Læsetid: 2 min.

Jazzpladeåret var Ellingtons

18. december 1999

Et udvalg af årets plader med dansk og udenlandsk jazz

Årets jazz cd'ere
120 cd'er - det er årets høst af danske jazzindspilninger, sådan som den kan ses i årets sidste nummer af det danske tidsskrift Jazz Special. En kraftig produktion - i gennemsnit ti om måneden eller én hver tredje dag - mere end selv professionelle jazzlyttere vil kunne overkomme.
Så meget desto mere, eftersom året jo også har bragt cd'er med amerikanske indspilninger og udenlandske i øvrigt. Dem er der ikke nogen tilsvarende oversigt over, men der skal nok være mindst lige så mange, som der er danske.
Fortegnelsen i Jazz Special omfatter i øvrigt kun nyudgivelser, ikke genudgivelser af ældre indspilninger. Dem er der nu heller ikke så mange af eller rettere: næsten ingen, når det drejer sig om dansk jazz. Noget anderledes forholder det sig, når vi kommer til det amerikanske materiale.

Den danske høst
Hvis vi med det lige nævnte forbehold prøver at skumme fløden af den danske produktion, er det påfaldende, i hvor høj grad feltet er domineret af tenorsaxofonister. F.eks. veteranen Jesper Thilo, som midt iblandt mainstream-indspilningerne stod for en forfriskende duet-cd med den unge pianist, Olivier Antunes (Music Mecca). En anden veteran, næsten da, Bob Rockwell, fulgte på smukkeste vis en tidligere duo med pianisten Jan Kaspersen op (Olufsen).
Tre yngre tenorer bekræftede instrumentets status: Thomas Agergaard i kvartet med pianisten Carsten Dahl (ManRec) og med den større besætning, som rummer
John Tchicai, i Ok Nok ... Kongo (dacapo); Jakob Dinesen i trio (ManRec); og Fredrik Lundin i Jonas Johansens Move (Stunt). Dertil et lovende nyt navn, Mads Hansen, med kvartet (Storyville).
Altsaxen har færre fremtrædende udøvere, men dog så betydelige som Jan zum Vohrde (Stunt) og den tidligere tenor-spiller Simon Spang-Hanssen (dacapo), begge med pianisten Thomas Clausen. Flemming Agerskov befæstede sin status som førende trompetist (dacapo), og Erling Kroner sin som basunist-kapelmester (Music Mecca). Og hvilken bedre rosin, eller rettere: giraf, i pølseenden end Pierre Dørges New Jungle Orchestra (dacapo).
Blandt de amerikanske indspilninger var genudgivelser af ældre materiale klart dominerende, og her var Duke Ellington, årets 100-års fødselar, lige så klart det førende navn, ligesom RCA Victors store bokssæt med hele 24 Ellington-cd'er overskyggede alt andet. Meget andet hertugeligt blev det til, af hvilket den udbyggede og stereo-restaurerede Such
Sweet Thunder (Columbia) bør fremhæves.

Flere udenlandske
Fire historiske Carnegie Hall-koncerter blev genudgivet i kompletterede udgaver, Benny Goodmans i 1938 (dobbelt-cd, Columbia), Spirituals to Swing i 1938 og 39 (kassette med tre cd'er, Vanguard) og Woody Herman i 1946 (dobbelt-cd, Verve).
Andre fler-cd-sæt fortsatte Miles Davis-serien med Bitches Brew-materialet (fire cd'er, Columbia), og der var Lionel Hamptons optagelser med Oscar Peterson (fem cd'er, Verve) og Lester Youngs studie-indspilninger fra 50'erne (otte cd'er, Verve). Dertil kom klassikere med Edmond Hall og med Blue Note Jazzmen (Blue Note) og tidlig third stream-musik med The Modern Jazz Society (Verve).
Få nyudgivelser nåede samme niveau, men der var dog Keith Jarretts solo-standards (ECM) og momenter i Cassandra Wilsons Traveling Miles (Blue Note) og i
John McLaughlins genoplivede Shakti (dobbelt-cd, Verve). Endelig var Vienna Art Orchestra's Duke Ellington's Sound of Love (TCOB) så langt den mest originale af talrige europæiske hyldester til mesteren. Så også her prægede den hundredeårige århundredets sidste år.

P.S. Anmeldelser af flere af de nævnte plader er på vej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu