Læsetid: 6 min.

Eliternes oprør

31. december 1999

Det politiske liv har fuldstændig mistet jordforbindelsen

TILLÆG (2. sektion)
Politik med lille p
Stort set alle partier, fagforeninger og frivillige organisationer er blevet professionaliseret i en sådan grad, at de lever deres eget liv sammen i beslutningsnetværk, der ikke aner, hvordan de skal få kontakt med den almindelige befolkning.
Samtidig er politik blevet det mest tåbelige, dræbende og usexede, man overhovedet kan beskæftige sig med i den almindelige befolknings øjne. Deltagelse i det politiske liv omkring partier og fagforeninger er forbeholdt nørderne.
"Det etablerede politiske system er ikke alene utidssvarende, det fatter ikke en meter af befolkningens måde at tænke, leve eller deltage politisk på," siger lektor Henrik Bang, der er centerleder for Center for Offentlig organisation og styring, til Information.
Henrik Bang er ved at lægge sidste hånd på et stort forskningsprojekt om almindelige menneskers forhold til politik. Forskningen er mundet ud i en klar konstatering af, at Danmark er splittet op i to slags politik. Politik med stort P og politik med lille p. Politik med stort P foregår i professionaliserede beslutningsnetværk, der har egne sociale koder og eget sprog. Politik med lille p er deltagelse i nærmiljøet omkring én selv eller i kortvarige målorienterede projekter, som foregår rundt omkring i Danmark, hvor masser af mennesker er politiske, uden at orke at deltage i den store politik.
Vi er ikke blevet mindre aktive, og vi interesserer os stadigt mere for brede politiske spørgsmål, men vi gør det på andre måder, end man gjorde, da de politiske partier blev dannet.
"For nogen tid siden var jeg i det lokale, hvor Københavns Borgerrepræsentation holder møder. En kvinde, der har været valgt til borgerrepræsentationen i mange år, fortalte mig engageret om sin politiske karriere", fortæller Henrik Bang.
"Da hun startede med at være politisk aktiv, sad hun helt nede i den fjerne ende af bordet sammen med de andre nyvalgte. Og nu, forklarede hun strålende af tilfredshed, sad hun helt oppe ved siden af borgmesteren. Da var det, det virkeligt gik op for mig, at der er noget helt galt med det politiske liv. Jeg mener: Du kan ikke få nogen mennesker, der ikke allerede er dybt indsocialiseret i det politiske liv, til at arbejde i mange år for at flytte sig fra én ende af et bord til en anden. Det interesserer ikke nogen almindelige mennesker et hammerslag. "
Henrik Bang mener, at nutidens politisk engagerede borger er "hverdagsmager". Hverdagsmageren tager ikke del i den store politik, men er meget engageret i alle mulige projekter alligevel. Denne type engagement regnes ikke for "rigtigt" politisk arbejde i dag. Det etablerede system af elitære netværksbeslutningstagere regner simpelthen ikke hverdagsmagerens arbejde for noget.
"Netværkspolitikken er et godt eksempel på, hvorfor hverdagsmagere ikke gider deltage i den "store" politik. De har netop gjort sig erfaringer med, hvordan spillet omkring "den nødvendige politik", har sat størstedelen af den parlamentariske styringskæde ud af kraft," siger Henrik Bang.

