EU's militære ambitioner er helt ude af trit med den politiske virkelighed. Ingen EU-lande vil spendere mere på forsvar, vurderer militæreksperter
BRUXELLES- Frankrig og Storbritannien fremlægger i disse uger stadig mere konkrete planer for alt det EU, skal kunne udføre af militære aktioner uden NATO's støtte.
På EU-topmødet i Helsinki i næste uge skal der sættes tal på hærdivisioner og kampfly, og hvor længe EU-styrker skal kunne holde stand i en tænkt ny Kosovo-krig.
Men nu siger en række militæranalytikere fra forsvarspolitiske tænketanke til Information, at der er en afgrund mellem de store planer og den aktuelle politiske vilje til at øge forsvarsudgifterne.
" Det er muligt, at der i dag er større chancer for, at EU kan skabe en selvstændig forsvarskapacitet end før. Men når det kommer til stykket, er det meget svært at få øje på den politiske vilje til at øge forsvarsbudgettet og sætte skatterne op. For det kommer til at koste penge. Og intet tyder på, at de nationale parlamenter er klar til det. Det er en afgrund mellem ambitionerne og den politiske realitet," siger Clifford Beal, redaktør af det internationalt anerkendte forsvarstidsskrift Janes Defence Weekly.
Luftkasteller
Og Digby Waller fra London-tænketanken International Institute of Strategic Studies, IISS, er enig:
"Det er en masse politiske meldinger. Men det hele er luftkasteller. Pengene findes slet ikke inden for de aktuelle budgetter, og intet tyder på, at de er på vej op. EU-landene forsøger at skubbe problemet foran sig, ved alene at tale om en mere effektiv brug af de eksisterende europæiske forsvarsbudgetter, der slet ikke anvendes ligeså effektivt som USA's," siger Waller.
Han vurderer, at en udbedring af EU's materielle og strategiske militære mangler, som de i sidste uge blev beskrevet i en rapport fra Vestunionen ikke kan klares uden udgiftsstigninger på omkring tre procent.
En NATO-kilde i Bruxelles vurderer også, at EU's planer vil kræve nye midler:
"Fredsdividenden, der skulle komme efter den kolde krig er ædt op - og mere til."
Den aktuelle situation er imidlertid, at EU-landene over én kam skærer ned eller lige akkurat holder forsvarsbudgetterne konstante, mens USA har vedtaget en 4,5 procent stigning i perioden 2001-2005.
Frankrig har netop annonceret, at man næste år vil skære 10 mia. kr. Og Tyskland kæmper hårdt for at holde det nuværende niveau, hvilket netop har givet anledning til amerikansk kritik. Storbritanniens forsvarsbudget er igennem 90'erne konstant faldet, fra 323 mia kr. i 1991 til 249 mia kr. næste år.
Intet fodslag
"Bare at få vedtaget budgettet til eurofighter-jagerflyet i Tyskland var en sag, der balancerede på en knivsæg. Den næste store kamp blive transportflyet A 400. Det er tænkt som et fælles europæisk projekt med fransk, tysk, spansk, italiensk og britisk deltagelse. Men der er stor uenighed om, hvem der skal lægge penge. Frankrig er klar til at gå ind i projektet, men Storbritannien kan ikke beslutte sig til, om man hellere vil købe transportfly fra USA," siger Clifford Beale fra Janes.
Eksemplet peger på, at der ved siden af det rent budgetmæssige også er koordineringsproblemer af politisk art, der står i vejen for skabelsen af en europæisk ledet forsvarskapacitet.
At ty til en bedre anvendelse af EU-landenes aktuelle kapacitet, er heller ikke nogen løsning.
"Man taler om at spare penge ved at samordne indsatsen på forskning og udvikling, så alle ikke laver det samme grundlæggende arbejde. Men det vil kræve en kæmpe portion politisk vilje, som jeg har svært ved at få øje på. Der er stadig alt for store følelser knyttet til forsvaret på nationalt niveau i EU-landene," siger Clifford Beal.
