Læsetid: 5 min.

'Man kan ikke diskutere med et folkemord'

6. december 1999

Staters suverænitet er under konstant forhandling, mener Helle Malmvig, der forsker i, hvordan det kan være legitimt at intervenere i Kosovo, uden samtidig at gøre det i Algeriet og Tjetjenien

Mandagssamtale
Mennesker har altid myrdet løs på hinanden. Stater har altid med vold og magt interveneret i andre staters anliggender. Men efter Murens fald er der sket noget nyt. Statsledere og regeringer er begyndt at bruge en række nye ord for at legitimere, hvad de gør. Man kan ikke længere bryde ind i andre stater uden at tale demokratiets eller folkerettens sprog.
Men hvad er det for et sprog, der bruges? Hvem er egentligt "det internationale samfund", der altid henvises til, når der skal gives lov til at bombe eller sætte tropper ind? Information har talt med forsker i International politik Helle Malmvig, ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, der gransker disse spørgsmål om, hvordan militære indgreb bliver retfærdiggjort, og hvor grænsen trækkes for staters suverænitet, når man med humanismen i hånden intervenerer i andre stater.

Forhandlet suverænitet
"Vi tror alle sammen, at vi ved, hvad suverænitet er. Mange af os har en forestilling om, at der går en skarp grænse mellem det nationale og det internationale. At grænsen mellem inde og ude af nationalstaten er ligeså sikker, som grænsen ved Padborg synes at være, når man står med et ben i Tyskland og et ben i Danmark," siger Helle Malmvig.
Begrebet suverænitet er derfor flydende. Umiddelbart kunne det lyde som en banal konstatering, men inden for faget International Politik har suverænitetsbegrebet en meget stærk historie, der stammer fra filosoffen Thomas Hobbes. Suverænitet er en løsning på, hvad der kan betegnes som inde i staten, hvor der er orden, hierarki og politiske kompromisser og udenfor, hvor der er krig, uorden, og hvor de samme fejl bliver begået gang på gang.
Ved at fastholde suverænitetsbegrebet har en lang række forskere kunne skabe ideen om det internationale rum som et sted, hvor der altid hersker ufred. Specielt står den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger som fortaler for denne idé. Men begrebet har været under konstant beskydning i de sidste 10 år. Kritikerne af, at suverænitet skulle være noget entydigt og fastlåst, påpeger, at denne fastlåsthed er årsag til, at stater frygter hinanden - og i sidste ende undlader at deltage i internationalt samarbejde.
"Min påstand er, at vi ikke er enige om, hvad suverænitet er for en størrelse. I hvert fald foregår der en konstant kamp om, hvordan suverænitet skal forstås."
Helle Malmvig interesserer sig for, hvorfor hele den vestlige verden gik ind i Kosovo med fuld musik og Apache-helikoptere, og ikke gjorde det i Algeriet, hvor 40.000 mennesker trods alt har fået skåret halsen over.
"I Kosovo og i Irak er staters undertrykkelse af befolkningen blevet defineret som noget, der ligger uden for suveræniteten. Det var ikke noget staterne kunne bestemme over, men derimod et internationalt anliggende. Hverken Hussein eller Milosevic skulle have lov til at bestemme - suverænt - over deres egne områder, fordi det, de var i færd med at gøre mod deres befolkning, var så ondsindet, at det internationale samfund måtte tage et ansvar. Problemet var internationalt."

Interne problemer
Situationen i Algeriet og Tjetjenien er ikke blevet sat i tale på samme måde.
"I Algeriet bliver myrderierne talt om som et internt algerisk problem, staten har lov til selv at tackle. At blande sig i Algeriets håndtering af konflikten bliver set som det samme som at krænke deres suverænitet."
Ifølge Helle Malmvig bliver begreberne "det internationale samfund" og "humanitær katastrofe" brugt på forskellige måder, når man vælger at bombe i Kosovo og at stå uden for i Algieret. Hun mener, at der er forskellige forståelser af, hvornår vi kan tale om en humanitær katastrofe, og hvornår vi ikke kan.
"Når bombninger skal legitimeres, så findes der nogle ord, der stopper enhver diskussion eller politisering. 'Folkemord' for eksempel. Eller 'humanitær katastrofe' eller 'forbrydelse mod menneskeheden'. Man kan ikke diskutere med et folkemord. Det er alle imod. Men når det er sagt, så må jeg sige - og jeg ved, at det efterhånden er en kliché - at det ofte er de vestlige værdier og tanker om menneskerettigheder, der bliver udtrykt i idéen om det internationale samfund, og som danner baggrund for, hvad vi regner for at være årsag nok til at rykke ind og bombe. "
- De ting, der foregår, er vel til tider folkemord og humanitære katastrofer?
"Jeg mener, at når Vesten taler om folkemord og humanitære katastrofer og samtidig taler om staters suveræne ukrænkelighed, så stiller man sig selv i et uløseligt dilemma."
"Problemet er, at man på den ene side ikke vil slippe ideen om statssuverænitet. Mange mener, at hvis vi ikke har statssuverænitet, så ender vi i en verden af vold og kaos, som Thomas Hobbes beskrev den. Men på den anden side, er det svært at argumentere for, at man ikke skal bryde ind i et land, hvor der for eksempel foregår folkemord. Vi vil ikke bare se til, at mange mennesker lader deres liv for statssuverænitetens skyld."
"Vi står altså med to suverænitetsforståelser. På den ene side folkesuverænitet og individets ukrænkelighed, og på den anden side statssuveræniteten som et værn mod kaos og vold. Problemet er, at begge er suverænitetsopfattelser, og at de derfor kræver forrang for hinanden - på samme tid. Man bliver nødt til at vælge. Det er uhyre svært at håndtere dilemmaet."
- Kritiske røster ville påstå, at Kuwait-konflikten blot handlede om olien. Og at Kosovo-krisen blev taget seriøst, fordi det foregik for tæt på, geografisk og historisk. Derfor gik man ind dér og ikke i Tjetjenien og Algeriet.?
"Men hvorfor er Kosovo det kerneeuropæiske problem, som alle siger, det er? Det er jo, fordi Kosovo er blevet formuleret som et Europæisk problem, der handler om Europas værdier og fremtid. Det er blevet til et spørgsmål om europæisk identitet. Det er Algeriet og Tjetjenien ikke."
"Jeg siger ikke at det er vigtigere at bombe i Algeriet end i Kosovo, men at det ikke er givet, hvordan en begivenhed bliver talt om. Der er ikke nogen universel logik, der tilsiger, at Kosovo er en humanitær katastrofe, mens Algeriet ikke er" slutter Helle Malmvig.

Fakta - Konstruktionen af konflikter
*Helle Malmvig er en af mange fremadstormende unge forskere i International Politik ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Faget International Politik har i løbet af de sidste 10 år oplevet en voldsom opblomstring. Studerende strømmer til. Forskermiljøer fra hele verden er begyndt at rette fokus mod København - ikke mindst på grund af den såkaldte Københavnerskole, der regnes for at være en vægtig teoretisk skole i studiet af sikkerhed og international politik. For megen af den forskning der findes i København indenfor International Politik, gælder det, at man anser sig selv som en reaktion på årtiers "konservative" forskningstraditioner. Man interesserer sig i højere grad for konstruktionen af konflikter, sikkerhed eller legetimitet, snarere end det konkrete studie af bomber og kanoner, der hidtil har præget - og for så vidt stadig præger - store dele af studiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her