Læsetid: 2 min.

EU's udvidelse truet

14. december 1999

Et EU med over 20 medlemmer er umuligt, hvis ikke Unionen gennemfører omfattende reformer. Intet tyder på, at det sker, siger forskere

Det overståede Helsinki EU-topmøde fortjener betegnelsen 'historisk' for sin beslutning om at invitere yderligere seks nationer ind i forhandlingsvarmen i EU. Men topmøde-aftalen risikerer at falde på gulvet, hvis ikke også EU-landene enes om en tilbundsgående reform af sin beslutningsstruktur.
Det siger John Palmer, direktør for den Bruxelles-baserede EU-tænketank European Policy Centre, med henvisning til, at EU-landene i årevis uden held har søgt at enes om en ny magtdeling i EU - en såkaldt institutionel reform - der tager højde for, at EU får flere medlemmer.
"Man må indtil videre udsætte vurderingen af, om EU's ledere har forstået, hvor vidtgående de nødvendige reformer bør være. Næste års regeringskonference skal resultere i substantielle reformer, hvis ikke man ønsker at sætte tidsplanen for udvidelsen på spil," siger Palmer.

Viljen mangler
Og meget tyder på, at viljen til beslutningsreform ikke er til stede hos EU-landene, mener Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI: "Jeg er med på, at man skal juble. Men man må håbe, at bukserne holder til, at man følger op på Helsinki- topmødet. Indtil videre er forberedelser af udvidelsen blevet skudt til hjørnespark: Den del af Amsterdam-konferencen, som skulle have gjort unionen køreklar til udvidelsen, røg i vasken," siger hun.
Forsinket udvidelse
Weekendens EU-topmøde i Helsinki besluttede, at EU skal indlede forhandlinger med 12 øst- og centraleuropæiske ansøgerlande med det sigte, at de første lande vil kunne optages 1. januar 2004.
Ifølge John Palmer kan den beslutning betyde, at udvidelsen kommer til at gå langsommere end planlagt:
"2004 er senere end nogle af ansøgerlandene havde håbet og noget senere end de måldatoer, som hr. Verheugen (kommissær med ansvar for udvidelse, red.) og andre tidligere har nævnt."
Det synspunkt deler Lykke Friis: "Man skal ikke have nogen illusioner om, at det her går hurtigere. EU skal gennem nogle meget vanskelige forhandlinger for at få optaget de her lande."
Hun peger samtidig på, at den primære årsag til, at seks nye lande har fået løfter om at kunne deltage i optagelsesforhandlinger er sikkerhedspolitisk: "EU er villig til at tænke mere politisk på grund af situationen i Kosovo. Man har følt, at man var nødt til at give et signal til landene ved ikke at være for pernittengryn på det økonomiske område. Det kan man gøre, når man skal indlede forhandlinger om medlemskab, men det vil bestemt ikke ske, når man skal afslutte dem. Tværtimod. Her strammer man skruen en anelse."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her