Læsetid: 5 min.

Julejammer

17. december 1999

Qlummen

Fik børnene julegaver d. 6 december i gamle dage? Skal adventskransen have røde eller lilla bånd, og har den hedensk oprindelse? Hvornår kom det første juletræ til Danmark, hvorfor spiser vi ris á la mande, og har jøderne opfundet jødekagerne? Er julemanden i familie med Skt. Nikolaus, og er Lucia-traditionen egentlig svensk?
Folklorister har travlt til jul. For traditioner og fortællekunst er folkloristikkens emne, og julen er årets største tradition for de fleste mennesker i Danmark. Telefonerne kimer på Dansk Folkemindesamling, og folklorister forklarer i radio, tv og trykt presse om julens kulturhistorie - og nissens, ikke mindst.
Folklorister bliver uddannet på Københavns Universitet på et fag, der indtil for 15 år siden hed Folkemindevidenskab. Men fra 70'erne blev nisser opfattet som useriøse på det samfundsrelevante universitet. Faget gik i folkemunde under det latterligt klingende navn: Nisseforskning.
Alle folklorister holder af jul og nisser, men beskæftiger sig faktisk også med mange andre kulturelle fænomener. Under en moderniseringsproces i 1987 skiftede faget navn til Folkloristik.
Minderne røg bort for at signalere, at folkloristik handler om nutiden, såvel som om fortiden.
Det kan dog være et problem, at faget er lille og lidet kendt. Typisk receptions-konversation for folklorister lyder sådan:
"Jens Povlsen, jeg er IT-konsulent. Hvad laver du?"
"Jeg er folklorist."
"Er det så'n noget med kjoleborter?" Eller anden variant:
"Fuck-wa-for nået?"
"Rend mig i traditionerne" var i mange år den generelle holdning på bjerget, såmænd også blandt traditionsforskerne selv, folkloristerne. Men man er blevet klogere. Traditioner er komplekse, paradoksale, og dybt nødvendige for kulturen og det enkelte individ.
Tendensen til at vrænge på næsen af traditioner er der endnu. Moderne mennesker vil have fornyelse, vi vil være fleksible, frie, globale verdensborgere. Samtidig er der en efterspørgsel på traditioner som aldrig før, ikke bare til jul, men f.eks. også dåb, bryllup og polterabend. Og så kimer telefonerne på Folkemindesamlingen igen, for folk vil gerne have at vide, hvordan man udfører traditionerne rigtigt.

Folklorister forventes at levere den eksotiske og umiddelbart ligegyldige viden, som kun skal bruges ved særlige lejligheder. Men viden om traditioner er ikke ligegyldig; det viser den stigende efterspørgsel og det stigende antal traditioner, der opstår overalt. Især er paradokserne vigtige. Hvorfor er vi så vilde med traditioner, hvad betyder de for os, og hvad er en tradition egentlig for en størrelse?
Visse moderne og postmoderne teoretikere mener, at verden før 1960 var nemmere at overskue - i modsætning til i dag, forstås. Andre kloge hoveder mener måske, at skæringspunktet var 1920. Almindelige mennesker har mere eller mindre den opfattelse, at traditioner stammer fra fortiden, dengang i de gode gamle dage, da alt var enkelt og stabilt. For sådan er en rigtig tradition. Stabil, uforanderlig og rodfæstet. Men sådan har samfundet aldrig været, og heller ikke traditioner.
Ordet tradition er i opfundet i moderne tid, og interessen for disse 'gamle, stabile traditioner' er steget støt i takt med modernismens indtog.
Tradition er en nødvendig komplementærværdi til det moderne, og antallet af de traditioner, vi holder i forbindelse med julen for eksempel, er øget sideløbende med vor opfattelse af verden som et hektisk, kaotisk og fremmedgjort sted. De fleste af nutidens juletraditioner er opfundet i sidste halvdel af dette århundrede.
En tradition er ikke bare hyggelig og uskyldig underholdning. Den er et redskab og et våben. En tradition er et billede af fortiden, vi konstruerer som et argument i den evindelige forhandling om definitionen af nutiden. Alle traditioner har skjulte dagsordener: politiske, økonomiske, sociale eller personlige.
Julen er politisk med sine nationalistiske undertoner. Julen er for rigtige protestantiske danskere; vi går sågar i kirke, skønt vi ikke plejer, bare for hyggens og traditionens skyld.
I USA siger folk politisk korrekt Happy holidays til hinanden for ikke at genere andres trosforestillinger. I Danmark får du klasket et: "Glædelig Jul!" i synet overalt - og så skal du smile og vise din gode integrationsvilje!

Den truede danskhed og den hellige familie som et hensygnet socialt tilhørssted er de fænomener, vi anråber i julen.
Vi skal med alskens vold og magt holde jul med den nærmeste familie, for det tror vi, man altid har gjort. Familien, som vi forstår den i dag, stammer fra 1800-tallets borgerskab, og de kunne i øvrigt heller ikke altid enes.
Personligt har vi brug for at holde fast i vor barndoms juletraditioner, for det er det mest stabile for os i en verden, der flyder.
Den slags traditioner volder kvaler, når man gifter sig og blander sig med andre slægter. Her foregår forhandlingerne på det praktiske plan, f.eks. om vi skal spise and eller flæskesteg juleaften. Vi har heldigvis økonomien i orden efterhånden, så vi tager begge dele. Dét gjorde vi bare ikke i barndommen.
Økonomien er højt hævet over det hele og støttes af de andre hensyn. Da vi alle elsker julen, har vi ikke det fjerneste imod at hælde penge på jul. Kvalitet koster, og traditioner skal holdes! I radioen var et klip fra Japan, hvor Dansk Jul promoveredes som noget helt enestående; hyggeligt og gammeldags. Danskeren mærker det straks lune om hjertet. Det viste sig at være et fremstød af et japansk turistselskab, i samarbejde med Dansk Turistråd og SAS. Japanske juleturister til Danmark; en rigtig god, kommerciel ide, og en bekræftelse på, at vore traditioner er så gode og så rigtige, at de kan sælges.

Livet er fyldt med traditioner, som forhandles, diskuteres, eller desideret udelukkes af det gode selskab. Vidensfelter og discipliner er også traditioner.
Således er folkloristikken en fagtradition med en lang historie, fra den første danske professor, Axel Olrik blev sat i lærestolen i Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet i 1913. Han var én af første universitetsansatte folkemindeforskere i hele verden. I 1997 lukkede Københavns Universitet for studietilgang til faget Folkloristik. Siden har universitetet meddelt, at faget lukker sommeren 2001, og de knapt 40 studerende, der p.t. læser, er nødsaget til at gøre sig færdige på halvandet år; et urealistisk krav. Deres videre skæbne er uvis. Det bliver f.eks. ikke muligt at tage en folkloristisk ph.d. grad, som er adgangskravet for en karriere på universitetet eller på Dansk Folkemindesamling.
Danskerne må undvære deres traditionseksperter, når den sidste folklorist har lukket og slukket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her