Læsetid: 2 min.

Flygtninge er svære at nå

17. december 1999

Livsfarlige arbejds-forhold, forsvundne flygtninge og tungt russisk bureaukrati gør det humanitære arbejde i Kaukasus meget vanskeligt

De kommer i hundrede- eller tusindvis hver eneste dag. Passerer grænsen mellem Tjetjenien og Ingusjetien og vender tilbage til deres sønderbombede hjemland. I det øjeblik, de tjetjenske flygtninge sætter fødderne på tjetjensk jord, er de uden for nødhjælpsorganisationernes rækkevidde.
Ingen organisationer vover i dag at arbejde i Tjetjenien. Risikoen er for stor.
Men også i naborepublikken Ingusjetien går det trægt med hjælpearbejdet. De tjetjenske flygtninge er spredt over store afstande - mange hos ingusjetiske familier - myndighederne i Moskva er sene til at udstede tilladelser til humanitært arbejde, og i områderne med flygtninge møder nødhjælpsarbejdere både trusler om kidnapning og af en befolkning væbnet til tænderne.
Resultatet er, at mere end 250.000 flygtninge ikke får den hjælp, de behøver.

Går fra dør til dør
Internationalt Røde Kors kører hver dag konvojer til flygtningelejrene i Ingusjetien med fødevarer og medicin.
"Der mangler egentlig ikke midler, men muligheden for at få dem ud er meget dårlige," siger Jette Sørensen, informationsmedarbejder ved Dansk Røde Kors.
"Sikkerhedssituationen er fantastisk betændt. Alle konvojerne får militær beskyttelse, og vore medarbejdere har konstant den fornemmelse, at de kan blive skudt, eller at de kan træde på en landmine hvert øjeblik. Vi har sjældent oplevet noget værre i Røde Kors," fortsætter hun.
Det anslås, at op mod 80 procent af flygtningene i Ingusjetien bor hos private familier, og som direkte følge af dette er de ifølge Jette Sørensen svære at opnå kontakt med.
"Vi skal nærmest gå fra dør til dør for at finde dem. Der er en tradition i disse områder for, at man tager folk ind i familierne, men på den måde bruges familiernes vinterforråd også hurtigt op. 60 mennesker i et hus bruger selvfølgelig en del mere end de sædvanlige måske otte personer."

Mange er syge
Der er brug for al den hjælp, der kan fremskaffes til flygtningene i Ingusjetien. Vinterkulden er sat ind, og mange børn og ældre kommer på hospitalerne med kulderelaterede sygdomme.
Den dårlige hygiejne i lejrene betyder desuden, at infektionssygdomme har let spil.
"Forholdene er barske. Der er næsten ingen sanitære forhold og alt for lidt vintertøj. Og svage mennesker bukker let under," siger Jette Sørensen.
"Men det værste er, at vi ikke kan komme ind i Tjetjenien, for det er der, folk har det værst," fortsætter hun.
Før Røde Kors kan arbejde i Tjetjenien, skal der være garantier for medarbejdernes sikkerhed og en accept af deres arbejde fra begge parter, og det har lange udsigter, vurderer lederen af Internationalt Røde Kors, som netop har været på besøg.

Strikse myndigheder
Også hos Folkekirkens Nødhjælp har man store problemer med at nå de tjetjenske flygtninge.
"Det er svært at stable en operation på benene. De russiske myndigheder er meget strikse, og samtidig er der store risici forbundet med arbejdet, så vi er meget forsigtige," siger Maria Nedergaard, som er projektkoordinator for Folkekirkens Nødhjælps europæiske arbejde.
"Det kan næsten ikke blive værre. Og selv hvis der bliver stop for krigshandlingerne, vil der stadig være et par hundrede tusinde mennesker i nød, siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her