Læsetid: 4 min.

Æstetisk forbruger

8. december 1999

Der er aldrig kommet en moralist ud af en storryger

Røgsignaler
En sen fredag eftermiddag, politisk stillingtagen. Jeg står ved vinhylden i fakta. Hvordan er det nu? Sydafrika har et voldtægtsproblem og en skummel fortid, Chiles officielle stilling til Pinochet-sagen er lidt betænkelig. Skulle jeg købe spansk vin i sympati med de to dommere, der har fået ham anholdt, eller chilensk fordi min gamle kollega på terminalen var fra Chile?
For hvad er der ellers? Jeg kan ikke rigtigt huske, om Frankrig stadig skal boykottes, og jeg har alligevel altid undgået de franske. For meget fims og snobberi: Lidt arbejder er man vel...
De østeuropæiske har jeg ellers sympati for, fordi Østeuropa er så røvrendt, men de skjuler sig godt i dag. Italien undgår jeg. Ikke helt som med de franske vine, men lidt: Det er for smart.
Jeg gør, som jeg plejer. Køber dén, hvis pris ligger lidt over gennemsnittet, men ikke den dyreste - det er snobberi - og med den flotteste etiket. - For at imponere snobberne.
Jeg ryger alligevel for mange cigaretter til at smage detaljerne. Dér er jeg ellers ekspert, edsvoren tilhænger og apolitisk. En af de eneste, der begræder Craven "A"'s forsvinden fra markedet. De færreste vil vide, hvad jeg overhovedet begræder. Engelske virginiacigaretter, kan jeg oplyse, filterløse - dog med en slags filter, eller forstærkning af papiret, vistnok kork, ved mundstykket - virginiacigaretter, cigaretrygernes single malt, med en spids, sød smag.
De forsvandt fra markedet, fortalte en tobakshandler mig, fordi de skulle ha' den advarsel mod sig selv påtrykt - på dansk. Og der blev solgt så få af dem, at det ikke kunne betale sig. Det samme, kan man sagtens forestille sig, vil overgå Gauloises Caporal og Player's, og med tiden også Camel uden filter - de oprindelige,
Imens vil markedet sikkert stadig udvides, fra Prince Classic over light'ere og længere udgaver, et stadig udvidet spektrum, som kun fokuserer på cigaretternes målbare kvaliteter eller mangel på samme. Der skal være et nanogram mindre nikotin i den nye cigaret, eller der skal være mere tobak i den, så man får 15 procent mere for de samme penge. Det er - eller det bli'r i hvert fald mere og mere - lissom at købe bleer.

Rygning er et erhverv
De færreste har åbnet den klassisk rød-hvide cigaretpakke, taget en Craven "A" ud, banket den mod pakken og tændt den. De færreste ved, hvad det vil sige at ryge. De færreste kender den fest, det kan være at tænde en cigaret flere gange om dagen, med sød, spids smag, og la' røgen bølge om hovedet og glide ud fra næsen, betragte cigaretten ryge sig selv i askebægeret eller mellem fingrene. For de færreste har røget en Craven "A".
De fleste ryger filtercigaretter, og de kan ikke betegnes som rygere. I anden forstand end en cyklist kan betegnes som en cykelrytter.
Det ér et erhverv at ryge cigaretter, i den forstand, at det er en livslang beskæftigelse, som man helliger sig med dedikation og engagement. Den sande ryger opdager flere aspekter i rygningen, fordi det er et inderligt betonet kærlighedsforhold, hvis involvering åbner stadig nye sider for den indtagede.
Langt flere end for den gennemsnitlige vaneryger, hvis nærmeste forhold til den daglige ti-styks multi-light er, at cigaretten lige ta'r trykket de otte-ti gange om dagen, der er virkelig tryk på. Eller gi'r hænderne noget at opholde sig ved, når man er sammen med nogle. Eller sædvanligvis tændes som altid lige efter middagen eller til kaffen.
Og disse vanerygere har altid dårlig samvittighed over, at det er en dårlig vane, at det er usundt, at tøjet lugter, og vil egentlig meget hellere holde op. Og vil til den tid ikke ha' andre problemer med det end at overstå de rent fysiske abstinenser.

Cigaretten, livet, døden
Modsat er det med os få svorne rygere, for hvem det er en beklagelig omkostning at skulle forgifte legemet i dén grad for at udøve éns lyst, men netop en - omkostning. Cigaretterne er en måde at leve på, som livet retteligt er en måde at dø på. Den ret smager vi på flere gange dagligt. Cigaretten, livet, døden.
Tænk, hvis man bedømte vin på antallet af alkoholprocenter! Eller, som det er skitseret ovenfor, ud fra uvidende, selvretfærdige, moralske udslag af politisk korrekthed! Tænk, hvis man forsøgte at rationere og indskrænke folks frihed til den flugt ud af hverdagen, som en fest er! En fest, som beskedent kan opnåes for den rimelige pris på en flaske vin eller en pakke cigaretter - alt efter tilbøjelighed og festens varighed og grad af beruselse.
Nej vel? Det er et frit land, vi lever i. Voksne mennesker kan til enhver tid gå ud på Christiania og købe et gram tjald, hvis det er dét, de har lyst til.
For tiden pluklæser jeg i Richard Klein's Det sublime sug. En 2-300 siders underbygget hyldest til cigaretterne. For en dedikeret og nogenlunde reflekteret ryger er det selvfølgelig rart at se de ting, han mere eller mindre selv har tænkt, foldet ud og formuleret. For alle andre - især de som tilta'r sig ret til at udtale sig og indføre restriktioner på tobaksområdet - burde den indføres som tvangslæsning. Med eksamen.
Der er aldrig kommet en moralist ud af en storryger, en alkoholiker eller en narkoman. Endsige en sundhedsminister. Det har altså både sine fordele og ulemper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu