Læsetid: 7 min.

Danskerne er en flok bonderøve

17. december 1999

- sagt med al respekt, understreger Marco Evaristti, som provokerede sønderjyderne
voldsomt med sin installation 'God Save Denmark'

Danskhed
Han serverer spandauere med syltetøj - danish, som de hedder i udlandet - til kaffen og spørger, om vi vil have en gaffel. "Det ville en dansker aldrig have spurgt om," udbryder jeg.
"... Ah, jeg bruger heller ikke gaffel til wienerbrød, jeg troede bare, det var et høfligt spørgsmål," smiler Marco Evaristti - uddannet på Det kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og installationskunstner med atelier i Irmas kaffetårn i Rødovre.
I tårnets hall står et billede af Dannebrog, hvor korset er en tysk version af den danske nationalsang Der er et yndigt land. En lille del af et større værk God save Denmark, hvor Marco Evarissti beskæftiger sig med kulturel arv og national identitet.
På en så provokerende måde, synes nogle, at de sendte trusselsbreve til Sønderjyllands Kunstmuseum, da Evaristtis udstilling åbnede dér for nogle måneder siden.
- Hvorfor bruger du Dannebrog?
"En del af mit arbejde tager udgangspunkt i myter. Og historien om Dannebrog er en myte. Danskerne var i Estland i 1219 for at omvende hedninge til kristendommen, og krigslykken afhang af en præst. Hver gang han hævede armene mod himlen, gik danskerne frem i kampen, og hver gang han træt sænkede dem, blev de slået tilbage. På et tidspunkt, hvor denne præst var blevet virkelig træt af at stå med armene i vejret, faldt Dannebrog heldigvis ned fra himlen. Min meget personlige fortolkning af myten er, at blandt de tyske riddere, som var med til at hjælpe danskerne, var der nogle, der brugte Dannebrog som fane. En af dem, der bar fanerne, blev slået ned, flaget rev sig løs, blæste med vinden, og en dansker fik fat i det og sagde - whaw mand, fedt, vi fik et flag!"
"Jeg tænkte på alt det, der er sket i Sønderjylland, på mit eget forhold til tyskerne, mine bedsteforældre blev udryddet i Auschwitz - dette hadeforhold."
"Det er jo fede mennesker, et fedt folkefærd, dejlig kultur, dejlig litteratur, dejlig musik - hele vores baggrund i Vesteuropa er baseret på tysk kultur. Det, vi taler nu, er faktisk tysk, plattysk, flaget er tysk..., og jeg syntes, det ville være dejligt at kunne hylde det folkefærd, vi hader så meget."
"Derfor tog jeg en tysker, kalkmalede ham hvid - det er en dansk tradition, kalkmaleri - stillede ham nøgen med udstrakte arme foran en rød baggrund og fik ham til at synge den danske nationalsang."
"Men det var for... tørt - ah, så fik jeg en islandsk kvinde til at synge samme sang på oldnordisk. Og så var jeg faktisk i gang med at skabe Dannebrog med de sprog man talte, den gang da Dannebrog faldt ned i myten."
"Meget poetisk, syntes jeg. Men selvfølgelig var der nogle, der ikke brød sig om det, fordi han var tysk - de var ligeglade med den islandske stemme i baggrunden."

Så dansk, så dansk
I forbindelse med Kulturministeriets konference om dansk identitet og kultur udvidede Evaristti sit værk:
"I samarbejde med Røde Kors fik jeg 55 mennesker med forskellig udenlandsk baggrund - englændere, kinesere, indere, you name it - til at skrive en Grundtvigsang, som danner det hvide kors i Dannebrog. Jeg læste sangen op for dem - Et barn er født i Bethlehem for eksempel - og så skrev vedkommende lyden af ordene ned på sit eget sprog."
"Det vil sige, at når en kineser i morgen kommer til Danmark, vil hun være i stand til at læse dansk, uden at forstå et ord, mens vi vil mere eller mindre være i stand til at forstå, hvad hun læser. Denne mærkværdige dobbelthed var hele pointen - hvad er det, der sker, når en fremmed læser noget, der ikke tilhører ham, men en anden fremmed forstår det?"
"Af de 55 valgte jeg ni til at synge. Jeg sang en sang for dem, til akkompagnement af kasettebånd. Så skulle de synge efter hukommelsen. Det var forfærdeligt - forestil dig en iraner synge Et barn er født i Bethlehem på dansk, efter kun at have hørt musikken en gang. Han havde selvfølgelig teksten i hånden, men det eneste, man forstår, er: Alleluja, Alleluja."
"Det var meget smukt på en måde, kan du ikke se det, at få en fremmed til at synge noget, der er så dansk, så dansk."
- Hvad fandt du ud af ved at arbejde med Dannebrog?
"Jeg blev bare mere forvirret. Det er lige som at arbejde med matematik - jo længere, man kommer ind i det, desto sværere er det. I positiv forstand."

