Læsetid: 1 min.

FOLK

18. december 1999

E. Gerner Nielsen
*Selvom den nuværende kulturminister synes mindre beskæftiget med at åbne og indvi ting end forgængeren fru Hilden i sin tid, skal hun ikke desto mindre lørdag indvi et vandkulturhus i DGI-byen i København. Vandkultur?

Billy Crystal
*Filmkomikeren Billy Crystal er ved at få monopol på rollen som konferencier ved den store årlige Oscar-fest. Han har just sagt ja til at optræde som sådan i år 2000. Det bliver hans syvende omgang.

Brian Behan
*Den irske dramatiker Brian Behan, en bror til den afdøde forfatter Brendan Behan, er vinterbader. En forbipasserende tog hans daglige svømmetur for et selvmordsforsøg og tillkaldte helikoptere og kystvagten. Bror Brendan angav engang sine interesser som "druk og svømning".

Bødlen
*Det er lørdag 30 år siden, den britiske bøddel blev arbejdsløs, da Parlamentet imod en stærk folkestemning afskaffede dødssstraffen.

Peter Tufo
*Lørdag gifter den amerikanske ambassadør i Ungarn Peter Tufo sig med den tidligere skuespillerinde Kimberly Page. Det er timet til at falde sammen med festlighederne i forbindelse med Ungarns 1000-årsdag som stat.

Tine Bryld
*Tine Bryld, som vel konkurrerer med Hanne Reintoft om titlen som Danmarks Mest Kendte Socialrådgiver, fylder denne lørdag 60 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her