Læsetid: 5 min.

Danskheden har alle odds med sig

31. december 1999

Fremtiden udfordrer de demokratiske omgangsformer, vi har vænnet os til, mener professor Uffe Østergaard

Danskhed
Uffe Østergaard, historieprofessor på Århus Universitet, mener overhovedet ikke, det er et problem at bevare danskheden:
"Ork nej. Vi har alle odds med os. Verden går jo i retning af mindre og mindre fællesskaber. Man kobler de to ord globalisering og lokalisering og får glokalisering - de lokale landsbysamfund."
"Risikoen ligger et helt andet sted. Det nationale fællesskab er på en gang for stort og for lille. Større end den måde, vi tænker det som en udvidet familie og upraktisk lille i forhold til det, vi gerne vil have indflydelse på: Miljø, handel, krigsforebyggelse."
"Problemet er, at vi ikke vil have demokrati med de andre. Vi vil have ... internationalt anarkistisk samarbejde mellem uafhængige stater."
"Vi har en forestilling om, at vi kun kan være rigtigt demokratiske, når folk og nation er det samme. Men det, tror jeg, er klogt at tænke fra hinanden."
- Hvad mener du
"De fleste har glemt, at der er to hovedmåder at opfatte folk og stat på. Vi tænker folk og stat som et - den første
'League of Nations' kaldte vi eksempelvis Folkeforbundet. Men det er en misforståelse. Et folk er en etnisk gruppe, en 'stamme', mens en nation er et politisk fællesskab."
- Men folk og stat falder nogenlunde sammen her?
"Grundlaget for vores ret tætte samfund blev grundlagt den periode, hvor landet skrumpede ind og endelig i 1864 blev en rigtig småstat. Vores holdninger er skræddersyet til den rolle. Men nu er Danmark ikke længere en småstat. Jeg tror, det hænger sammen med, at de baltiske lande er kommet ind i billedet. De er rigtig små og så bliver vi storebroren, som rykker ud, når de små brødre er i vanskeligheder. Det bliver man nødt til at tage nogle konsekvenser af."
- Hvilke?
"Det er en udfordring af de demokratiske omgangsformer, vi har vænnet os til. Alle sammenlignende analyser viser, at danskerne har det, der kaldes 'en lav magtdistance' - selv om folk i Jylland synes, der er langt til Christiansborg. Det er den magtdistance, man ikke vil forlænge ned til dem i Bruxelles."

Splittet befolkning
- Og det mener du, vi kan blive nødt til?
"Ja. Fordi det allerede er virkeligheden. Et sted mellem 25 og 35 procent af befolkningen lever allerede meget integreret i omverden."
- Hvordan kommer du frem til det tal?
"Det er dem, der arbejder i eksportindustrien."
- Men lige præcis spørgsmålene om magtdistance og suverænitetsafgivelse er befolkningen splittet på?
"Fuldstændigt splittet. Og det er meget afgørende for fremtiden. På den ene side har vi gode forudsætninger for at gå ind i det næste årtusind, fordi vi er et sammenhængende og velfungerende samfund. På den anden side tror folk ikke på det. Eller rettere: cirka halvdelen mener, at vi mister vores fordele, hvis vi integrerer os med de andre, mens den anden halvdel mener, at vi er nødt til at integrere os for at bevare vores fordele."
"Danskerne har draget vidt forskellige af den historiske udvikling siden 1960'erne. Og jeg tror nok, man kan finde det meste af kvindebevægelsen på Drude Dahlerups nationalistiske front."
- Den større modstand blandt kvinder mod EU hænger vel sammen med, at kvinder hovedsageligt er beskæftiget inden for den offentlige sektor?
"Splittelsen går i høj grad mellem dem, der arbejder ud af landet, og dem, der arbejder inden for landet. Men det handler også om, at de siger - det der EU er bare for stort for mig. Det er nemt nok at forstå holdningen, den er bare forkert."
- Hvad er så 'rigtigt'?
"At søge efter måder at bevare de gode sider af det nære demokrati på, men samtidig udvikle den side af demokratiet, vi ikke taler nok om, nemlig det repræsentative demokrati."
"Jeg fornemmer en underliggende vedtagelse om, at kun direkte demokrati er rigtigt demokrati. Og det er jo knald i låget, fordi direkte demokrati på alle niveauer kræver, at man er optaget af politik hele tiden. Det er der ingen, der gider."
- En nylig konference handlede om Danmark som værdiernes stormagt. Jeg har svært ved at få den politiske splittelse til at harmonere med forestillingen om, at vi på den verdenspolitiske scene skal fungere som værdi-model?
"Det kan vi heller ikke. Splittelsen forhindrer det. Verden har ændret sig så meget, at den stiller os over for nye valg - og vi forsøger at undgå mange af dem. Derfor handler vi ikke med selvbevidsthed."
"Forskellene på Danmark, Sverige og Finland i EU er et godt eksempel. Finnerne er lige så splittede, men det lader de bare som om, de ikke er. De handler med stor beslutsomhed og får sat deres fingeraftryk. De har f.eks. fået gennemført, at EU har en nordlig dimension nu."
- Mener du, at splittelsen i befolkningen terroriserer politikerne, så de ikke tør handle?
"Det er jeg fuldstændig sikker på. De er hunderædde. De bliver jo europæere af af sidde i de fora, der skal finde gode løsninger på europæiske problemer, der nu en gang er større end Drude Dahlerup. Ulykken i Kosovo for eksempel. Så handler de alligevel, og ..."
- Ud fra devisen at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse?
"... det er i hvert fald umuligt at få tilladelse. Men det kommer til at bidrage til en snigende fornemmelse af snyd og lusk. Det synes jeg stadig ikke, regeringen er god til at håndtere."
"Eksempelvis siger vi, at vi ikke vil være med i en fælles EU-udenrigspolitik, men samtidig har vi været nogle af de mest samvittighedsfulde deltagere i Jugoslavien - set forholdsmæssigt. Og på nogle måder er der stor opbakning til den politik. Selv de to gange, hvor nogle danskere døde af det, var der ingen vaklen. Det synes jeg var imponerende."
"Men formalia stiller sig i vejen, fordi vi ikke vil afgive vores udenrigspolitiske uafhængighed - i hvert fald ikke til det grimme EU. Vi vil hellere deponere vores magt hos USA. Ikke fordi de opfører sig pænere, men fordi de er langt væk." "
- og det finder du paradoksalt?
"Det er knald i låget. Nu har man fået lavet en meget fin konstruktion med EU som en del af NATO. Jeg kan ikke se nogen rationel grund til at være imod det. Det er derfor, jeg bruger ord som 'knald i låget'. Modstanden er følelsesmæssig; den er ikke baseret på en analyse af, hvad der foregår."
"Ord betyder jo ikke det samme som i 1989. Verden har ændret sig. Og det synes jeg man har en pligt til at sætte sig ind i, hvis man har politiske holdninger."
- Du ser altså et land, der står og træder sig selv over tæerne, mens der bliver taget store beslutninger om hvordan Europas forsvar og økonomien skal gøre sig uafhængigt af USA og ...
"Ja, og man kan så bare sige, at det gør ikke så meget skade, for vi er ikke særlig store. Så skal vi bare ikke bilde os ind, at vi betyder noget i verden. Så skal vi ikke blive fornærmede, når verden ikke kan huske, hvor vi ligger på landkortet."

Tidligere artikler i serien blev bragt d. 1., 4., 7.,9., 10., 13., 17. og 24. december. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu