Udsigt til kaos i Guatemala, hvor nypopulist med tidligere militærdiktator som bagmand vandt præsidentvalget
Han er en mand af mange, kontante løfter, Guatemalas kommende præsident Alfonso Portillo, som søndag vandt anden valgrunde stort - med 68,3 procent af stemmerne over den konservative regeringskandidat.
Den kommende præsident har lovet, at han ikke vil bo i den officielle residens og stille præsidentens sommerresidens til rådighed for landets børn.
Portillo har også bevist sin handlekraft. Tidligere på året indrømmede Portillo nemlig, at han for 17 år siden skød og dræbte to unge mænd i den mexicanske by Chilpancingo og siden flygtede ud af landet for at undgå en retssag.
Med Portillo kommer en anden politisk stil til magten i Guatemala, som trods tre års fred efter mere end 36 års blodig borgerkrig og undertrykkelse stadig er plaget af udbredt vold. .
Mens den afgående præsident, forretningsmanden Arzú, forsøgte at anlægge en pragmatisk og nøgtern stil, er Portillo den karismatiske politiker med store armbevægelser og hurtige og nemme løfter.
Da Arzú for fire år siden vandt en kneben sejr over Portillo, betød det et delvist brud på den gamle elites hidtidige monopol på magten.
Arzú repræsenterede det nye byborgerskab, der ønskede en modernisering af økonomien og det politiske liv i modsætning til den gamle elite, for hvem hæren havde været den politiske garant.
Arzús vigtigste politiske resultat blev underskrivelsen af en fredsaftale med guerillaen den 29. december 1996.
Land i opløsning
Ellers har Guatemala været udsat for en økonomisk, social og politisk nedtur med en udbredt social opløsning, som især har udmøntet sig i tiltagende vold, der ikke bliver straffet.
Denne atmosfære af usikkerhed - understreget ved mordet på den katolske biskop Juan Gerardi i april 1998 - har Portillo forstået at udnytte i den syv måneder lange valgkamp.
Samtidig har han nydt godt af, at lederen af den partilignende organisation, der opstillede ham - Frente Republicano Guatemalteco (FRG) - eksdiktatoren, general Efraín Ríos Montt er en populær skikkelse i det meste af landet.
Blodig fortid
De fleste ser den karismatiske og stærkt religiøse eksdiktator (1982-83) som den egentlige præsident, når Portillo tiltræder om kort tid.
Ríos Montt tog magten ved et kup i 1982, og han stod i spidsen for et af Mellemamerikas mest blodige styrer, som ifølge menneskerettighedsgrupper er ansvarlig for massakrer på mange maya-indianske landsbyer.
Selv om Ríos Montt ifølge forfatningen ikke må opstille som præsidentkandidat, fordi han i sin tid tog magten ved et kup, har han sikret sig en solid politisk platform.
Ved parlamentsvalget den 7. november, hvor også første runde af præsidentvalget fandt sted, blev han valgt som deputeret for FRG med stort stemmetal, og han kan se frem til at blive valgt til formand for Kongressen.
Kontroversielle løfter
Selv forsikrer den 48-årige Portillo - der i 70'erne og 80'erne levede 18 år i eksil i Mexico, fordi han var imod skiftende militærregimer - at det bliver ham, der kommer til at styre landet men med den bredest mulige opbakning fra partier og grupper i Kongressen.
Spørgsmålet er dog, hvor langt han kan komme med opfyldelsen af sine mange, markante og ofte kontroversielle valgløfter. Nogle af løfterne vil bringe ham på direkte kollisionskurs med nogle af landets mest magtfulde grupper, bl.a. i militæret.
Han har lovet at opløse den magtfulde og kontroversielle generalstab, der er knyttet til præsidenten, og som har stået bag mange overgreb.
Mord på biskop
Han har ligeledes lovet, at hvis det ikke lykkes for ham og hans medarbejdere at opklare mordet på biskop Gerardi, vil han træde tilbage.
Biskop Gerardi stod i spidsen for en kommission, som den katolske kirke nedsatte for nogle år siden til at indsamle vidnesbyrd fra tusinder af ofre for undertrykkelsen for derigennem at genvinde, hvad man kalder den historiske hukommelse.
Materialet, som blev offentliggjort i en rapport i 1998, dokumenterer bl.a. militærets fremtrædende rolle i undertrykkelsen, siden et CIA-organiseret kup i 1954 afsatte en demokratisk valgt reformregering.
Et par dage efter rapportens offentliggørelse blev biskop Gerardi myrdet. Kirken har peget på hæren som bagmand for mordet, men efterforskningen er blevet blokeret.
Spørgsmålet er, hvor meget Portillo kan gøre for at fremme efterforskningen, uden at der bliver uro både i militæret og i FRG, hvor den stærke Ríos Montt-fløj har gode forbindelser til dele af hæren.
FN bekymret
FN's særlige overvågningsmission i Guatemala, MINUGUA, ser ikke særlig lyst på menneskeretssituationen og dermed på mulighederne for at få opklaret mordet på Gerardi og andre overgreb. I en rapport, som MINUGUA offentliggjorde kort før jul, fremgår det, at kun en tredjedel af fredsaftalen fra 1996 er opfyldt.
De aftalte reformer af militæret, retsvæsnet, skatteadministrationen og valgsystemet er ikke gennemført, og lønmodtagerne er stadig ikke sikret mod overgreb, de hjemvendte flygtninge og de demobiliserede soldater og guerillaer er ikke sikret en integration i samfundet eller midler til at skabe sig en tilværelse.
Der er ikke taget skridt til at give erstatning til ofrene for krigen og undertrykkelsen, ligesom der ikke er sat en aktiv søgning af de forsvundne i gang. På dette område er det kun, hvad kirken og private organisationer har gjort (ofte med stor personlig risiko), der har skabt en smule afklaring.
Modtageren af Nobels Fredspris i 1992, den indianske leder Rigoberta Menchú, deler MINUGUA's kritik.
I et interview med det mexicanske ugemagasin Proceso i søndags udtrykte hun betænkeligheder ved Portillos valgsejr, som har været ventet siden første valgrunde.
Kaos tager til
Menchú blev under sidste del af valgkampen af Portillo og hans tilhængere anklaget for landsforræderi, fordi hun den 2. december indklagede fem tidligere militære diktatorer - blandt dem general Ríos Montt - samt en række andre højtstående militær- og politifolk for den spanske domstol, der også behandler den chilenske eksdiktator, general Augusto Pinochets sag.
MINUGUA's rapport og Menchús anklager underbygges af en kendelse som en appeldomstol afsagde den 7. december, hvor man frikendte 15 af de 25 militærfolk, der i oktober 1995 trængte ind i en landsby med hjemvendte flygtninge og dræbte 11 personer. Blandt de frikendte er chefen for patruljen. Hæren har nu meddelt, at han vil blive forfremmet.
Der er med andre ord ikke udsigt til, at Portillos blanding af højre- og venstrepopulisme vil kunne bringe Guatemala ud af moradset. Snarere er det sandsynligt, at det sociale og politiske kaos vil tage til.
