Analyse
Læsetid: 5 min.

Den forfulgte uskyldighed

7. december 1999

Efter nye sigtelser for korruption, regnskabsfalsk og skattesvig er Italiens oppositionsleder Silvio Berlusconi gået i modoffensiv og anklager statsminister og regeringsparti for at have bestilt sagerne mod ham hos domstolene

Italien er et retsløst samfund, hvor statsadvokater og dommere med kommunistiske sympatier forfølger politiske modstandere med vilkårlige sigtelser og domme for opdigtede forbrydelser. Eller også er Italiens oppositionsleder, og måske fremtidige statsminister, Silvio Berlusconi, en folkevalgt forbryder, der er i færd med at undergrave demokratiets institutioner som forberedelse til et snigende statskup.
Så hårdt er fronterne trukket op i den debat, der har raset i Italien, siden Berlusconi for godt en uge siden kunne lægge to nye sigtelser til sit omfattende og fem år lange mellemværende med domstolene, og efter at Berlusconi reagerede på de nye sigtelser ved at kalde dem for bestilt hos dommerne af det største regeringsparti og dets statsminister Massimo d'Alema.
Silvio Berlusconis konflikt med domstolene indledtes for fem år siden, den 22. november 1994, da han fik officiel meddelelse om, at han var genstand for efterforskning af den afdeling af statsadvokaturen i Milano, der går under navnet Rene Hænder. Avisen Corrierre della Sera havde opsnuset, at en sag mod Berlusconi var på vej og bragte den opsigtsvækkende nyhed samme dag, som Berlusconi fik den officielle brune konvolut overbragt, mens han i sin egenskab af statsminister præsiderede ved et FN-topmøde i Napoli - om organiseret kriminalitet.
Han og hans regering faldt en måned senere efter blot syv måneder ved magten. Siden har Berlusconi været leder af den opposition, der i øjeblikket omfatter hans eget parti Forza Italia, det tidligere ny-fascistiske Alleanza Nazionale og det lille kristeligt-demokratiske CCD. Og blev der udskrevet valg nu, ville Silvio Berlusconi og hans koalition sandsynligvis vinde det. Uanset de domme, han i den forløbne tid har måttet indkassere.

Den første faldt ved underetten i Milano i december 1997: et år og fire måneders fængsel for regnskabsfalsk i et af hans selskaber, Medusa.
Dommen er ikke blevet appelleret. Den anden dom faldt i juli 1998 og lød på to år og ni måneder for bestikkelse af skatteinspektører fra Guardia di Finanza. Denne dom skal prøves ved en appeldomstol den 21. januar 2000.
Den tredie dom ved underretten faldt også i juli 1998 og lød på to år og fire måneder for ulovlig finansiering af Berlusconis gode ven Bettino Craxis parti Psi gennem et selskab ved navn All Iberian, som er indregistreret på Jersey, og som i følge dommen opsamler sorte penge fra Berlusconis utallige virksomheder og distribuerer dem videre til specifikke og oftest ulovlige formål. Dommen blev appelleret af Berlusconi, men den blev hverken omstødt eller stadfæstet. Appelretten afviste sagen på grund af forældelse.
Kun i et tilfælde af ialt ni verserende sager er Berlusconi blevet frifundet - for skattesvig i et enkelt af hans selskaber - ved både underret og appelret.

