Læsetid: 4 min.

Elektra-kompleks

10. december 1999

Bond som græsk tragedie og en skurk drevet af ulykkelig kærlighed - sådan ser virkeligheden ud i Bond 19, 'The world Is Not Enough', Pierce Brosnans tredje omgang som den stilfulde agent

Ny film
Der kommer et tidspunkt i enhver Bond-interesserets tilværelse, hvor man er nødt til at tage stilling til et af livets svære spørgsmål: Hvem er egentlig den bedste Bond af de fem skuespillere, der hidtil har spillet rollen?
Ægte bondomaner ved instinktivt, hvem deres favorit er - som regel falder valget på Sean Connery - men for os andre dødelige (som tilmed er født efter Moore overtog smokingen) kan det være en hård opgave at blive stillet overfor.
Personligt hældede jeg tidligere til Roger Moore med den flamboyante og humoristiske stil, men da Pierce Brosnan kom til i 1996, tog det mig ikke længe at skifte hest. For Brosnan rummer lige netop den rigtige blanding af Connerys kvindebetvingende machomand og Moores underholdende flegmatiker.
Han er flot i smoking, han kan slås, skyde, køre stærkt, drikke, levere sarkasmer, snakke trusserne af kvinderne, elske og gamble, så det ser legende let og elegant ud. For mig at se er han Bond, James Bond, Agent 007 med licens til at dræbe.
Derfor er det også en fornøjelse at opleve, at Brosnans tredje film - Bonds 19. - The World Is Not Enough er hans bedste og mest personlige. En film, hvor Bond og de andre aktører i hans univers har noget på spil, og som derfor rækker tilbage til bl.a. George Lazenbys enlige, men ikke uefne forsøg som Bond, I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, hvor en nygift Bond mister sin kone i et attentat.

Oliedronning
Efter et eksplosivt snigmord og en aldeles fængende og formidabelt iscenesat bådjagt på Themsen sparkes den egentlige handling i gang, da Bond skal optræde som bodyguard for den smukke rigmandsdatter og oliedronning Elektra King (og nej, hendes navn er ikke en tilfældighed), hvis far blev dræbt af eksplosionen i filmens start.
Elektra forsøger at føre en olieledning fra det Kaspiske hav til Middelhavet, tværs gennem Aserbadjan og Tyrkiet, en olieledning som skal bringe hendes hjemland Aserbadjan velstand. Men hendes anstrengelser trues af russiske oliebaroner og ikke mindst terroristen og anarkisten Renard, der tidligere stod bag en mislykket kidnapning af Elektra.
Så Bond har nok at se til. Også fordi M, der kendte Elektras far, involverer sig personligt i sagen, og fordi vores allesammens agent falder for den følelsesmæssigt en smule ustabile Elektra, der måske ikke er helt så uskyldig, som hun ser ud til.
Heldigvis får han hjælp fra gode gamle Q og dennes unge assistent og den kønne atomvåbenekspert Dr. Christmas Jones (nej, jeg siger ikke noget).

Ujævn og interessant
The World Is Not Enough er en lidt ujævn, men såre interessant film. Alt den pynt og staffage, man forventer af en Bond-film i form af dimser, actionsekvenser og bramfri, humoristiske seksuelle antydninger i dialogen, er præcis så larmende og underholdende, som det skal være.
Birolle-galleriet, der bl.a. tæller komikeren Robbie Coltrane, musikeren Goldie og selvfølgelig danske Ulrich Thomsen som russiske gangstere, er farverigt og omfattende. Pigerne er smukke og villige, vodka-martinien er rystet og ikke omrørt. David Arnolds musik moderniserer elegant lydkulissen ved at forene det nye med det klassiske. Og Q, der har fået en assistent i John Cleeses ranglede skikkelse, har endnu ikke lagt bånd på sin spydige tunge.
På den indholdsmæsige side skæmmes filmen dog af en tynd historie (men er det ikke en selvfølge for en Bondfilm?!) og - især mod slutningen hvor den middelmådige skuespillerinde Denise Richards gør sin entré som Christmas Jones - en åndsforladt dialog, og kameramandens uhildede fascination af Richards', indrømmet, bemærkelsesværdige bryster. Valget af hende til rollen synes kun retfærdiggjort af en status som yppigt blikfang.
Men instruktør Michael Apted (Gorillaer i disen, Nell) kompenserer på det psykologiske plan, idet filmen overraskende antager form af bevægende græsk drama i sin skildring af forholdet mellem Elektra (spillet af smukke Sophie Marceau) og skurken Renard. Såvidt jeg husker den eneste Bond-skurk drevet af ulykkelig kærlighed, skildret som tragisk helteskikkelse og i øvrigt behageligt underspillet af engelske Robert Carlyle.
I så henseende har Brosnans Bond fået meget mere at arbejde med end ellers. Slutningen holdes naturligvis i klassisk hvor-er-Bond-og-pigen-stil, men for agenten med licens til at dræbe og de mange mennesker, som omgiver ham, er begivenhederne blevet forpligtende på et personligt plan. Vi graver en smule dybere, og det er en afvigelse fra Bond-seriens slagne vej, som ikke ikke bør blive norm og dermed kliché, men som bestemt er klædelig.

*The World Is Not Enough. Instruktion: Michael Apted. Manuskript: Neal Purvis, Robert Wade og Bruce Feirstein. Amerikansk (Imperial, København og temmelig mange andre biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu