Læsetid: 9 min.

Familiens

10. december 1999

sorte år (13.506 bytes)__

Af CECILIE BANKE

I 1930'erne så Alva og Gunnar Myrdal med stigende bekymring på, hvordan familierne fik færre og færre børn. De frygtede, at det ville få samfundet til at bryde sammen, og det fik dem til forfatte en bog, der placerede familien som en central værdi i de skandinaviske velfærdsstater. Men spørgsmålet her 75 år efter er, om Myrdalerne reddede familien eller reelt bidrog til dens opløsning

Essay
Familien er samfundets urcelle. Det er her ud fra al social organisation opstår. Uden familie, intet samfund. Sådan præsenterede de unge socialdemokrater, Alva og Gunnar Myrdal, deres familiepolitiske program i bogen Kris i Befolkningsfrågan.
Bogen udkom i 1934, og den blev indledningen til en ny måde at tænke socialpolitik på.
Den vakte stor opmærksomhed, også i Danmark, hvor den tog de socialistisk orienterede embedsmænd med storm, og gav kvindebevægelsen et helt program for, hvordan ønsket om ligestilling kunne kombineres med den socialdemokratiske vækstideologi. Og den snigløb højrefløjen ved at indoptage familien som en central værdi i socialdemokratismen og gøre Socialdemokratiet til familielivets beskytter.
Det, som var så bemærkelsesværdigt ved Myrdalernes bog, var, at den gjorde familien til genstand for politik. Til forskel for højrefløjen, der opfattede familien som en værdi og udenfor politikkens rækkevidde, anlagde Myrdalerne et praktisk syn på familien, og præsenterede radikale sociale reformer med familien som argument.
Og det var dødsstødet for højrefløjen såvel i Sverige som Danmark, der ikke på samme måde var i stand til at se familiens politiske potentiale. Med deres bog præsenterede Alva og Gunnar Myrdal en moderne socialpolitik, der satte det forebyggende element i centrum, og de gjorde det ud fra en konservativ idé om familien som samfundets urcelle.
Baggrunden var en familie, som ifølge Myrdalerne var i opløsning. Moderniseringen havde virket negativt ind på arbejdernes familiedannelse og fået dem til at afstå fra at få børn og stifte familie. I stedet havde de overtaget individualistiske normer om personlig vinding og socialt avancement, og det var et problem for samfundet, for det ville i fremtiden betyde mangel på arbejdskraft og problemer med at opretholde den offentlige forsørgelse.
Hvis ikke folk fik børn og stiftede familie, ville ikke blot samfundets urcelle, familien, forsvinde. Det ville også den arbejdskraft, der ifølge den socialdemokratiske tænkning skulle sørge for den sociale tryghed og samfundets vækst.

Det organiske fællesskab
Myrdalernes familiesyn udgik fra en klassisk sociologisk opfattelse af moderniseringens indvirkning på fællesskabet. Før den moderne kapitalisme var menneskets liv centreret omkring en organisk helhed, hvor produktion, familieliv og fællesskab gled sammen i et.
Mennesket var i det før-moderne samfund en del af et kollektiv, der var bestemt af omstændighederne, og som garanterede solidariteten. Der var ingen ulighed i dette samfund undtagen den ulighed, der bestod mellem herremanden og landsbyboere, men han var ikke en del af fællesskabet i landsbyen, hvor alle var lige og ingen stod over andre. Og derfor var der heller ingen kamp individerne imellem.
Mennesket levede harmonisk i en overskuelig virkelighed, som var defineret af kollektivets nødvendighed. For ingen af landsbysamfundets medlemmer kunne tillade sig at unddrage sig fællesskabet. I så fald var de bestemt til eksklusion af fællesskabet, og det betød i den før-moderne verden en utryg tilværelse i skovene og på landevejene uden fællesskabets beskyttelse.
Moderniseringen havde imidlertid bragt forstyrrelser i dette harmoniske system. Den havde brudt landsbysamfundet ned og erstattet den kollektive produktion med selvejerbønder og uafhængige jordbrug. Dernæst havde den flyttet landarbejderne fra det trygge liv i landsbyen til det opsplittede og kaotiske liv i den industrielle by, hvor den enkelte stod alene uden social tryghed og beskyttelse. Den sociale virkelighed i industrialismen var individualisme og mangel på social samhørighed og solidaritet. Og det var ifølge Myrdalernes udlægning den største trussel for samfundet, at mennesket ikke længere tilhørte et fællesskab, og at der derfor ikke var nogen garanti for solidariteten.