I de to nyeste sigtelser spiller selskabet All Iberian en central rolle. Den fond af sorte penge, som selskabet i følge anklagemyndigheden har administreret er svimlende stor: 1.200 milliarder lire eller på dansk: 4,8 milliarder kroner.
Selv for en meget rig mand som Berlusconi, som udover sine tre landsdækkende tv-kanaler har vidt forgrenede interesser i italiensk erhvervsliv, er det svært at være uvidende om sit ejerskab af en sådan pengetank, men det er den forsvarslinie, Berlusconi har valgt.
"Vi er virkelig kommet ud i den rene galskab. I min egenskab af politisk leder har jeg offentligt erklæret, og dermed med ansvar over for vælgerne, at jeg overhovedet intet kendskab har til eksistensen af dette All Iberian. Og jeg udfordrer enhver til at bevise det modsatte," lød Berlusconis kommentar til sigtelsen.
Men statsadvokaterne har over for den dommer, der skulle afgøre, om der kunne rejses tiltale, kunnet bevise med beslaglagte dokumenter, at All Iberians konti blev bestyret af chefen for Berlusconis eget finansieringsselskab, og at de formål som selskabets sorte penge skulle anvendes til, skulle autoriseres af Berlusconi selv.
Et af de mere pittoreske formål var købet af fodboldspilleren Lentini fra Torino til Berlusconis boldklub Milan for delvis sorte penge. Lentini var, indtil et alvorligt biluheld ruinerede hans karriere på højeste plan, Italiens største talent og verdens dyreste spiller, og i denne sag er Berlusconi også sigtet med første retsmøde berammet til 16. juni 2000.
Fire dage efter, at Berlusconi blev sigtet for regnskabsfalsk og skattesvig i forbindelse med All Iberian, blev han den 26. november sigtet for at have bestukket nogle dommere i Rom til at lade to sager falde ud til hans fordel og generelt have dem på lønningslisten.
Den ene sag drejer sig om privatisering af statens holdingselskab for fødevarevirksomheder, SME, i midten af firserne, hvor Berlusconi gik i kompagniskab med spaghettikongen, den ny afdøde Pietro Barilla, og Nutellaens opfinder Michele Ferrero.
Det var Barilla, som udskrev den check på 750 mio. lire, som via en romersk advokat, Atttilio Pacifico, tilflød dommer Filippo Verde som betaling for at fikse sagen til triumviratets fordel, men Berlusconi sigtes for medskyldighed. Den anden bestikkelsessag drejer sig om en voldgiftskendelse i forbindelse med Berlusconis overtagelse af det store forlag Mondadori, og betalingskanalen for smøring af dommeren er den samme.
Anklagemyndigheden hævder, at det er Berlusconis tidligere advokat og forsvarsminister i hans regering, Cesare Previti, der har manøvreret de bestikkelige dommere, og Previti - der nu er senator og europaparlamentariker - er medtiltalt.

Alle de sager, som Berlusconi er dømt eller tiltalt i, vedrører forhold fra tiden før, han i januar 1994 trådte ind i politik og stiftede sit parti Forza Italia, som godt tre måneder vandt det valg, der gjorde ham til statsminister.
De rammer ham nu som en boomerang, men erhversmandens lovovertrædelser synes lige så lidt som tidligere at svække politikerens gennemslagskraft hos vælgerne.
Berlusconi har siden 1994, med held, gjort sig til offer for en poltisk forfølgelse sat i værk af en "rød" statsadvokatur. Men i den forløbne uge gik han i modoffensiv og hævede målet:
"Den politiske brug af retssystemet, som en snæver gruppe af statsadvokater og dommere praktiserer, er slet og ret en kræftsvulst, som bør fjernes fra demokratiets organisme for at friheden i vort land kan bevares"..."Men det står nu klart for alle, at det ikke er dommerne, der handler på egen hånd, men ledere på venstrefløjen, der bruger retsvæsnet med det politiske formål at forsøge at eliminere den fjende, som de anser for farligst."

Italiens præsident, Ciampi, advarede øjeblikkeligt Berlusconi mod at underminere statens institutioner, men han lod sig ikke standse.
I et direkte radioprogram tirsdag morgen satte han navne på de politiske ledere, som han mente, havde bestilt sigtelserne mod ham: Statsminister Massimo D'Alema og partiformand Walter Veltroni samt to fremtrædende ledere af det Ds, der indtil 1991 var Italiens kommunistparti og nu er største regeringsparti.
Berlusconi, som bakkes op af sine koalitionspartnere, vil stævne de dommere, der har sigtet ham, for embedsmisbrug. De navngivne medlemmer af Ds' partiledelse har indledt civilt søgsmål mod Berlusconi for ærekrænkelse.
Vælgerne ved ikke rigtigt, hvad de skal tro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her