Én stor salat
"Ideen var at arbejde med identitet og spørge - hvem er hvem, og hvorfor er vi det. Også i forhold til mig selv. Jeg har jødiske forældre, min far er fra Italien, min mor fra Rusland, jeg er født og vokset op i Chile, indtil jeg var 16 år, så flyttede jeg til Israel, derefter til Skotland. Så blev jeg gift med en dansk kvinde, jeg er uddannet i København, og mine børn er født og vokset op her. De taler kun dansk, og mine forældre kan ikke kommunikere med dem. Det hele er simpelthen én kæmpestor salat. "Jeg har det fedt sammen med israelere og lige så godt sammen med italienere eller danskere. Så hvis jeg skal sige, hvor jeg kommer fra - jeg betragter mig bare som europæer. Ikke mere end det. Vigtigere er det heller ikke."
- Nåh?
"Hvad er danskhed, spørger du mig. Mærkeligt spørgsmål. Det ville aldrig blive formuleret andre steder. Det må have noget at gøre med det der lille folkefærd, med usikkerhed og angst for, at de andre vil tage vores identitet fra os. Alt, hvad vi har, er lånt fra udlandet og tilpasset til vores lille kultur her, så ..."
- Du siger os og vores?
"Jo, men vi har ikke noget, der tilhører os. Ikke en gang kartoflen. Vi ejer intet, alt er til låns... og er du mere dansk end jeg?"
- Tror du?
" Jeg ved det ikke, det er et dumt spørgsmål fra min side. Det er du selvfølgelig et eller andet sted, fordi du bærer det med dig. Du har Janteloven, det har jeg ikke, allerede dér er du mere dansk end jeg."
- Kan du mærke Janteloven i danskere?
"Ikke i alle, men i de fleste."
- Har du læst En flygtning krydser sit spor?
"Nej, men det er heller ikke vigtigt. Det handler om, at Grundtvig har afsat sine spor i Jer, så I sjældent siger "hvor er det skidegodt, det jeg har lavet", eller roser hinanden. Det er bare en tilfældig nordmand, der har formet Janteloven i ti bud."
"Synes du, du er mere dansk end jeg?"
- Jo, det er jeg helt sikker på.
"Hvorfor?
- Fordi du har Rusland, Italien, Latinamerika, Mellemøsten i dig.
"Så mine børn er altså ikke danske, selv om de kun taler dansk og ser meget danske ud?
- Jo...
"På en måde bliver jeg lidt irriteret - hvorfor er danskerne så besat af at finde ud af, hvad danskhed er. Hvorfor er det så forbandet vigtigt? Det må være en utrolig usikkerhed. Men hvad gør os usikre. Vi gik ind i EF i '72, og livet fortsætter jo, vi har ikke mistet noget. Jamen, der er så meget andet, der er vigtigt. Jeg tror, det ville være nemmere for allesammen, hvis man fjernede ordet danskhed fra leksikonet."

Dejligt selvmordsvejr
"I dag har jeg en meget god dag. Det regner, det er koldt, det er lige, som det skal være... gråvejr. Selvmordsvejr. Det er en kilde til inspiration. Jeg kan godt lide tungsindigheden. Det giver mulighed for at være analytiker. Det er derfor danskere er et analytisk folkefærd. De tænker meget."
"Arh - hvis jeg havde en dårlig dag, ville jeg provokere, men det regner, og jeg har det virkelig dejligt, ikke. Så med al respekt - danskerne er en kæmpestor flok bonderøve. Det er måske derfor, de har så mange problemer med det nationale spørgsmål."
"Efter du ringede, spurgte jeg min svigerfar og andre, hvad danskhed er. De kommer med alle mulige banale ting, for eksempel dansk ironi. Eller at danskere ryger mellem retterne. Bajere. Jeg bliver irriteret over det, men alligevel må jeg give dem ret. Identitet er kultur, det er den måde, man lever og spiser og opfører sig på. Derfor er det et alt for stort spørgsmål. Det er kompliceret og banalt på en gang. Du stiller ikke en hel masse spørgsmål til mig, fordi der ikke er et svar. Vi må have nogle svar, for at kunne stille nye spørgsmål."

*Dette er den sjette artikel i en serie om danskhed. Tidligere artikler er bragt den 1., 4., 7., 9. og 13. december. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu