Læsetid: 6 min.

Den flyvende springskalle

31. december 1999

En svensk management-guru tager det globale erhvervsliv med storm i denne tid. Han ligner en rockstjerne, taler om geniet Karl Marx og det funky ved revolutionære budskaber. Hans egen pointe er enkel: Vi er på vej ind i den hysteriske og ubegribeligt hårde konkurrences tidsalder

TILLÆG (2. sektion)
Shopping & Fucking
Shopping and fucking is all we have left," råber Kjell A. Nordström, en af nutidens store erhvervsguruer, ud til en række af det danske erhvervslivs spidser, der synligt er vant til at høre mere om "shopping" end "fucking", når de inviterer til konference med guruer som Nordström. Men Nordström, der er barberet skaldet, klædt helt i sort og med briller spændt fast på siderne af hovedet, fortsætter med at citere et teaterstykke der i øjeblikket går i Londons West End: "Shopping and fucking is the only good life." "Forstår I!" råber Nordström ud til den chokerede forsamling: "Unge mennesker i dag interesserer sig ikke for andet end 'shopping' og 'fucking'. I kan ikke længere lokke dem til at arbejde for jer, gå på jeres universitet eller overhovedet interessere sig for jer med gode lønninger. I er uinteressante i deres øjne. L-i-g-e-g-y-l-d-i-g-e! Ikke desto mindre er det dem, I skal have som medarbejdere, motivere og engagere. Hvis ikke jeres virksomhed er funky business for de unge, mister I de bedste hoveder - og det kan I ikke holde til".
Nordström har sammen med sin medprofessor i økonomi, Jonas Ridderstråle ved Stockholm School of Economics, skrevet den opsigtsvækkende bog Funky Business - Talent Makes Capital Dance. Bogen har været en brutal øjenåbner for store dele af erhvervslivet i Sverige er nu oversat til en lang række andre sprog, og udkommer på dansk inden længe. Derfor har Vikarbureauet Attention inviteret ham til Danmark for at tale til én af de mange konferencer om ledelse, der bliver holdt rundt omkring i landet. Men meget få af deltagerne ventede at blive skældt ud af en rockstjerne. En af deltagerne til Nordströms forelæsning - eller gig som han foretrækker at kalde sit show - hvisker til mig, at Nordströms budskab er "som en flyvende springskalle" på hele hans verdensopfattelse og på hans virksomhed. For Nordströms budskab er revolutionært.
Nordström er en sand jukeboks af "indikations of Funk", som han kalder dem. Det vil sige ting, der sker i verden i dag, som giver tegn om, hvad vi kan forvente os af fremtiden. Hans yndlingseksempel er, at paven har lavet en rap-cd. "Forstår I!" råber han gentagne gange til publikum af grå jakkesæt for nærmest at sparke dem op af sæderne. "Paven har lavet en rap-cd sammen med Italiens bedste house- og technomusikere. Paven er ikke så dum - han ved jo, at religionskonkurrencen er meget meget voldsom ude i verden. Hans marked er truet. Og menneskene føler bare, at de kan vælge religion fra alle hylder. Derfor må han jo møde dem, hvor de er - nemlig gennem musikken."