Derfor har hverdagsmagerne afgjort med sig selv, at de kun vil engagere sig aktivt i politik, hvis det er rettet mod noget konkret, og hvis de får mulighed for at gøre det selv, på egne vilkår, dér hvor de lever deres liv.
Disse vilkår er i følge Henrik Bang blandt andet, at de ikke vil være eksperter, der kun lever for at gøre sig gældende i "den nødvendige politik".
"Hverdagsmageren vil engageres ad hoc eller på deltid som almindelige mennesker med en personlig og almen interesse i de fælles projekter. Hverdagsmageren vil både have det sjovt og indgå i noget fælles - en stor forskel fra de 'alvorlige' 70'ere og de nyliberale 80'ere. De gamle abstrakte ideologier og interesser siger dem ikke ret meget - netop fordi de er flasket op med netværkspolitik.
Der har været en række forsøg i gang i det politiske liv, der er rettet mod at integrere hverdagsmagerne i det politiske liv. Men uden held, mener Henrik Bang.
"En socialdemokratisk borgmester fortalte mig, at de i hans parti havde forsøgt sig med at lave projekter, hvor deres medlemmer frit kunne arbejde med at lave det politiske arbejde, de følte var vigtigt, netop fordi de ville have fat i de hverdagsmagere, jeg går rundt og snakker om. Det havde en overbevisende effekt. De unge strømmede til."
"Alle arbejdede hårdt for at føre projektet ud i livet, og partiformanden begyndte i sejrsrusen at tælle alle de nye potentielle partisekretærer, der arbejdede med projektet. Derfor blev han meget skuffet, da projektet stoppede. Han havde troet, at de ville blive hængende i det etablerede system, når først de blev sluset ind gennem projekt-forsøget. Men alle de aktive mennesker var pistvæk. Forsvundet lige så hurtigt som de var kommet."
"Der er meget få i dag, der har lyst til at deltage på de præmisser, partierne eller fagbevægelsen sætter. Der er ingen, der har lyst til at binde sig til at deltage i et udvalg eller en bestyrelse, hvis der ikke er andet formål end at holde systemet kørende. Der skal være et klart mål og en retning på tingene, hvis man vil engagere hverdagsmageren."

Partierne virker, mener Henrik Bang, mere som opflaskning til livet i beslutningsnetværkene end som egentlige demokratiske organisationer.
"For mig at se er de bestyrelsesmedlemmer, der sidder på store dele af partiapparaterne i dag, skadende for deltagelsen og demokratiet. Der er ingen, der har lyst til at deltage, hvis der sidder mennesker, der insisterer på at gøre tingene, som de altid er blevet gjort. Desværre sidder disse bestyrelsesmedlemmer, kredsformænd og udvalgsformænd alle vegne. I de politiske partier, i de grønne græsrodsorganisationer og så videre. Der er ingen, der udfordrer deres mandat, fordi det ikke er ulejligheden værd. Politik er noget andet i dag. Og det er gået op for alle andre end netop det politiske system." siger Henrik Bang.
"Jeg var til møde i SF's Ungdom for noget tid siden. Og der findes den gamle politiske kultur i meget høj grad. De unge mennesker, som sidder der, virker som om, de gør alt for at ligne Holger K. så meget som muligt."
"For mig at se bliver det rigtig pinligt, når man mærker, at de decideret forsøger at tale på samme måde som Holger. De taler om 'den nødvendige politik', som om de vidste, hvad den var. De er ved at uddanne sig til at blive en del af netværks- beslutningerne i Danmark. Det, der sker i mange ungdomsorganisationer, har intet med folkelighed eller demokrati at gøre. Det er blot organisationer, der bygger på ren magtinteresse og uddannelse til de elitære forhandlingsnetværk."
Derfor tror Henrik Bang, at vi skal til at udvikle nye politikformer. I stedet for at gå i sort over at samfundet udvikler sig i retningen af en eksklusionfabrik, skal vi i de kommende år lave forsøg med andre former for politisk aktivitet.
"Jeg ved godt, at der er mange, der mener, at netværkssamfundet er elitehelvede på jord. Men det er nu engang den verden, vi lever i. Så det ville være smart at gå i gang med at udvikle netværkssamfundets politiske organisationer i stedet for at føre nødvendig politik eller knytte hænderne i lommen. Der findes masser af pragtfulde aktive og politisk bevidste mennesker. Der findes bare ikke et tidssvarende sted for dem at gå hen," slutter Henrik Bang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her