Læsetid: 2 min.

Genroer gavner lærken

16. december 1999

Genroer giver mere liv på marken, siger Danmarks Miljøundersøgelser

En gensplejset roemark kan give bedre forhold for de vilde planter og dyr end en traditionel roemark, hvor landmanden sprøjter så snart ukrudtet viser sig.
Det gælder dog kun, hvis landmændene udnytter muligheden for at vente med at sprøjte, til det er strengt nødvendigt, bruger den mindst mulige dosis og lader være med at sprøjte insekterne væk med andre giftstoffer, konstaterer seniorforsker Beate Strandberg. Sammen med kolleger ved Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg støvsugede hun i maj og juni forsøgsmarkerne med genroer ved Nibe og på Mors for insekter.

Ingen økologiske roer
I sagens natur var der mere ukrudt på forsøgsmarkerne end på de traditionelle marker, hvor man sprøjter, så snart ukrudtet kommer op af jorden. Det gav levesteder for flere insekter - til gavn for de fugle, der skal finde føde til deres unger i forsommeren.
Danmarks Miljøundersøgelser har ikke sammenlignet med roemarker, der dyrkes giftfrit.
"Det er meget svært at gøre, der dyrkes næsten ingen roer økologisk," siger hun. "Og hvis man gør det, vil gasbrændere, mekaniske radrensere og lugning gå lige så hårdt ud over insekternes levesteder som den traditionelle sprøjtning. Til gengæld undgår man eventuelle problemer med nedsivning af sprøjtegift."
I forsøgsmarkerne på Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg ved Slagelse undersøgte Vibeke Meyer fra DLF-Trifolium også insekterne og deres angreb på roerne. Hun fandt, at der i år var lige mange insekter på de forskellige marker men færre skadedyrsangreb på de gensplejsede roer. Måske fordi insekterne har andre planter at fouragere på, når ukrudtet bliver stående længere.
Hendes resultater stemmer dog ikke med, at udbyttet var højest på de marker, hvor man havde bejdset de genspejsede roefrø med insektgift, før de blev sået, siger forskningsleder Per Steen fra centret i Flakkebjerg.

Mere debat
Sommerens demonstration af gensplejsede roer på 14 marker rundt om i landet blev gennemført af Skov- og Naturstyrelsen, Landbrugsrådet og Landskontoret for Planteavl. Formålet var især at styrke en "kvalificeret debat" om gensplejsning og høste erfaringer med dyrkning af roerne i større skala.
"Debatten er skabt. Vi har fået flere nuancer i medierne og debatten mellem folk," sagde Landbrugsrådets vicepræsident, Henrik Høegh, på et statusmøde i København i går.
"Vi må finde penge til at fortsætte forskningen og blive klogere, mens vi venter på vedtagelsen af nye regler i EU," tilføjede han.
Det var direktør Torben Lunde, DLF-Trifolium, med på. Men han efterlyste flere konkrete forslag fra fagfolk til, hvad der skal undersøges.
Et håndfast resultat fra forsøgsmarkerne er, at man ofte kan nøjes med halvdelen af den anbefalede dosis Roundup. Ved sommerens debatmøder på gårdene, var det mest andre landmænd der kom. Og når der dukkede byboere op, kneb det for eksperterne at gøre sig forståelige, påpegede Anne Marie Glistrup fra Landbrugets Samfundskontakt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her