Læsetid: 3 min.

Annan skal mere end undskylde

18. december 1999

Politikere fra Rwanda og Europa vil ikke nøjes med FN-chefens anger over at have lukket øjnene for advarsler om det forestående folkemord i Rwanda

FN's generalsekretær Kofi Annan kan ikke nøjes med at angre verdensorganisationens nyligt dokumenterede, fatale svigt forud for folkemordet i Rwanda i 1994.
Annan må komme med en ordentlig forklaring, og der bør drages nogle konsekvenser. Ellers genoprettes tilliden ikke til, at FN kan tage folkemord i opløbet, mener politikere.

Skæbnesvanger tavshed
Som omtalt i Information i går, har et uafhængigt hold af undersøgere dokumenteret, at FN's Sikkerhedsråd ikke blev informeret om troværdige tegn på forestående massakrer i Rwanda.
Kofi Annan, der i 1994 som vicegeneralsekretær var leder af FN's afdeling for fredsbevarende operationer, valgte trods en meget ildevarslende melding fra FN-styrken i Rwanda i januar 1994 at tie over for sin daværende chef, generalsekretær Boutros Boutros-Ghali.
FN's Sikkerhedsråd blev heller ikke informeret, hvilket Annan ellers konstant har påstået over for såvel danske som amerikanske journalister.
I forbindelse med rapportens offentliggørelse torsdag erkendte Annan for første gang, at Sikkerhedsrådet ikke blev informeret. At Annan på den måde ændrer forklaring, bliver der ikke taget stilling til i selve rapporten. Derfor tøver flere politikere over for Information med at stemple Annan som løgner.

Sandhedens pris
Om Annans håndtering af situationen i Rwanda i 1994 og den nye undersøgelse, siger Emmanuel Gasana, som er politisk rådgiver for Rwandas nuværende de facto leder, vicepræsident Paul Kagame, til Information:
"Det er ikke min opgave at læse mellem linierne, så jeg vil ikke dømme Annan. Det vigtige for os er, at nu er sandheden kommet frem, om at Rwanda blevet svigtet i 1994. Annan kan nu gøre tre ting for os. Han bør formelt og offentlig undskylde. Dernæst bør han sørge for, at FN udvider sin hjælp til Rwanda. Endvidere bør han gøre alt for at sikre, at FN bliver bedre i stand til at forebygge folkemord. FN blev jo netop stiftet med det mandat at forhindre krig og holocaust."
Formanden for Folketingets udenrigsudvalg, Jørgen Estrup (R), efterlyser en nærmere forklaring fra Annan af, hvad der egentlig foregik, og siger:
"Jeg vil nødigt afsige en dom over Annan, før jeg kender præmisserne. Vi må have en redegørelse fra Annan om, hvad det var for et spil, der kørte i FN-systemet. Derefter kan Sikkerhedsrådet og FN som sådan så drage sine konklusioner."
Det værste, som kan ske nu, er, at man i FN-systemet læner sig tilbage og siger, at 'nu har vi gjort afbigt. ' Hvis tilliden skal genoprettes, er det bydende nødvendigt, at man kommer til bunds i sagen"

Personligt ansvar
I Belgien følger parlamentsmedlem Alain Destexhe nøje sagen om FN's håndtering af Rwanda-tragedien. Sagen vækker især opmærksomhed i Belgien, fordi ti belgiske FN-soldater bogstaveligt talt blev slagtet i Rwanda.
"Ifølge undersøgelsen er det hele FN-sekretariatet og ikke Annan personligt, som må bære ansvaret for misæren. Hvordan Annan vil reagere på undersøgelsen må være op til ham," siger Alain Destexhe, og fortsætter:
"Jeg havde ikke særlig store forventninger til denne undersøgelse, og derfor er det en stor forbedring i sig selv, at den er kommet ud med så klare konklusioner. Nu bør Annan sætte i værk, at USA's rolle undersøges. Sådan som det er allerede er sket for Frankrigs og Belgiens vedkommende." For Louise Ndasingwa - søster til politikeren Landoald Ndasingwa, der var blandt folkemordets første ofre - kommer undskyldningen for sent.
"Flere år senere fandt vi ud af, at FN-styrkerne havde fået specifikke, præcise advarsler lang tid i forvejen om, at min bror ville blive myrdet. Hvorfor blev han i det mindste ikke advaret," spørger hun i dag.
"Familierne er ikke længere interesserede i at høre akademiske analyser. De vil have folk stillet til ansvar," siger advokat Michael Hourigan, der sagde sit job op som efterforsker ved krigsforbrydertribunalet for Rwanda for at repræsentere de efterladte.
Forfatteren og journalisten Philip Gourevitch, der har skrevet et sønderlemmende hændelsforløb om folkemordet, er enig.
"Hvad betyder det, at Annan er ked af det? At være imod folkemordet fem år efter er ikke modigt overhovedet. Han burde tage et modigt skridt på forhånd, ikke bagefter. Det modigste Annan kunne gøre ville være at træde tilbage", siger han til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her