Læsetid: 3 min.

Folkeretten i rivende udvikling

8. december 1999

To forskere erklærer sig tilfredse med DUPI-udredningen - men drager forskellige konklusioner af rapporten

"DUPI-udredningen er helt klar: NATO's bombeangreb i Jugoslavien var i strid med folkeretten. Det er godt, at få det fastslået i DUPI's grundige udredning. DUPI afviser klart, at tidligere væbnede interventioner uden om FN har dannet præcedens".
Bjørn Møller, seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning i København, erklærer sig "generelt enig" i konklusionerne i den seneste udredning om 'humanitære interventioner' fra Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Tilfreds med nødudgang
Han er tilfreds med, at udredningen klart skelner mellem, hvad der er folkeret og hvad der er politisk eller moralsk begrundede skridt.
Og han er også indforstået med, at DUPI lader en såkaldt 'nødudgang' stå åben for militære interventioner.
"Der kan findes helt ekstreme tilfælde, hvor det er i orden at gribe ind militært - også selv om en stormagt af en eller anden grund nedlægger veto i FN's Sikkerhedsråd. I sådanne tilfælde er det mindre skadeligt at sige åbent, at vi bryder folkeretten ud fra en politisk-moralsk nødvendighed end at lade som om, at alt går korrekt til", siger Bjørn Møller.
Han angiver folkemordet i Rwanda som et af de "helt exceptionelle tilfælde", hvor en militær intervention ville være i orden.
"Men Kosovo falder afgjort ikke inden for den kategori", tilføjer han.
Iøvrigt mener Bjørn Møller, at debatten skulle fokusere mere på, hvordan FN's Sikkerhedsråd kan forbedres end på, hvordan vi omgår Sikkerhedsrådet.
"Man kan argumentere for at begrænse vetoretten, så et land kun kunne nedlægge veto, hvis vitale egeninteresser var på spil", siger Bjørn Møller. Som dog samtidig erkender, at det nuværende internationale klima ikke ligefrem er befordrende for større reformer af FN-systemet.

Et skred i folkeretten
Tonny Brems Knudsen, adjunkt i international politik ved Århus Universitet, roser også DUPI's grundige arbejde. Men han er ikke enig i, at DUPI lægger afstand til NATO's Kosovo-engagement.
"Ud fra en snæver juridisk fortolkning af FN-pagten, så ja. Men DUPI's pointe er jo netop, at en sådan snæver fortolkning ikke kan foretages. Det nævnes, at politiske og moralske kriterier kan have lige så stor vægt - og at folkeretten hele tiden udvikler sig ud fra disse kriterier".
Tonny Brems Knudsen fremhæver, at DUPI nævner tre eksempler siden 1991 på, at alliancer af lande har grebet ind over for grove overgreb mod menneskerettigheder uden om FN - en række vestafrikanske landes intervention i Liberia i 1990, flyforbuddet i Irak siden 1991 og senest Kosovo-interventionen.

Ny præcedens
"Der er ved at ske et skred henimod en større accept af, at humanitær intervention kan være berettiget, også selv om et eller flere lande blokerer i Sikkerhedsrådet. Der er ved at blive skabt en ny præcedens", siger Tonny Knudsen.
Tonny Brems Knudsen er dog ikke ubetinget glad for DUPI's anbefaling af den såkaldte 'ad hoc'- strategi: at FNs Sikkerhedsråd bevarer sin autoritet, men at der åbnes en 'nødudgang', som giver mulighed for interventioner uden om FN, hvis helt ekstraordinære overgreb mod menneskerettighederne finder sted.
"Det vil give et underligt juridisk vakuum: På den ene accepterer vi, at der sker brud på folkeretten, men vi gør intet for at ændre folkeretten i den retning, vi ønsker. Jeg så hellere, at FN-pagten - i helt særligt begrundede og nøje definerede tilfælde - gav mulighed for militær intervention, når Sikkerhedsrådet af en eller anden grund ikke kan varetage sit ansvar for den globale sikkerhed".
"En ad hoc-tilgang kan åbne op for vilkårlighed og misbrug og kan meget nemt komme til at undergrave folkeretten", siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu