Læsetid: 3 min.

En engel gik gennem stuen

4. december 1999

Billedstorm: Respektløs omgang med musik, teater, poesi og billede skaber overbevisende totalteater

Ny kunst
Stockhausen kunne ikke have gjort det bedre. At skabe et sammenhængende teatralsk og musisk forløb på baggrund af fem meget forskellige værker af nulevende komponister, som det blev gjort i forestillingen Drømmespor i natten, er genialsk. Intet mindre. Vildt eksperimenterende og dog meningsfuldt. Helt uden narrativ struktur og dog konsekvente og følgerigtige forløb. Drømmeagtig fluktuerende og dog stramt komponeret. Konkret dagligstuedrama og dog guddommelig ophøjet komik med forklarelsens lys og hele svineriet.
Teatret Kaleidoskop i København danner ramme om forestillingen, der spiller sidste gang i aften. De ansvarlige bør udvide sendetiden og give flere publikummer mulighed for at opleve denne forestilling, der på overbevisende måde blander koncertform, teaterforestilling og kunstudstilling.

Tværforbindelser
Komponisten Ejnar Kanding fra ny musik foreningen Musica Nova og billedmageren Martin Tulinius står bag projektet. De har komponeret ét sammenhængende forløb, hvor musikken bruges til at fortælle en historie, der blander drøm og virkelighed hos to ældre mennesker. Mere skal ikke afsløres her.
De væsensforskellige musik-værker indgår som brikker i et spil, der blandt andet går ud på at skabe billeder i tilskuerens hoved. Ernst
Blochs formulering om det 'usamtidiges samtidighed' giver mening i denne stilistiske brogethed af musikalske udsagn. Vidt forskellige æstetiske udtryk bringes sammen, ikke som bricolage - det tilfældigt sammensatte - men som udsagn, der tjener et overordnet formål.
Forestillingens formale struktur skaber en slags mening, men ikke med brug af pædagogiserende pegefinger. Der gives tværtimod mulighed for at tilskueren kan sammensætte indtrykkene og tygge på dem - bygge videre og skabe en egen forståelse.
Midlerne er vidt forskellige, men der males ikke med fin pensel: En engel hos Tulinius er en basker, der vil noget. Sådan en man har lyst til at røre ved for at udvide sanseområdet til at omfatte det taktile. Tulinius fedter ikke med tingene, han visualiserer med arme og ben, han skaber symbolik og Baudelaire'ske tværforbindelser. Nye audiovisuelle effekter benyttes, iscenesættelsen køres ud i ekstremer, humoren opstår som en konsekvens af det manierede.
Musikken? Xenakis' slagtøjsværk Psappha (1975), Gubaidulinas Ein Engel (1994) for mezzo og kontrabas,
Frounbergs Drømmespor (1997) for violin og interaktiv computer, Berios Sequenza III (1966) per voce femminile og Fuzzys Ferrocarril de la noche (1998) for mezzo, basklarinet, slagtøj og klangregi.

Gode performere
Det dramatiske setup er suppleret af digte af kvindelige lyrikere: Else Lasker-Schüller, Edith Sødergran og Nelly Sachs. I det hele taget er forestillingen domineret af kvindeskikkelser, ikke mindst mezzosopranen Helene Gjerris, der indtager scenerummet med en imponerende autoritet. Gjerris kan sin rolle og sin musik udenad som (næsten) alle andre i forestillingen.
Gert Mortensen er en forrygende god performer med slagtøj plus det løse, Bodil Rørbech er plastret til med ledninger og andet grej i
Frounbergs værk Drømmespor. Når man ser al den tegneserie-agtige elektronik, musikere, der går rundt på scenen og spiller udenad
iklædt futuristiske klæder, basklarinet med spil i den tunge ende (af Fritz Gerhard Berthelsen), kæmpe englevinge, der udfylder teaterrummet, klangregi fra baglokalet, osv., så minder det gevaldigt meget om scener fra et ægteskab i Stockhausens Licht-cyklus. Og det fornemmes mindst lige så givende, meningsfuldt og visionært hér som hos den tyske maestro.
Danske komponister - ikke mindst Fuzzy - har tidligere arbejdet med at blande genrerne, f.eks. i Nya Kulturkvartetten. Men hvor de danske komponister i 60'erne og frem eksperimenterede med nye fremtrædelsesformer, var det ofte som en protest imod de ældre, konservative kolleger og institutionerne. I dag opstår de nye formationer som følge af en velgørende respektløs holdning - der er ikke tale om at 'gøre op' med noget eller nogle. Det virker nu naturligt og de opfindsomme unge med antennerne ude opererer med stor selvfølgelighed på tværs af alt og alle.
Faren er - som det er sket hos dele af den samplede generation - at det udvikler sig til ren æstetik og billedstorm i den uforpligtende underholdnings-afdeling. Det er ikke tilfældet hos Tulinius, Kanding & co. i den aktuelle forestilling, der har held til at skabe en ny fortællingens dramaturgi. Respekt.

*'Drømmespor i natten'; forestilling skabt af Musica Nova i samarbejde med Teatret Kaleidoskop. Iscenesættelse og Scenografi: Martin Tulinius. Musikalsk ledelse og koncept: Ejnar Kanding. Teatret Kaleidoskop torsdag. Spiller sidste gang lørdag kl. 20. Billetter på tlf. 35365302 eller på Billetnet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her