Læsetid: 3 min.

EU-topmøde i krigens skygge

10. december 1999

EU er på vej med lille, fælles hær. Et supplement til NATO, siger Nyrup. Drop det, siger SF-formanden Holger K. Nielsen og vil have en helt anden udvikling sat i gang

Analyse
En krig vil nu for anden gang nu præge et topmøde mellem de 15 EU-landes regeringschefer. På fredagens og lørdagens topmøde i Helsinki er det krigen i Tjetjenien, mens det var krigen i Kosovo, der prægede forårets topmøde i Berlin.
De to krige sætter Helsinki-topmødets forventede beslutning om at udbygge EU's militære dimension i relief. Der er tydeligvis brug for en magt i Europa, der kan sikre fred og stabilitet, det åbne spørgsmål er bare, hvordan.
Ind til nu har der været en klar arbejdsdeling mellem det militære og det civile samarbejde i NATO og EU.

EU som supplement
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen understregede i går, at der fortsat vil være en klar, men ny arbejdsdeling mellem de to organisationer. NATO skal fortsat sikre det egentlige forsvar, mens EU skal råde over en mindre styrke på mellem 50 og 60.000 mand, der kan indsættes i kriser som den i Kosovo.
I den danske debat er det helt afgørende, at EU ikke udvikler sig som et alternativ til NATO.
"Det er ikke NATO, som skal overtages. EU udvikler et supplement. Rækkefølgen er: Først NATO og så EU, hvis ikke NATO kan eller vil påtage sig opgaven," sagde statsministeren i går og henviste til formuleringer i forslaget til konklusioner fra topmødet, der er helt identiske med dem, amerikanerne tidligere har sagt god for.
EU er altså ikke - ikke lige nu i hvert fald - ved at udvikle sig til militær organisation på linje med NATO. Ambitionsniveauet rækker ikke så langt.

Forbehold skal ikke væk
Selv om Poul Nyrup Rasmussen understreger rækkefølgen - først NATO og så EU - så er det alligevel ikke godt nok i den betændte danske EU-debat. Problemet er det af de fire danske forbehold over for EU, der omfatter dansk deltagelse i EU's militære samarbejde.
Og det forbehold skal der ikke røres ved. Ikke nu og ikke i en overskuelig fremtid. Det siger SF's formand Holger K. Nielsen, der er en af ide-mændene bag forbeholdene.
"Intet ville have været anderledes i Kosovo, hvis EU selv havde haft en militær kapacitet, som den der bliver foreslået på topmødet i Helsinki," siger Holger K. Nielsen og mener ikke, der i den aktuelle situation er noget, som kan "begrunde, at EU skal have en forsvarsdimension.

EU en civil stormagt
SF-formanden mener tværtimod at udbygningen af EU's militære samarbejde vil være 'kontraproduktiv'.
"EU kunne formidle et al-europæisk samarbejde og inddrage Rusland. Den mulighed forskertser vi, hvis EU's militære dimension bliver udbygget. Det er meget uklogt," siger Holger K. Nielsen.
I stedet for opbygning af det militære samarbejde forestiller Holger K. Nielsen sig, at EU-landene i stedet udbygger det udenrigspolitiske samarbejde.
Det kunne gøre EU til en civil stormagt, der på den måde kunne optræde som modvægt til USA som den militære supermagt. Forbeholdet skal være begyndelsen til en ny udvikling i Europa. For Danmark og for de andre EU-lande.

Radikalt ja
Det Radikale Venstre er som SF traditionel modstander af opbygningen af et militær inden for EU's rammer. Alligevel siger partiets Europa-politiske ordfører Elisabeth Arnold ja til topmødets forslag.
"Vi skal sige ja til at kunne gå ind og forebygge og stoppe konflikter i Europa. Det er for dårligt, at Europa skal være afhængig af amerikanerne," siger Elisabeth Arnold.
Så længe den nye arbejdsdeling mellem NATO og EU er helt klar, så støtter de radikale udviklingen. Elisabeth Arnold tror ikke på, at EU kan forebygge og stoppe konflikter som den i Kosovo, hvis ikke EU også har den militære kapacitet til at gribe ind.
"Det er svært at forebygge konflikter, hvis ikke man også har det militære redskab også. Det handler om troværdighed. Vi kan ikke bare sende mænd i pæne jakkesæt af sted og så håbe på, at det går nok," siger Elisabeth Arnold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her