Læsetid: 3 min.

Julefrokostpiloten

16. december 1999

Slå hjernen fra og gå til bords

Befriet område
Velkommen til december. Læs venligst brugervejledningen inden De går i gang:
1) Smid en mønt i julefrokost-automaten.
2) Træk en frokost. Slå hukommelsen fra og gå til bords.
Åhhhh, mand! Et år er på mystisk vis gået, og et nyt rekordforsøg er i gang. Som de frygtløse testpiloter i Californiens saltørken i 40'erne kaster vi os ud i decembers rituelle orgier, og lader Panodilerne klare dagene efter de tyktflydende nætters hærgen.
Man skulle ellers tro, jeg lærte lektien sidste år, hvor styrtdykket begyndte allerede midt i november. Den første julefrokost er i øvrigt den eneste sande, præcis som ens første kæreste, ens første barn, ens første bil. Bagefter er der ikke andet end problemer. Sidste år begyndte de under den anden frokost, da jeg stærkt beruset kørte min kone af banen i gokart-hallen. Da personalet endelig fik gravet hende frem af bunken med brugte bildæk, flyttede hun direkte over til sin søster.
Det var selvfølgelig lidt bittert, men det afholdt mig nu ikke fra at deltage i julefrokosten på arbejdet fredagen efter. Uha, den var led. Vi kastede med platter, bøjede ølkapsler med øjenbrynene, og da jeg om tirsdagen vaklede tilbage på arbejde, blev der helt stille. Mine kollegers blikke sagde grissefy-grissefy. Jeg tog nu situationen med ophøjet ro, hvilket gik helt fint, indtil en af mine kolleger kom med en regning for rensning af sit jakkesæt og samtidig fortalte, at en af mine kvindelige kolleger skulle skilles.
Så tog jeg resten af ugen fri.

En åbenbaring
Efter den oplevelse blev jeg ramt af et mystisk syn. En karrygul engel med hoved som en sild og øjne af etiketter fra en snebajer steg ned i min forhave. Den spurgte mig en anelse bebrejdende, hvorfor vi danskere i grunden går amok i december og ikke kan tåle at feste uden vores ægtefæller? Jeg anende det ikke. Pludselig var englen væk. I stedet spurgte jeg mig selv, om vi danskere er så sen-90'er-afmålte, at der blot skal lidt sprit til, før facaden smuldrer. Burde vi blive i hverdagens isolation og have den vanlige rituelle kontakt til omverdenen? Heldigvis flyttede min hustru mod bedre vidende hjem igen, hvilket fik klarsynet til at forsvinde.

Panodiler på cornflakes
Ind under jul smilede min læge overbærende af mit levertal, som var i nær familie med Marco Pantanis hæmatokritværdi. Jeg spiste Panodiler på mine cornflakes og havde ikke fået købt én eneste julegave. Den 23. december stod jeg forventeligt foran Magasin med mega-tømmerbørger. Jeg sank tre gange og gik ind i et inferno af gnavne juledanskere, der ligesom mig slog alle sociale færdigheder fra. Det var Amargeddon, tænkte jeg. Guds straf over den fordømte menneskehed. Indtil det gik op for mig, at Magasin slet ikke ligger på Amager.
Efter en time gav jeg op, erkendte nederlaget, tog på værtshus, reparerede mine tømmermænd og kronede mig selv som selvmordspiloten over dem alle, julefrokosternes Chuck Yeager, det primære udtryk for en helt ny postmoderne stilretning, som livsstilforskerne om få år vil kalde kitch royal.
Mens jeg hang i baren, gik det op for mig, at der være et akut behov for en brevkasse for julefrokostgæster: "Kære Chuck, hvor mange Carlsberg 47 kan man tyre uden at tage varig skade?" Jeg ved det ikke, jeg har ikke nået grænsen endnu. "Kære Chuck, jeg havde et sidespring under julefrokostbordet og fik en bøjet kapsel i den ene balle. Hvad gør jeg?" Intet. Tænk hvis det var gaflen fra medisterpølsen, eller sennepskniven fra sylten. Intet bord uden Bähnke.
Hvis brevkassen kikser vil jeg i stedet åbne eget firma. Panodil-ekspressen. Konceptet er pr. scooter at levere hovedpinepiller til juleplagede danskere. Til en 50'er stykket. Derpå kan konceptet udbygges til cola, videofilm og burgere. Omsætningen i december må mindst blive som Carlsbergs.
Da december var slut, havde jeg nakket i omegnen af 200 genstande og 200 panodiler. Mit madindtag kunne brødføde en grønspættekoloni og få enhver kostekspert til at skrige... Nå, undskyld. Jeg afholder Dem fra at gå til bordet. Nye læsere kan begynde her:
1) Smid en mønt i julefrokost-automaten.
2) Træk en frokost. Slå hukommelsen fra og gå til bords.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu