Læsetid: 7 min.

Gruen og nåden

15. december 1999

"Jeg er en lykkelig mand," siger Arne Haugen Sørensen, der bor og arbejder i Andalusien. Han er noget så sjældent som en modernist, der involverer sig i en kristen motivkreds

Portræt
Vi står over for et af Arne Haugen Sørensens nye malerier: Abraham og Isak, malet i årene 1997- 1999. Her er knald på farverne, og billedet rummer den karakteristiske Haugenske pensel'skrift', der lader figurerne opstå via meget lange strøg.
Motivet er voldsomt og dramatisk. Offerbålet i forgrunden lyser orangerødt, og røgsøjlen synes virkelig at stige til himmels, sort og ildevarslende. Helt ude på randen sidder Abraham med sin søn på skødet. I hånden holder han det faretruende, skarpe sværd, og det synes, som er han et nanosekund fra at berøve sin søn livet. I færd med at ofre ham for noget større. Isak åbner munden i et skrig. Men over dem svæver Guds engel og betyder Abraham at holde inde.
Det er stiliseret, enkelt, arkaisk i sin udtrykskraft, dette billede, som var det hugget med en mejsel ud af drømmens bløde stof. Men selv om motivet er så velkendt, og stilen er figurativ, så er det alligevel abstrakt, evigt og samtidig moderne, fuldt af mærkværdigheder, af overraskelser og mellemrum. Det er ikke en illustration af den bibelske tekst, men en selvstændig fortolkning med mange ubekendte faktorer.
Alderen har givet Arne Haugen Sørensen mod til at være sig selv. Han har frigjort sig fra den ironiske distance, der kendetegnede ham tidligere, han er fri af narcissismen og af ønsket om hele tiden at vokse og få succesen til at blive til mere. Også i selve den maleriske proces har han frigjort sig fra det tunge til fordel for en lethed, der bygger på års eksperimenter med fladen.
I begyndelsen arbejdede han i mange lag lasurmaling. Nu er hans intention, at hele billedets tilblivelsesproces skal kunne aflæses som lette spor på billedfladen. Penselstrøgene er nogen gange meterlange.

Frit svævende i kosmos
Arne Haugen stråler som en lykkelig mand, der har fundet sig til rette, frit svævende i kosmos, men samtidig godt forankret i den røde, spanske jord. Han lever i dag, som han ikke engang havde turdet drømme om, dengang han var ung.
Siden 1983, hvor han fik en bestilling af Statens Kunstfond på en glasmosaik til Emmanuelskirken i Kolding har han været optaget af bibelske emner.
- Hvorfor maler du disse evige motiver?
"De bibelske historier er så rige, men svagheden ved dem er, at folk ikke kender dem i dag.
Her i landet bliver man styret af grinet på den ene side og af skammen på den anden. Man bliver meget hurtigt flov over de store spørgsmål og de forbudte tanker. Man må ikke skride ud til siderne, vi har en meget lille margin. Der skal ikke meget til, før man bliver hængt ud, og ofte hænger man sig selv ud, før andre gør det. Vi er jo protestanter. I det katolske Spanien er det anderledes. Dér er det tilladt at have ekstreme og uklædelige synspunkter."
"Tænk, at der i Danmark er politiske partier, der ikke er stuerene! Det forbavser mig, at det kan foregå i et demokrati. Det er forkert, at man ikke diskuterer de forbudte ting. Det er dem, jeg arbejder med i mit maleri. Ondskaben sidder inde i mig, jeg har bragt den med fra min barndom. I dag er den umulig at opspore herhjemme, i hvert fald på overfladen."
- Det er almindeligt kendt, at du mistede din datter for nogle år siden. Hvad har dette frygtelige slag betydet for dit kunstneriske arbejde?
"Under begravelsen konstaterede jeg, at selve jordpåkastelsesritualet fungerede godt. Men da jeg sad og så rundt på alle de sødsuppebilleder, som hang i kirken, gik det op for mig, at man havde brug for nogle billeder, der giver en dybere forståelse for det skete, og som samtidig virker som en troværdig trøst. Jeg er ikke selv ortodoks kristen, og jeg tror ikke på den genopstandelse, som Biblen lover, nemlig at vi genopstår som os selv én gang til i kød og blod. Men jeg kan sagtens male en genopstandelse, som jeg selv tror på. Jeg bruger f.eks. hænder, noget der tager imod. Du skal have tillid til livet, og du skal have tillid til døden. Du skal forestille dig, at det hele ligger i de bedste hænder. Det kan man godt kalde tro. De billeder, jeg har lavet, viser sig altså at ramme noget, også hos præsterne. Men min egen religiøse følelse er noget diffus. De bibelske historier er imidlertid fantastiske, kloge og dybe, og arbejdet med dem har virket opdragende på mig."

En vigtig balance
- Hvad kan Biblen gøre for os moderne mennesker?
"På baggrund af den grusomme måde, hvorpå livet er indrettet, er det klart, at det kristne kærlighedsbudskab er vejen frem. Det er imidlertid ikke trængt særlig langt ind i hovedet på folk."
- Hvordan forholder du dig til andre malere, som er beslægtede med dig. F.eks. Niels Larsen Stevns - og til den anden yderlighed Francis Bacon?
"Med hensyn til Bacon så balancerer hans værk efter min mening ikke. Det er entydigt ondt. Han svælger i ondskaben, som er der, men der er også en anden side. Da jeg var ung, troede jeg, at jeg ved at male kunne forhindre verden i at gå under. Det grimme dyr, katten, kentauren optrådte sammen med den søde dame. Der var en balance. En sådan balance har Picasso. Ham beundrer jeg. Man kan mærke kærligheden, livsglæden også, i hans linjer. Det samme med Matisse. Niels Larsen Stevns havde en kedelig og en mere vild side, som han udviklede som gammel, da han blev krøbling, og døden åndede ham i nakken. Hans brug af farven er inspirerende. Men generelt er jeg mere interesseret i eksistentielle problemer end i at studere maleri."

Et par herresving er nok
- Hvordan ser du på kunsten i dag?
"Der er alt for beskedne forventninger til den. Hvis du kan lave et par herresving, der ser ud som om, du er vild og blodig, så er det rigeligt. Du skal endelig stoppe, før det begynder at forpligte. Det er ikke interessant. Publikum bør forlange mere."
- Du er blevet taget til indtægt for et nymoralsk, kristent korstog med Leo Tandrup i spidsen. Kan man som kunstner leve med at blive brugt sådan?
"Ja, for jeg trækker selv en masse skiftende tolkninger ud af mine billeder under arbejdet. Kampen med materialet er en slags dialog, hvor nye erkendelser opstår. Leo Tandrup tager nok lidt for håndfast på sagerne, men det er nok en svaghed, man også kan finde hos mig. En slags mesterklassesyndrom. Vi vil have nærende mad. Både kød og sovs og kartofler. Jeg har foreslået ham, at vi skulle have en brevveksling og udgive den i bogform, for jeg tror, at jeg som kunstner kunne bidrage med vigtige aspekter, som Leo Tandrup overser, og som gør ham så enøjet og fordømmende. Ikke desto mindre finder jeg, at han er et forfriskende element i dagens tynde consommé-agtige kunstkritik."

Burde hjælpe mere
- Hvordan fungerer kunstlivet i dag?
"Center for Dansk Billedkunst, som burde betjene kunstlivet bredt, hjælper kun en håndfuld håbefulde, unge kunstnere, som de til gengæld promoverer ganske effektivt i samarbejde med museer og kunsthistorikere. Det ville være rart, hvis de ville gøre noget for de mere modne kunstnere. Da jeg skulle udstille i Tyskland på opfordring af en teologisk professor, skrev jeg til Centret og bad dem om at hjælpe mig med den praktiske gennemførelse. En meget ung medarbejder skrev tilbage og bad om en detaljeret plan og et budget. Så måtte jeg kapitulere, for jeg har ikke noget kontorhold, og det var jo netop derfor, jeg bad om hjælp. Det samme er sket for mange af mine jævnaldrende kolleger, der har opgivet centret."

*Arne Haugen Sørensens nye værker kan ses på en stor udstilling i Galleri Christian Dam, Bredgade 23, Kbh. Til 9. januar

Fakta - Arne Haugen Sørensen
Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København og voksede op sammen med lillebroren Jørgen hos moren, som var enlig forsørger. Efter skoletiden havde han 32 job i løbet af to år, fordi han ikke kunne underordne sig "nogle rædselsfulde forhold, som gjorde mig til slave".
I 1950 malede han sit første maleri, og i 1953 debuterede han på KE. Han er autodidakt og har en meget lang og glorværdig udstillingsliste bag sig. Han er repræsenteret på næsten alle danske museer. Han laver også grafik, maler akvarel, arbejder med glasmosaik m.v.
I 1965 fik han Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium. Har modtaget Eckersberg og Thorvaldsen Medaljen. Bor i Frigiliana, Sydspanien sammen med sin familie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu