Læsetid: 4 min.

Lir død og druk på cd

28. december 1999

En ny dobbelt-cd med Bellman-viser pirker dybt i både den svenske og den danske folkesjæl

Danskhed
Livet er kort, døden allestedsnærværende. Denne sikre viden holder vi bedst på afstand med erotik og druk.
Sådan lyder det folkekære budskab fra den svenske visedigter Carl Michael Bellman. Jovist, råt er det, men alligevel elsket af folket. Ikke bare i Sverige, men i lige så høj grad i Danmark. Bellman rammer dybt i folkesjælen på begge sider af Øresund.
Slægtskabet har været der fra begyndelsen. Bellman levede fra 1740-95. Hans stockholmske udskejelser i spiritus, kvinder og digtning fandt sted, samtidig med at de to danske skjalde Johannes Ewald (1743-81) og Johan Herman Wessel (1742-85) foretog sig tilsvarende i København.
Bellmans digteriske spændvidde er større end Ewalds og Wessels. Bellman er de to danskere kombineret: Han har Ewalds dybde og Wessels skarphed.
Og så havde Bellman det held, at en gruppe udgivere slog kløerne i ham og fik sat skik på hans produktion, så den i hans levende live kunne udgives som Fredmans Epistler (1790) og Fredmans sange (1791). Uden dette behjertede initiativ ville de løsskrevne visetekster være blæst for alle vinde og melodierne gået tabt. Bellman kunne ikke selv skrive noder. Den musik, han havde hugget alle vide vegne fra og tilpasset efter behov, måtte han synge og spille for nodetrykkeren.
Udgivelserne befæstede Bellmans folkeyndest, men kunne ikke afvende hans skæbne. Da svenskerkongen Gustav den Tredje blev snigmyrdet under et maskebal i 1792, mistede Bellman sin velynder, og han døde af de sygdomme, han pådrog sig, da han ydmygende blev hensat i gældsfængsel.

Dansk forsyning
Bellman blev for alvor dansk fra 1830'erne, da Johan Ludvig Heiberg og hans kreds optog ham som forbilledet for deres syngespil. De forsynede sig ublu fra Bellmans egne melodiske tyvekoster. Fru Heiberg for eksempel til vaudevillen Nej, Christian Hostrup til komedierne Genboerne og Eventyr på Fodrejsen. Vort nationale musikklenodie Menuetten fra Elverhøj snuppede hr. Heiberg durk fra Bellman.
Dette indlån til danskheden fortsatte i 1888 lystigt med Elith Reumerts sange til Nøddebo Præstegaard.
"Vejen går til Nøddebo, ned til pastor Blicher," traller vi den dag i dag - og synger Bellman uden at vide det.
Helt op i vor tid er Bellman-inspirationen åbenbar. Tænk på vore ærkedanske Svantes Viser. De ville have været utænkelige uden Bellman i arvemassen.

Synges hvordan?
Og hvordan skal så den ægte Bellman synges, så han rammer i hjertekulen, ubesværet af de mellemliggende to århundreder?
Det kan man nu gøre fængslende selvstudier i. Bellmanselskabet i Danmark har i samarbejde med Danacord Records udgivet en bedrift af en dobbelt-cd. To en halv times Bellman-sange, alle med en tilknytning til Danmark: Viser sunget på svensk af svenskere på optræden i Danmark, viser lavet af danskere med Bellman som forbillede og på hans melodier, Bellman-viser sunget på svensk af danskere - og Bellman sunget i dansk oversættelse. Ialt 45 viser, heraf 29 nyindspilninger. Mit øre, hvad vil du mere?
Med cd'en følger en tekstbog, så man selv kan følge med - på det sprog, de synges på. Bogen rummer også et væld af baggrundsoplysninger. Det er oplæg til aktivering af hele husstanden i bellmanske sysler.

Rullende råhed
Lad det være sagt med det samme: Svensk ruller og snerrer lettere end dansk til den råhed, der - bydende nødvendigt - også er Bellman.
En gysende fryd er det at høre den desværre tidligt afdøde svenske sanger Fred Åkerstrøm fra en koncertoptagelse i Saltlageret 1978. Han synger kærlighedserklæringen Ulla, min Ulla, så den skærer sig ind.
På danskesiden er der lykkelige overraskelser: Poul Reumert - Det Kongelige Koryfæ i to generationer - viser, at han minsandten også er en stor visesanger - af Osvald Helmuths klasse. Reumert synger fra sin glansrolle som Genboernes Løjtnant von Buddinge, så figuren i sin grinagtige oppustethed spjætter foran én. "Vogt dig, vogt dig," betoner han fra den usynlige ånd, og komikken fra den berømte scene er lyslevende.

Opført som revy
Skønsang er gift for Bellman. Vidnesbyrd fortæller om forfatteren, at han selv opførte sine numre som en art revy: Han sprang fra figur til figur i viserne, lavede lydefterligninger af musikinstrumenter. Det er showmanship, viserne kalder på; for guds skyld ikke overtræk af henført inderlighed.
Og hurra: Det formår de nutidige danskere Poul Dissing, Nis Bank-Mikkelsen, Preben Kristensen (ham fra Linje 3), Kurt Ravn og Mikael Neumann. De slynger teksterne ud, Ravn med en Bert Brechtsk distance, der får ordene til at ætse.
Brug Bellman. Midt i sæsonens stuelune vellevned kan det være svalende at åbne vinduet til en verden, hvor drukkenbolte og skørlevnere ikke gør sig illusioner.

*Bellman i Danmark. Dobbelt-cd med svenske sangere live i Danmark, Bellman sunget på dansk og Bellman i den danske tradition. Med teksthæfte. Fås også i boghandlen. 299 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu