Læsetid: 4 min.

Gør porten vid

28. december 1999

Med sit nye nummer runder 'Den blå Port' nummer 50

Tidsskrift
Da Den blå Port i efteråret 1985 udkom med sit første nummer, var det Erik Skyum-Nielsen og Søren Ulrik Thomsens intention at skabe et tidsskrift, der skulle sætte en ny platform for forholdet mellem digtning og kritik, som det hed i programerklæringen.
Man ville primært trykke kritiske tekster og originale skønlitterære bidrag, trække grænserne op mellem de to teksttyper og samtidig demonstrere deres gensidige afhængighed. Dette projekt er stort set blevet fastholdt gennem de forløbne 15 år og altså nu 50 numre, og jubilæumsnummeret kan fuldt ud leve op til den oprindelige målsætning.
Her bringes eksempler fra antikken, den klassiske modernisme, nyskrevne aktuelle bidrag og en kritisk artikel af Marianne Stidsen, samtidig med, at der er en indre sammenhæng, en understrøm af indre logik og gensidig diskussion mellem en del af teksterne. Kort sagt udtryk for et et stykke solidt og gennemreflekteret redaktionsarbejde.

Et scoop
Dertil komme vel intet mindre end et litterært
scoop, tre uddrag af Per Højholts længe ventede Auricula, om den dag i september 1915, da stilheden for første gang og muligvis også for sidste gang indtraf i Vesteuropa. En vildtvoksende fantasi i stramt disciplinerede former. Et mylder af informationer i en tør humoristisk og kulturhistorisk diskurs. En ægte Højholt som med underfundig lune, belæsthed, filosofiske filurligheder og litterær genrebevidsthed gennemskriver tre forskellige sprogkoder og i et netværk af litterære referencer får etableret præcis det minimale tilskud af litterær metabevidsthed, der er nødvendigt for at tvinge læseren ind i det suveræne artistiske tekstspil, som bærer projektet. Nu venter vi så bare på hele bogen.

En ny avantgarde
På den kritiske front er det væsentligste bidrag Marianne Stidsens artikel om muligheden af en ny avantgarde.
Stidsens udgangspunkt er konstateringen af eller postulatet om en storstilet venden tilbage, en revisionisme eller en reaktiv reaktion på den postmoderne tilstand af totale åbenhed.
Stidsens tager især fat på Dana Goias artikel om den nye formalisme, som stod i forrige nummer af Den blå Port, og hvor der argumenteredes for en venden tilbage til de klassiske metriske former. Her overfor sættes kravet om en ny avantgarde, hvis projekt primært skal tænkes som form, former præget af skarphed og intensitet, en nyformalisme, der så skulle kunne overvinde den politiske og religiøse revisionisme, som går hånd i hånd med den dominerende reaktive reaktion.
Det er et bidrag, som forfriskende søger at rense luften, men som også er præget af en vis mangel på teoretisk præcision og konkretion. Argumentationen skrider lidt for hurtigt mellem billedkunst, musik og poesi. Det bliver aldrig helt klart, hvad det er for eksempler på nyformalisme, der udover Dana Goias artikel mere konkret polemiseres mod, ligesom det ville have været interessant at få udfoldet disses sammenhæng med den politiske revisionisme, som omtales.
Man ville også gerne have set et par eksempler på den politisk progressive avantgarde, som der argumenteres for. Der er jo andre kritiske postioner, der har læst den postmoderne avantgarde, som der her plæderes for som bærer af den mere eller mindre åbenlyse politiske reaktion.
Som en en direkte parallel eller kommentar til Stidsens artikel bringes der en række fragmenter af oldtidens store digterinde Sappho med metriske angivelser og hele pivtøjet, og i forlængelse heraf et Sappho-inspireret digt af Lene Henningsen.

Både til øret og øjet
Tue Andersen Nexø har et præcist og informativt interview med Klaus Høeck, som tager diskussionen op fra en anden vinkel, som primært diskuterer Høecks interesse for systemer og formelle procedurer. Men hos Høeck kan næsten alt være i systemet, fordi sproget i sig selv er et system, hævder han, både den romantiske tanke, den barokke inspiration og det rabiate politiske engagement. Høeck fastholder så oven i købet, at han hele tiden har været optaget af og inspireret af Paul la Cour og Heretica-digtningen, så måske hører han til i gruppen af Stidsens revisionister?
Høeck bidrager desuden med en suite digte "etudes astrales", som i et krystallinsk renset sprog og stram formalisme sammenskriver og indkredser landskabet, subjektet og poesiens væsen.
Herudover bringes der en dansant poetiktekst af Pia
Juul, nye tekster af Claus Beck-Nielsen og Peter Adolphsen og endnu en klassiker. Et svimlende manisk egoistisk, hæmningsløst selvoptaget og storslået livsforslugent selvportræt af Walt Whitman, skrevet som en anonym anmeldelse af debutsamlingen Leaves of Grass, da Whitman ikke rigtig var tilfreds med modtagelsen af bogen.
Der er således både til øret, kroppen, den kritiske sans og øjet i dette jubilæumsnummer, selv om formatet stadig har lidt svært at matche illustrationerne, som denne gang er en fotoserie omkring Per Højholt af Christian Lund.

*Den blå Port nr. 50. Red. Mette Moestrup, Christian Lund og Niels Lyngsøe. 96 s., samt register 1-50. 120 kr. i løssalg. Rhodos. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her