Gemein- og Gesellschaft
Myrdalerne ville genskabe denne solidaritet i samfundet. De ville genetablere det tabte landsbyfællesskab, men i den industrielle storby hvor den fælles produktion ikke var dyrkningen af jorden, men den industrielle produktion. Med et begreb fra den klassiske sociologi ville de genskabe Gemeinschaft i det moderne samfund.
Gemeinschaft er en tysk betegnelse for fællesskab, og stammer fra den tyske sociolog Ferdinand Tönnies, der i sit værk fra 1887, Gemeinschaft und Gesellschaft, beskrev moderniseringen som en overgang fra fællesskab til institutioner. Tönnies' pointe var, at der med moderniseringen opstod en spaltning af det sociale liv mellem Gemeinschaft og Gesellschaft.
Hvor livet i det før-moderne samfund primært udspandt sig i Gemeinschaft, i det tætte og nære landsbyfællesskab, var det moderne liv karakteriseret ved nytteorienterede sociale relationer i Gesellschaft. Overført svarer Tönnies' begreber til Habermas' livsverden og systemverden. Gemeinschaft er den følelsesbestemte livsverden, som mennesket befinder sig i, mens Gesellschaft er den moderne systemverden, som alle offentlige, arbejdsmæssige og nytteorienterede relationer er dikteret af.
For Tönnies gjaldt det, at det moderne samfund var domineret af Gesellschaft, og at Gemeinschaft ville forsvinde eller blive stærkt begrænset. En iagttagelse, som Tönnies delte med en anden tysk sociolog, Max Weber. Også han betragtede moderniseringen som en proces, der spaltede samfundet og erstattede emotionelt baserede relationer med institutioner. Både Tönnies og Weber så moderniseringen som en reel institutionalisering af det sociale liv, hvor staten ville vokse på bekostning af fællesskabet og overtage reguleringen af det sociale liv.

Social ingeniørkunst
Såvel Tönnies som Weber konstaterede denne spaltning i samfundet med en stor grad af bekymring, men de havde ingen idealistiske visioner om, at man kunne ændre ved denne proces og styre den, så den foretog en anden drejning. Derimod lagde de grundstenen for den senere tids måde ikke blot at opfatte, men også planlægge socialt liv på.
For mens Tönnies og Weber var vemodige intellektuelle, var Myrdalerne omvendt praktiske.
De tog den klassiske sociologis teorier til sig, og udformede derpå et program for, hvordan man kunne undgå denne spaltning i samfundet og føre det tilbage på rette kurs i et harmonisk og organisk Gemeinschaft.
Løsningen var staten, og den blev præsenteret i Kris i Befolkningsfrågan, som er et teoretisk standardværk indenfor litteraturen om velfærdsstaten. Den er skrevet på baggrund af ægteparrets studieophold i USA fra 1929 til 1930, hvor de besøgte både Columbia University, den nye gruppe af sociologer på Chicago-skolen og andre amerikanske intellektuelle. Her blev de præsenteret for en helt ny måde at tænke sociale problemer på, som var langt mere praktisk end den samfundsforskning, man sporadisk havde i mellemkrigstidens Skandinavien.
I USA mødte Myrdalerne den sociale ingeniørkunst og tanken om, at man via videnskabelige udredninger kunne forudse sociale problemer. Ved hjælp af de nye videnskaber som sociologi, psykologi, pædagogik og socialpsykologi kunne man studere det sociale livs vilkår og natur og således indsamle en viden, der kunne lægge grunden for en mere hensigtsmæssig planlægning af det sociale liv.
Det skyldtes ikke mindst, at det amerikanske samfund var mere moderniseret end de skandinaviske, og at de negative konsekvenser af moderniseringen allerede her var slået igennem. I de amerikanske storbyer så Myrdalerne hjemløse, de oplevede kriminalitet på et helt andet niveau, og de var vidner til den enorme sociale katastrofe, som USA blev kastet ud i, da depressionen brød ud i 1929. Lange køer af arbejdsløse, folk i social armod og familier bortrevet fra deres hjem.
Det var dette syn, som Myrdalerne bragte med sig hjem til Sverige, og som de sammen med den nye økonomiske teori lavede deres socialpolitiske program ud fra. Et program, som satte familien i centrum.

