Læsetid: 2 min.

'Franjo, Franjo, Franjo'

13. december 1999

Kroatiens præsident Tudjmans popularitet når uanede højder den 4. august 1995. Den aften lader han sig hylde som folkets helt på en bar i Zagreb

Franjo Tudjman holder halvlitersglasset på skrå, drikker en ordentlig mundfuld øl og skåler, mens han lægger armen om sin kones skulder. Den kroatiske præsident stiller glasset og vinker rundt i det propfyldte, lille barlokale, mens to hhv. guitar- og harmonikaspillende mænd afslutter den fælles nationalsang. Taktfaste klapsalver bryder ud.
"Franjo, Franjo, Franjo," råber de omkring 40 unge mænd - de fleste karseklippede. Og Franjo vinker igen rundt, badet i projektørlys, mens kameramænd filmer løs til kroatisk tv.
Vi skriver fredag den 4. august 1995. Klokken er otte om aftenen. Uden for baren er Zagrebs gader mennesketomme, og det har været svært for mig at få de interviews med 'folket', som jeg havde håbet på.
Indbyggerne i Kroatiens hovedstad frygter hævn. Hævn i form af missiler affyret fra Knin, hovedbyen i de kroatiske serberes selvbestaltede republik 'Krajina'. For tidligt om morgenen har den kroatiske hær indledt Operation Storm, en lynoffensiv beregnet til at generobre Krajina - at 'befri' de besatte områder.
Denne dag har den kroatiske befolkning ventet på i tre år. At op mod 200.000 desperate kroatiske serbere er på flugt fra Krajina og, at en dansk FN-soldat samme dag er blevet dræbt af den kroatiske hær, betyder intet.
Stemningen er euforisk, hver gang radioen meddeler om en ny by, der er erobret af den kroatiske hær.
Luftalarmen har gået flere gange i løbet af dagen, men bortset fra de halvtomme gader er der ingen decideret krigsstemning i Zagreb.
Der er ikke en soldat i byen, for de er allesammen ved fronten, der går mindre en 50 kilometer fra byen.
Efterhånden som dagen er gået, har fornemmelsen bredt sig af, at den - af amerikanerne trænede - kroatiske hær er overlegen.
Indtagelsen af Krajina er en ekspeditionssag, skal det vise sig.
Da kameramændene efter et kvarter har billederne i kassen, forlader Tudjman og hans kone baren og går de 30 meter hen ad byens hovedtorv, Trg Jelacica, til den ventende sorte Mercedes med chauffør.
Præsidentparret stiger ind i bilen og bliver kørt den korte vej op ad bakken til præsidentboligen.
De unge, karseklippede mænd forlader omgående baren. De var helt tydeligt blevet bestilt til at komme til et gennemført et iscenesat stunt.
Men det kan man ikke se på de billeder af Tudjman i baren som en time senere er ude på alverdens tv-kanaler. Franjo er og bliver folkets helt denne fredag aften, den 4. august 1995.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her