Læsetid: 5 min.

Demokratisk fix til folket

15. december 1999

Demokratiet skranter og politikken foregår hen over hovedet på den almindelige befolkning. Men ny revolutionerende form for menings-målinger breder sig verden over

Folkehøringer
Harris Sokoloff, en midald-rende gymnasielærer med briller og gråsprængt skæg, står og taler foran en gruppe mennesker, som sidder omkring ham i en hestesko.
Sammen med de andre i rummet - heriblandt den pensionerede fagforeningsmand, sælgeren fra Florida, den sorte kvindelige sagfører fra Brooklyn og den lavtlønnede, enlige mor - skal han de næste par dage lytte til andres meninger og diskutere politiske emner og sociale værdier.
Sådan beskriver en amerikansk journalist USA's første nationalt tv-transmitterede folkehøring i 1996. 459 udvalgte amerikanere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen geografisk og socioøkonomisk, er samlet på The University of Texas at Austin i en weekend, hvor de i små grupper diskuterer forskellige emner på baggrund af udleveret informationsmateriale.
Afslutningsvis får de 459 adgang til at stille spørgsmål til kandidaterne til årets præsidentvalg. Derefter spørges de for anden gang, hvem de vil stemme på.
Sådan lyder professor i statsvidenskab ved The University of Texas at Austin, James Fishkins, opskrift på en ny demokratisk metode, der afløser de traditionelle meningsmålinger med en kombination af oplyst debat i forsamlingshuset og repræsentativ nøjagtighed.
"De traditionelle meningsmålinger siger noget om, hvad folk tænker, når de ikke tænker. Når soundbites og overskrifter i medierne former deres holdninger. Folkehøringer giver et billede af, hvad folk tænker, når de får muligheden for virkelig at tænke," siger James Fishkin.
Professoren i den mørke, klassiske tweedjakke, der er manden bag folkehøringerne - på engelsk deliberative polls - besøgte København i sidste uge i forbindelse med en konference afholdt af Center for Offentlig Organisation og Styring ved Handelshøjskolen i København.
Folkehøringerne har med James Fishkin som drivkraft været afholdt i alt 15 gange verden over: For nylig i forbindelse med afstemningen om afskaffelsen af monarkiet i Australien, i Norge, en gang i Danmark og i Storbritannien, hvor den første blev afviklet i 1994. I USA får deltagerne et honorar for at deltage. I de fleste tilfælde er høringerne blevet vist på tv, så resten af befolkningen kunne følge diskussionerne.

Forskellige sociale lag
Fishkin har udviklet metoden i erkendelse af, at de traditionelle meningsmålinger, som spiller en stadig mere afgørende rolle, når politikere agerer på baggrund af folkestemninger, giver et overfladisk indtryk af, hvad folk mener, og hvilke værdier de har.
På folkehøringerne får borgere mulighed for at møde mennesker fra andre sociale og kulturelle lag, og udveksle holdninger med mennesker, de sjældent omgåes, mener Fishkin.
Et eksempel er den første høring i Storbritannien om kriminalitet, hvor en tidligere straffet blandt deltagerne fortalte, hvordan samfundets straffende foranstaltninger virker på mennesker.
Desuden lytter deltagerne og stiller spørgsmål til eksperter med forskellige indgangsvinkler til emnet. Deltagerne spørges før og efter folkehøringen om deres holdning til de emner eller den sag, der er til diskussion. Og det viser sig i høj grad, at deltagerne skifter standpunkter undervejs.
Målet er ikke, at deltagerne skal skifte holdning. Og det bliver på ingen måde lagt frem som et succeskriterium for deltagerne, understeger Fishkin.

Engagement stiger
Folkehøringerne leverer ifølge James Fishkin en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til demokratiet. Partierne og de mere eller mindre professionaliserede organisationer har lukket sig om sig selv i besluttende netværk, som den almindelige borger har svært ved at trænge igennem.
Enten investeres det politiske engagement tættere på borgeren selv - i forældrebestyrelser o.l., når det gælder danske forhold - eller også mister folk helt interessen for politik.
"Vi overbeviser folk om, at de har en stemme. Mange bliver overrasket over, at de er i stand til at have en mening," siger James Fishkin.
Fishkins og hans hold har efterfølgende interviewet folkehøringernes deltagere. Og meget tyder på, at deres interesse og viden om politik stiger. Desuden har de fået en oplevelse af, at de faktisk har indflydelse på den politiske beslutningsproces.
I USA har en række høringer i Texas, foranstaltet af statens elselskab, haft direkte indvirkning på statens brug af energikilder. Befolkningen var nemlig langt mere positivt indstillet over for at betale mere på elregning for at få alternativ energi, end selskabet havde forestillet sig. Det resulterede i en mindre månedlig stigning i eltaksten, der er omsat til indkøb af bl.a. vindmøller.
Leder af Center for Offentlig Organisation og Styring, lektor Henrik Bang, er positivt stemt over for Fishkins ekspriment.
"Vi har jo fået et problem med det repræsentative demokrati, i den forstand, at afstanden mellem politikerne og den almindelige befolkning er blevet større, og vi har svært ved at forbinde de to niveauer. Derfor er vi nødt til at eksperimentere for at revitalisere demokratiet f.eks. ved hjælp af høringer i forbindelse med store politiske begivenheder på landsplan og lokalt," siger Henrik Bang.
Han mener ligeledes, at høringerne kunne give partierne input til, hvordan man kommer i kontakt med sine vælgere. Noget de har svært ved for tiden.

Oplyst fremmedangst
Hvis man f.eks. satte folk til at diskutere fremmedangst og holdning til indvandrere og flygtninge ved en folkehøring, fik man måske et andet resultatet end de meningsmålinger, der viser, at Dansk Folkepartis tilslutning stiger markant, spekulerer Henrik Bang.
Men lektoren mener, det er vigtigt, at en folkehøring også vendes den modsatte vej, så man måler, om politikere og eksperter flytter sig holningsmæssigt, når de indgår i en offentlig debat.
"Et lige så stort problem i den offentlige debat som befolkningens manglende engagement er, at politikere og eksperter ikke rigtig vil høre på den måde, folk definerer problemerne på nedefra. Eller afskriver dem som dumme, irrationelle eller uden hensyntagen til den 'nødvendige, ansvalige politik'," siger Bang.
Eller som James Fishkin udtrykker det:
"Ofte udtrykker politikerne en holdning om, at hvis deres vælgere var lige så godt informerede som de selv, ville væglerne sandsynligvis mene som dem."
Metoden har imidlertid også svagheder. Den er blevet kritiseret for at skabe en kunstig situation og være manipulerende. Under de mindre gruppediskussioner bruges såkaldte moderators som indpiskere og kontrollanter af, at ingen deltagere dominerer diskussionen på bekostning af andre.
Henrik Bang frygter også, at for meget mediefokus, ville gøre folkehøringen til et show.
"På den anden side behøver politik heller ikke altid være støvet og kedeligt, som vi normalt forudsætter som et sagligt kriterium. Man skal bare have for øje, hvad det egentlig skal bruges til," siger han.
James Fishkin mener selv, moderatorerne holder sig neutrale, og at argumentet om kunstighed overvindes af, at folkehøringens idealisere form er den optimale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her