Netop "ny, global, intens konkurrence" er Nordströms hovedpointe, forklarer den fortravlede superprofessor på vej i taxaen ud til lufthavnen - det eneste sted han kan afse tid til et mindre dansk dagblad.
"Vi lever i dag i et overflodssamfund. Før i tiden kunne man måske købe 30 forskellige slags whisky. I dag kan man få 738 forskellige i Systembolaget. Før i tiden kunne man købe én slags walkman. I dag har alene Sony over 30 Sony Walkmen. Fordi vi lever i et overflodssamfund, bliver alt, der er middelmådigt eller bare gennemsnitligt, stødt ud. Ingen vil have noget gennemsnitligt, når det bedste produkt ligger på den flade hånd. Atomer, ting og sager findes der nok af. Det eneste, der er en knap ressource, er den menneskelige hjerne."
Derfor sker der to ting nu, forklarer Nordström på vej mod check in i Kastrup Lufthavn:
"Alle virksomheder, der ikke producerer det bedste produkt, dør." Nordström viser med håndryggen, at disse virksomheder får snittet halsen over og fortsætter:
"Lande, der ikke har nok virksomheder, der producerer de bedste produkter, bliver fattige, mens de der producerer de bedste produkter, bliver rige. Derudover vil vi se en hidtil uset intens konkurrence på begavede unge mennesker."
Nordström prøver at chokere med en rap replik om, at Karl Marx havde ret, da han sagde, at det var vigtigt, at arbejderne ejede rettighederne til de kritiske produktionsressourcer:
"Marx var et geni. For hvis du tager en hvilken som helst virksomhed i dag og gennemlyser den, kan du se, at det er menneskene, der gør en forskel. Alle virksomheder har den bedste teknologi, og alle har efterhånden organiseret sig rationelt og organisationsmæssigt mest begavet. Men menneskene er forskellige. Vi har overtaget produktionsmidlerne, fordi produktionsmidlerne er den menneskelige hjerne - og den ejer vi. Arbejderne har overtaget produktionsmidlerne," råber Nordström entusiastisk ud over lufthavnen, så han taber alle sine tasker, og folk vender sig om for at se, hvem der dog opfører sig så tåbeligt.
Til interviewet havde jeg forberedt et spørgsmål, som det er meget svært at trænge igennem med. Men på vej ind i taskescanningssystemet får jeg ordet:
- Men hvad så med dem, der ikke kan følge med i den beskrivelse af verden, du giver. De der drukner i konkurrenceræset?
Pludseligt stopper Nordström op. Finder en bænk og beder mig sætte mig ved siden af ham. Han ligner pludseligt en helt almindelig svensk socialdemokrat, og siger sagte, men også en anelse anklagende:
"Ja, du skal jo nok få det sjovt. Men det er der bestemt mange, der ikke kommer til. Det, jeg gør i mine foredrag, er at beskrive, hvad vi står overfor. For mig at se er den verden, jeg beskriver, den verden vi går i møde. Vi er på vej ind i et hyperglobaliseret konkurrencesamfund - og der er ingen vej ud. Men det betyder ikke, at der ikke er problemer. Jeg tror, at begrebet 'social udstødning' kan få en helt ny brutal betydning i denne nye verden. Alt, der ikke er det bedste, bliver stødt ud, om det så gælder varer, virksomheder eller mennesker."

Nordström vil i en kommende bog fokusere på de politiske institutioners mulighed for at møde de problemer, der opstår i en globaliseret verden.
"Da industrisamfundet blev grundlagt, arbejdede menneskene 14 timer om dagen under usle vilkår. Men det blev mødt med politiske innovationer som fagbevægelse og Socialdemokratiet. Det nye videnssamfund kræver nye politiske og institutionelle innovationer. Jeg tror, det er en naturlov, at institutioner udvikler sig langsommere end teknologi og markedskræfter. Politikere halter altid bagefter."
Disse nye politiske innovationer forklarer Nordström på vej ind i scanneren, der bipper på grund af alle de ringe han har på fingrene, må være kosmopolitiske.
"Vi skal have mere politik på internationalt plan. Kontrol med kapitalen. Politiske krav til virksomheder. Nye internationale skatter alle vegne. Skandinavien über alles - ellers vil pengene knuse os én for én - og kun de stærke vil overleve. Med mindre virksomhederne finder sammen om at lave et United Corporations i stedet for et United Nations, der tager ansvar for den globale udvikling, fordi de ellers ikke kan få engagerede medarbejdere. Det er jo os, der ejer ressourcerne - og derfor os der bestemmer, hvordan virksomhederne skal opføre sig."
Nordström forsvinder, men råber, at han håber, at jeg vil anmelde hans bog, når den kommer på dansk. Jeg tager toget hjem for at få vejret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu