Læsetid: 4 min.

Aktindsigt kræver stædighed

27. december 1999

Åbne postlister kan lette vejen, men retningslinierne mangler, mener jurist

Lukket Land
Vejen til indsigt i myndighedernes brug af skatteydernes penge er belagt med en lang række forhindringer.
Reel indsigt i den offentlige forvaltning kræver en lov om åbne post- og journallister, mener pressejurist Knud Aage Frøbert.
For at søge aktindsigt kræves det ifølge offentlighedsloven, at man kan konkretisere, hvilke oplysninger, der ønskes udleveret. Det forudsætter dels et kendskab til sagen og dels at man ved, hvad der sker i den. Men myndighederne har ikke pligt til at føre post- og journallister.
Selv om Folketingets Ombudsmand i flere udtalelser har pointeret, at det skal være let tilgængeligt for borgerne at få adgang til aktindsigt, kræver det ofte et større detektivarbejde at få alle relevante oplysninger udleveret.
"Det er som at spille fisk. Man leder i blinde," siger John Sørensen.
Som politisk aktiv i Gladsaxe Kommune og medlem af Komiteen for reel åbenhed i den offentlige forvaltning har han flere gange anmodet myndighederne om aktindsigt, for at kunne følge en konkret sag. Det er stort set umuligt, oplever han.

Manglende overblik
Da John Sørensen i september 1999 anmodede om at få indsigt i en sag om mobiltelefon-antenner i Gladsaxe Kommune, fik han udleveret en række papirer fra teknik- og miljø-udvalget. Han kunne heraf se, at sagen havde været sendt til en anden forvaltning, uden at oplysninger herom blev udleveret. I modsætning til teknik- og miljøudvalget fører den anden forvaltning ikke journal-lister. John Sørensen er derfor nu i tvivl om, hvilke oplysninger, der reelt ligger i sagen.
"Uden en journal-liste, er det umuligt at få et overblik over, hvad der reelt findes i sagen, og dermed også umuligt at vide, hvad jeg konkret skal anmode om," siger han.
Knud Aage Frøbert er enig med John Sørensen i, at der er behov for en lettere adgang til oplysninger i offentlige forvaltninger.
Han mener, det er vigtigt, at der indføres postlister, hvor myndighederne registrerer den daglige post, så offentligheden overhovedet kan få kendskab til, at sagerne eksisterer. Men det forudsætter, at der både er post- og journal-lister, hvis borgere og journalister skal have mulighed for at følge sagen.
"Dybest set handler det om, at der skal være en lovforpligtelse for myndighederne til at føre post- og journal-lister," siger han.

Forsøg med postlister
Omkring 20 kommuner og amter har enten indført eller planer om at indføre forsøg med åbne postlister. Otte forsøg er sat i gang af Forskningsministeriet, der ønsker en mere åben forvaltning i takt med øget brug af edb.
Den giver mulighed for, at lade borgerne få adgang til flere oplysninger via Internettet.
"Det er en stor succes," siger kontorchef Anne Jastrup, Nordjyllands Amt.
Med en vision om at blive den mest åbne region i Danmark inden år 2005 har amtet som en af de første forvaltninger siden april 1998 dagligt registreret og offentliggjort al indgående post. Ifølge Anne Jastrup har åbenheden ført til en væsentlig bedre kontakt - ikke mindst med pressen.
"Postlisterne er først og fremmest et fantastisk redskab, der betyder, at vi kan lave mere kvalificerede indslag," siger Søren Nielsen, journalist på Nordjyllands Radio.
Åbenheden i det nordjydske amt rækker kun nogle få år tilbage, og Søren Nielsen husker tydeligt, hvordan det tidligere næsten var umuligt at få aktindsigt.
På baggrund af en konkret sag om fyringen af den tidligere direktør på Aalborg Sygehus "tæppebombede" radioen amtet med anmodninger om aktindsigt, der generelt blev afslået. Tilsynsrådet pålagde efterfølgende amtet at udlevere oplysningerne, og siden er holdningen helt ændret samtidigt med, at postlisterne blev indført.

Ingen retningslinier
En opgørelse i efteråret viste ifølge Anne Jastrup, at 96,5 procent af al indgående post, der handler om emnesager, bliver lagt ud på amtets hjemmeside. Nordjyllands Amt har klare retningslinier for, hvordan posten udvælges. Og det, mener hun, er en væsentlig årsag til, at det er blevet en succes.
"Det er nødvendigt med klare objektive udvælgelseskriterier, for ellers mister vi vores troværdighed," siger hun. Kun de sager, der er omfattet af tavshedspligt bliver undtaget fra listen. Af evalueringsrapporten til Forskningsministeriet fremgår det, at det er "helt afgørende, at der ikke sker en politisk vurdering af, hvad der skal med på postlisten."
Kravet om objektive udvælgeseskritier indgår imidlertid ikke i alle de igangværende forsøg med åbne postlister. Alene antallet af breve, der lægges ud, fortæller om forskellen. Mens Nordjyllands Amt i gennemsnit registrerer mere end 800 indgående breve om ugen, fremgår det af Forskningsministeriets evalueringsrapport, at det tilsvarende tal for Arhus Amt i juni var 295 og 110 for Viborg Amt.
"I dag har vi ikke faste regler for journalføring - det er noget, der beror på den enkelte myndighed. Men sådan kan det ikke være i fremtiden" siger Knud Aage Frøbert.
Han mener, der er behov for overordnede retningslinier. Og at det må indgå i en eventuel fremtidig lov, hvad der skal være på postlisterne.

Fakta - Det kan man se

*Ifølge offentlighedsloven skal en begæring om aktindsigt indeholde oplysninger om, "de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med."
*Åbne postlister på Internettet indeholder bl.a. oplysning om journalnumre på indgående post. Det giver mulighed for at følge en sag videre i systemet. Nordjyllands Amt oplyser desuden, hvem der behandler sagen og giver et kort resumé.
Se evt. www.nja.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her