Læsetid: 3 min.

Kroatien får en ny chance

13. december 1999

Vil Kroatien efter Tudjman fortsætte stræben efter egen 'storhed' eller tilnærme sig Europa? De næste ugers valg til præsident og parlament bliver afgørende

Analyse
Det vil være synd at sige, at de obligatoriske internationale kondolencer i anledning af den kroatiske leder, Franjo Tudjmans bortgang har været ledsaget af overdrevent elskværdige kommentarer.
"Vi må håbe, at de kommende valg i Kroatien og den nye politiske situation vil hjælpe Kroatien til at bevæge sig i retning af demokrati", sagde således EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, på EU's vegne under topmødet i Helsinki.
En unavngiven EU-diplomat i Zagreb reagerede endnu mere direkte på nyheden om Tudjmans død: "Dette en ekstremt god nyhed for Kroatien og EU. Det kan være begyndelsen på en ny fremtid og en kæmpechance for kroaterne", hed det i en kommentar til Reuter.
Disse reaktioner sammenfatter på hver sin vis den gængse holdning i Europa og USA: Tudjman var en nødvendig, men besværlig allieret mod det endnu værre onde på Balkan, den serbiske leder Slobodan Milosevic.
Men både hvad angår den interne demokratisering i Kroatien, iværksættelse af økonomiske reformer og skabelsen af stabilitet på Balkan, var Tudjman en klods om benet - allieret, som han var, med nationalistiske, bagstræberiske og i nogle tilfælde kriminelle kredse i både Kroatien selv og i den kroatiske statsenklave i Bosnien-Hercegovina.

Sympatistemmer
Men hvor realistisk er det da, at Vesten får sit ønske opfyldt, og kroaterne får en mindre stivsindet og mere Europa-minded leder? Svaret kommer i to tempi - når kroaterne går til parlamentsvalg d. 3. januar og igen når vælgerne inden 60 dage skal vælge Tudjmans efterfølger.
Før Tudjman lagde sig på dødslejet, anså analytikere det for sandsynligt, at oppositionen - en koalition af socialdemokrater og liberale - ville vinde flertallet af pladserne i det nye parlament og dermed for første gang berøve Tudjman's regeringsparti, HDZ, den politiske kontrol med landet.
Spørgsmålet var mere, om det regerende HDZ-parti, hvis indflydelse dominerer alt, også politi og militær, ville tillade oppositionen at indkassere en valgsejr.
Men det var før Tudjmans død. Den reaktion af chok og sorg, der i går fik titusindvis af kroater til at stille sig i kø foran præsidentpaladset i Zagreb for at vise landets grundlægger den sidste respekt, kan meget vel stille sig i vejen for oppositionens valgsejr.
Nu ventes de HDZ-kontrollerede, statslige medier at udnytte sørgeperioden til det yderste og maksimere 'sympati-stemmerne'. Enhver opposition kan og vil blive udlagt som disrespekt for den mand og det parti, der grundlagde Kroatien.

Fløjkamp i HDZ
Et andet, og derfor måske vigtigere, fingerpeg kommer, når regeringspartiet HDZ skal udpege ny leder og præsidentkandidat. Partiet har i flere år været delt i to fraktioner, som kun præsident Tudjmans status og personlighed har kunnet holde sammen på. Hvis ikke partiet forstår at fordele topposterne mellem den pro-europæiske reformfløj og den nationalistiske, 'storkroatiske' fløj, kan resultatet meget nemt blive en partisprængning - og dermed en helt uoverskuelig udvikling.
I Tudjmans sted har parlamentsformanden Vlatko Pavletic allerede siden slutningen af november fungeret som statschef, og det er ikke umuligt, at han trods manglende politisk erfaring kan blive den præsidentkandidat, der kan forene fløjene.
Men ellers samler interessen sig om to-tre personer:
Den pro-vestlige, demokratiske fløj af HDZ sætter sin lid til udenrigsminister Mate Granic, som allerede i mange år har været Kroatiens respektable ansigt udadtil. Granic har med sit rolige og behagelige væsen også vundet kroaternes hjerter og vil, ifølge meningsmålingerne, kunne slå alle de kandidater, oppositionen kan finde på at stille med.
Den nationalistiske fløj - kaldet 'hercegovinerne', fordi de fleste stammer fra denne enklave i Bosnien - har Tudjmans nærmeste rådgiver Ivic Pasalic og vice-parlamentsformanden Vladimir Seks som de mest fremtrædende kandidater.
'Hercegovinerne' menes at udgøre flertallet i HDZ, men da fraktionens ledende mænd, herunder Pasalic, er sat i forbindelse med flere forretningsskandaler og jævnthen er upopulære i befolkningen, er det langtfra givet, at de kan overtage den totale kontrol med HDZ.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her