaque-aber deres kartofler.
For mange mennesker var det overraskende, at aberne på denne måde og så hurtigt overførte vaner. På mange måder kunne man nemlig betragte abernes kartoffelvaskning som en kulturel variation, da andre macaque-aber fra andre steder i verden ikke vasker deres kartofler.
Kultur betragtes af mange som noget unikt menneskeligt og som en af de ting, der adskiller os fra dyrene. Det er svært at se hvordan andre dyr skulle kunne matche menneskelige bedrifter i kunst, videnskab, politik, endsige kogekunst. Men hvorfor måle andre dyr efter vores skala? Hvad nu hvis man definerede kultur som ikke-genetisk overførsel af vaner? På mange måder fanger en sådan definition den måske væsentligste og grundlæggende egenskab ved kultur, som er en overførsel af informationer, der fører til en ændring i et dyrs adfærdsmæssige repertoire.

Kulturel overførsel
Der er imidlertid en række problemer med macaque-abernes kartoffelvaskning, og det er blandt andet, at det kun er denne ene vane (eller lignende vaner) som varierer blandt grupper af macaque-aber. Og een vane gør ikke en hel kultur. Antropologer og psykologer var derfor hurtige til at affærdige macaque-abernes kartoffelvask som en "tradition" eller et "gruppe-specifikt træk" snarere end en egentlig kultur. Det startede samtidigt en debat, hvor det blev forsøgt at omdefinere kultur som en størrelse, der krævede sproglig overførsel, hurtige adfærdsændringer og fuldt udviklet imitation. Målet syntes stadig at være at trække en klar grænse mellem mennesket og dyrene med kultur som målestok. Men langsomt har denne holdning måtte strække våben

Redskabsbrug
I løbet af det sidste tiår er der fremkommet stadig flere interessante iagttagelser af chimpansers adfærd. Nogle chimpanse-grupper bruger således redskaber som lange grene til at fiske myrer fra myrebo eller sten til at knække nødder. I en nyligt publiceret artikel i Nature bliver der opremset 39 forskellige adfærdsmønstre fra syv forskellige veletablerede steder, hvor man har studeret chimpanser i en årrække. Adfærdsmønstrene bliver klassificeret som kulturelle variationer og strækker sig vidt fra forskellige typer redskabsbrug til håndklap. I et af de bedst undersøgte chimpansesamfund i Mahale, Tanzania, har aber, der er i færd med at soignere hinanden, for vane at klappe deres hænder højt over deres hoveder. Denne vane er ikke blevet observeret andetsteds.
Alt i alt peger de videnskabelige iagttagelser overvældende på, at chimpanser har en bemærkelsesværdig evne til at opfinde nye skikke og teknologier, som overføres socialt snarere end genetisk. Mennesket er derfor måske nok særdeles gode til kultur, men andre arter slægter os på. Så måske var det på tide at gentænke vores rolle i naturen og vores forhold til andre dyr?

*A. Whiten m.fl. (1999), Cultures in chimpanzees, Nature 399:682-5.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her