Familiens omdannelse
Hvis den sociale nød skulle undgås, var det vigtigt at styre økonomien, og det forudsatte en stærk stat med et veludviklet bureaukrati. Og det havde de små skandinaviske kongedømmer til forskel fra USA. Små homogene samfund, korte afstande og en embedsstand, der var omstillingsvillig og ikke knyttet til specifikke klasser.
Efter hjemkomsten fra USA gik ægteparret Myrdal ind i politik, og blev hurtigt ledende intellektuelle i det svenske socialdemokrati. Efter endnu et studieophold i Geneve, hvor Gunnar underviste i international økonomi og Alva studerede psykologi ved Jean-Jacques Rosseau Instituttet, kunne de samme skrive den bog, som bragte dem på alles læber, også i Danmark.
Bogen Kris i Befolkningsfrågan tager afsæt i det faldende fødselstal i de vesteuropæiske samfund. Siden industrialismen var brudt igennem, havde folk fået stadigt færre børn, og det var et symptom, som syntes at brede sig, jo mere moderniseret samfundet blev. Denne tendens var ifølge Myrdalerne intet mindre end en katastrofe. Samfundet stod over for en reel opløsning, hvis ikke der afgørende blev sat ind.
For at få folk til at få flere børn, skulle man genetablere familien i industrisamfundet. Man skulle udvikle en ny familieform, der tilgodeså levevilkårene i industrisamfundet, og gøre belastningen ved at få børn mindre. Visionen i Myrdalernes program var at skabe en familie, hvor alle de praktiske funktioner var lagt over på staten. Staten skulle sørge for pasningen, for omsorgen, for opdragelsen og uddannelsen og for den fritid, som der i stigende grad ville blive mere af. Staten skulle kort og godt planlægge familielivet for fremtidens mennesker.
Det gjaldt alt lige fra familiens bopæl i specielt indrettede familieboliger med fælles vaskeri og børnepasning til familiekundskab, som skulle lære folk at lave familie. Familien blev i Myrdalernes program et oplysningsprojekt, som man skulle tilføre arbejderklassen sådan, at samfundets urcelle i fremtiden var sikret. Hvis man opdrog folk til familieskab, ville familien bestå. Det var visionen i Myrdalernes program.

Den statsafhængige familie
Myrdalernes bog førte i 1935 til nedsættelsen af en befolkningskommission både i Sverige og i Danmark. Målet for begge kommissioner var at udvikle en socialpolitik efter Myrdalernes ideer, men mens den svenske kommission havde stor succes med 50 betænkninger, hvoraf 49 blev gennemført, fik man i Danmark kun lavet i alt fire betænkninger. Kun to forslag fik man gennemført ved lov. Det gjaldt lov om boligstøtte til mindrebemidlede familier med mange børn, og det gjaldt overførslen af den private institution Mødrehjælpen til de offentlige budgetter.
Trods den relativ beskedne succes for Myrdalernes ideer i 1930'ernes Danmark, står deres program ikke desto mindre som oprindelsen til den familiepolitik, man senere udviklede under vækstboomet i 1960'erne. På det tidspunkt var det danske samfund nemlig rede til den myrdalske familiemodel med to udearbejdende forældre og børn, der bliver passet af det offentlige.
Det familieliv, vi ser i dag, ligger meget tæt på Myrdalernes oprindelige ideer, hvor staten skulle gå ind og overtage kvindens hjemlige funktioner for at frigøre hende til arbejdsmarkedet.
Den frigørelse kom i 1960'ernes og 1970'ernes Danmark. I dag har vi en familie, hvor 80 procent af alle børn passes af det offentlige, og hvor familien på forskellig måde understøttes af staten.
Det store spørgsmål er imidlertid, om den myrdalske familiepolitik har været med til at forhindre familiens opløsning sådan, som de oprindelig forudså det. Har det virkelig været muligt at opretholde Gemeinschaft ved hjælp af offentlige støtteordninger, eller har man i stedet fået en statsafhængig familie, der primært består i kraft af følelser?
Hvis man følger den klassiske sociologi, er svaret, at selvom Myrdalerne ville forhindre opløsningen af fællesskabet, kom de med deres politik reelt til at bidrage til denne proces.
Det sociale liv i vort moderne samfund er takket være frisættelsens af den kvindelige arbejdskraft og udviklingen af en statsafhængig familie lige præcis splittet mellem Gemeinschaft og Gesellschaft, hvor tendensen er udviklingen af stadigt flere offentlige institutioner til varetagelsen af det sociale liv.
Myrdalernes familiepolitiske projekt opnåede således det modsatte af det, der var hensigten, opløsningen af Gemeinschaft. For trods deres vision om at føre samfundet tilbage til den oprindelige kollektivisme, hvor der ikke eksisterede ulighed, og hvor den perfekte harmoni huserede, lever familierne i dag fortsat som uafhængige fællesskaber, der først og fremmest er solidariske med sig selv.
Og det var ikke hensigten med Myrdalernes program. Den vision, de havde om at genetablere fællesskabet i industrialismen, er ligesom kommunismen blevet overløbet af markedet, der nu blot høster frugterne af de bedste ideer fra socialismen.

Cecilie Banke, cand. mag. i historie og sociologi, forsvarer i dag sin ph.d.-afhandling i historie, 'Den sociale ingeniørkunst i Danmark. Familie, stat og politik fra 1900 til 1945' på Roskilde Universitetscenter, auditoriet i bygning 45, kl. 13

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her