Møbelarkitekten Poul Kjærholm, der døde i 1980, hyldes af kolleger og disciple i en ny bog
Design
I Tom Wolfe's From Bauhaus to Our House er der en kort, men ætsende, beskrivelse af et ungt amerikansk arkitektpar, der forsager alt, den unge kvinde vasker endda bleer i hånden, for at kunne få råd til en Barcelona stol af Ludwig Mies van der Rohe.
Og selv om Barcelona-stolen er så dyr, at lugten af jordslåede bleer stadig hænger ved lejligheden, så fortsætter sparsommeligheden, for een Barcelona stol er selvfølgelig ikke nok, de må og skal stå parvis.
Denne beskrivelse kom jeg til at tænke på, da jeg bladrede mig igennem bogen om arkitekten Poul Kjærholm.
Danske arkitekter har det lidt på samme måde med hans stol PK 22, som tjener det dobbelte formål, udover at fungere som siddeplads: Man signalerer sin sofistikerede smag, og viser samtidig at man er nogenlunde ved muffen. Og den skal på samme måde som Barcelona stolen naturligvis stå to og to.
God smag i metermål
Når jeg ikke kan dy mig for at være lidt sarkastisk efter læsningen af dette bogværk i sofabordsformat og -udstyr, så skyldes det den gennemgående sakrale tone.
Arkitekten og kværulanten Poul Henningsen udtalte engang de berømte ord: "Der findes ikke dårlig smag, men den gode smag er altid dårlig".
Men bogen om Kjærholm er lige præcis god smag i metermål.
Professor Kjærholm er mesteren, urørlig og ufejlbarlig. Alle hans værker er bare gode, ikke een skævert har han slået. Der er ingen af hans møbler der er bedre end de andre, for så ville man indirekte komme til at antyde, at nogle af dem ikke holdt standarden.
På den måde bliver det lidt svært at få et realistisk indtryk af en af dansk designs absolutte sværvægtere. Man bliver ikke rigtig klogere, for man spørger sig selv: Hvad er sandt, og hvad er glansbillede?
Besynderligt er det, at man ikke forsøger i bogen at diskutere, hvilke værdier dansk møbeldesign skal basere sig på. De fleste af indlæggene kører med på hyldesten af den minimale æstetik i stål-stole, som så kan fås med sæde af enten kanvas, læder eller peddigrør.
De interiører, der vises i bogen, bl.a. professor Erik Chr. Sørensen hus møbleret med Kjærholm, virker urimeligt kolde og menneskefjendske.
I et gammelt interview fra 1963, der er genoptrykt i bogen, bekender Poul Kjærholm sig til Bauhaus bevægelsens faglige normer (her har vi Mies igen), og til en streng geometrisk og vinkelret møblering af opholdsrum.
Det formelle udtryks tyranni er en af dansk designs store idealer på den tid, og får fuld udblæsning i lovsangen til Kjærholm.
Det sakrale
På trods af at flere af bogens forfattere er eller har været lærere på designuddannelser (Erik Krogh, Nils Fagerholt og Chistoffer Harlang), så er det næppe et værk der kan anvendes i undervisningen, dertil er der for få faktuelle oplysninger og for meget snakkesaglighed.
Bogens styrke er den udmærkede værkfortegnelse, og ikke mindst Keld Helmer-Petersens mange nøgterne fotos, der i deres puristiske udtryk dog også bidrager til det overdrevne sakrale ved bogen.
*Div. forfattere: Poul Kjærholm. 192 s. ill. 378 kr. (indtil 1. jan, derefter 465 kr),
Arkitektens Forlag
