De grønne organisationer føler sig trængt af det artilleri af PR-bureaer, industrien stiller op med for at styre den offentlige debat
Overbevisning A/S
"Nogen gange føler jeg mig meget lille. Jeg er ofte ved at tabe pusten," siger Nis Peter Nissen, der er sekretariatsleder i Grøn Information. Grøn Information oplyser borgere og forbrugere om miljø og forbrug.
"Ofte bliver jeg overrumplet af, hvor mange kræfter industrien og deres PR-bureauer bruger på at sikre, at de står sig godt i medierne, og at deres produkter ikke bliver kritiseret. Det er uhyre svært at komme igennem med vores almindelige information til forbrugerne om miljø-hensyn og -konsekvenser af deres forbrug."
Nis Peter Nissen har regnet ud, at de to største vaskepulverproducenter i Danmark tilsammen bruger, hvad der svarer til 60 udgaver af hans egen Grøn Information på reklame og PR om året.
"Vi skal tage kampen med vaskepulverproducenterne. Men vi skal også tage os af børnesalver, biler, legetøj osv.," siger han.
Alle kanoner i stilling
Nis Peter Nissen bliver stadig oftere kastet ind i miljø- og forbrugersager, hvor industrien forsøger at styre informationen. Han mener, at PR-bureauerne bruger alle midler for at ødelægge muligheden for reel information om miljøet.
"PR-bureauerne forsøger på alle tænkelige måder, at påvirke offentligheden. De har så mange kræfter og penge i de store virksomheder, at de kan overskue meget mere end vi kan. De prøver alle instrumenter for at intimidere det, vi laver. Dels kontakter de os direkte gennem medierne og forsøger at undergrave vores arbejde ved at kalde det forkert og uvidenskabeligt. Og dels forsøger de fagligt at argumentere imod vores standpunkter for at slå vores argumenter ned."
Firmaer som Johnson & Johnson, McDonald og en lang række sæbe- og plast- producenter, har været særlig aktive.
"Jeg oplever ofte, at deres bureauer - Jøp, Ove & Myrthu i McDonalds tilfælde og Mannov Consult i sæbeindustriens - ringer for at tjekke vores holdninger til deres produkter. Det er der naturligvis ikke noget galt i. Men det er helt åbenlyst, at de bruger masser af kræfter på at sikre, at vi ikke bliver for kritiske over for dem."
Nis Peter Nissen mener, at styrkeforholdet mellem forbruger- og miljøorganisationer på den ene side og industrien med deres PR-bureauer på den anden viser sig klarest i forhold til lovforberedelse og lobbyarbejde.
"Jeg tror, at alle der arbejder med miljø, vil være enige med mig i, at det største problem er den enorme mængde vinklet research og lobbyarbejde, som industri og lobbyvirksomheder disker op med i forbindelse med det lovforberedende arbejde i EU."
"I de videnskabelige komiteer i EU kommer der velforberedte lobbyister med en stor forskningsafdeling i ryggen til hvert eneste møde."
En sådan arbejdsindsats kan miljøorganisationer ikke hamle op med. Derfor er det vigtigt, at miljøorganisationerne gentænker deres strategi, mener Nis Peter Nissen.
"Miljøorganisationerne er ved at blive sat bagud. Vi bliver nødt til at tænke os grundigt om og vælge, hvor vi vil tage konfrontationen."
Afsløringer
Jan Krag Jacobsen, der forsker i kommunikation og fødevarer ved Roskilde Universitets Center og er medstifter af miljøorganisationen NOAH, mener også, at miljøbevægelserne skal tænke nyt.
"Der er sket det, at virksomhederne er blevet uhyre sensitive over for kritik fra offentligheden. Der er ingen, der kan tåle at blive hetzet i medierne. Det hænger sammen med, at virksomhederne bliver nødt til at fortælle historier om deres produkter for at blive solgt. Hvis historien om den glade gris i køledisken ikke holder, er der meget færre mennesker, der vil købe den."
Jan Krag Jacobsen mener, at disse fortællinger er uhyre skrøbelige, hvis de ikke er rigtige. Der er stadig færre virksomheder, der slipper afsted med at skabe falske fortællinger.
"Jeg tror, at afsløringen af de falske fortællinger bliver én af miljøbevægelsens kommende opgaver. Det kan godt være, at det er svært at hamle op med PR-virksomheder og lobbyister i EU, men så må miljøbevægelserne jo ændre strategi. En sådan strategi kunne være at gå bevidst efter lurvne historier om "mormors marmelade", og "hjemmelavet spegepølse", der i virkeligheden er vammel industriproduktion."
*Tidligere artikler i serien blev bragt 7., 8., 10., 11.-12., 14., 15., 16., 20. og 21. december.
