Information lancerer i det nye år et Forum for Systemdebat, hvor samfundet skal diskuteres og nye visioner eftersøges
TILLÆG (2. sektion)
Luftskibet. Det er det navn, vi har givet projektet. Et dristigt navn til en dristig ide.
Luftskibet er ikke søsat endnu. Men det sker snart, og vi tror, det bliver en smuk oplevelse. En færd med vidt udsyn og nye horisonter. Om fartøjet kan styres, ved vi knap, og vi kender godt risikoen på forhånd. Men vi kender også faren ved for megen jordbundethed. Nogen må gøre forsøget, tage chancen og se, om det nye kan bære - om der er mere end varm luft og smarte ord i tiden.
Projektet har et navn mere. En undertitel. Forum for Systemdebat. For det er i virkeligheden dét, vi vil: Skabe et forum for den samtale om 'systemet' og verden, som alligevel kører overalt. I magtens cirkler, på cafeerne, i familien, på Internettet, i køen på bistandskontoret. Om det samfund og det liv, der venter ved overgangen fra et årtusind til et andet.
Luftskibet - Forum for Systemdebat skal være mødested for dem, der stiller spørgsmål ved verden og har mod til også at søge svar. Et brændtpunkt for diskussionen om det gode liv og det civile samfund i globaliseringens og netværkskapitalismens tidsalder.
Paradoksernes årtusind kan man kalde dét, der ligger foran og både lokker og skræmmer.
På den ene side får vi dagligt demonstreret markedsøkonomiens overlegenhed. Globalt som nationalt udvikles erhvervslivet og samfundsøkonomierne efter princippet om fælles fremgang via indbyrdes konkurrence. Selskaberne fusionerer og skaber verdensomspændende netværk med forstærket vækst som mål. Privatisering og udlicitering af velfærden afspejler troen på, at marked og privat initiativ også her er bedst til at sikre den nødvendige kombination af kvalitet og effektivitet. Selve den politiske scene er blevet en markedsplads, hvor politikere konkurrerer med pr-bureauer i ryggen for at vinde medieopmærksomhed og vælgergunst. Og i det personlige liv afspejles markedstænkningen i en forandring af traditionelle fællesskaber til fordel for stærkere individuel orientering mod frihed til at søge lykken på markeder for karriere, ægteskab, forbrug m.m. Mobiliteten er stor, og mulighederne flere end nogensinde.
Markedsøkonomien har efter Murens fald bevist, hvor forførende, modstandsdygtig og derfor fremgangsrig den er på alle tilværelsens niveauer. Der eksisterer i dag ingen konkurrerende model i den virkelige verden.
På den anden side er der i vide kredse en følelse af uro over netop den situation. En uro karakteriseret ved rådvildhed, desorientering, savn - i nogle tilfælde ligefrem sorg. For det mærkes, at det markedsøkonomiske samfund trods sin robusthed og fleksibilitet har både mangler og mørke sider.
I sig selv har markedsøkonomien intet moralsk funderet værdisæt - modsat f.eks. kristendommen - den er blot en mekanisme til effektiv forvaltning og forøgelse af ressourcerne. I takt med at tilværelsen markedsgøres oplever mange derfor et tab af holdepunkter og orienteringspunkter, for fællesskabet som for den enkelte. Tilværelsen er blevet 'postmoderne' med opløsning af normer og med stadig forandring som det eneste faste - og med endeløs vækst og konkurrence som eneste bud. Sammenhængskraften føles truet, og det er blevet svært at tale om 'vi'. "'Bør' er blevet erstattet af "jeg gør fandme, hvad der passer mig'," som Gyldendal-direktør Stig Andersen udtrykker det.
Samtidig - efter nogles mening som en helt logisk følge af væksten og konkurrencen - følger regulære skadevirkninger. En uheldsvanger overbelastning af økologiske systemer. Stigende afstand mellem de fattigste og de velstillede, internationalt såvel som herhjemme. Overbelastning af familien. Bortvisnen af den solidaritet i arbejdslivet, som fagbevægelsen opdragede til. Og svindende vilje til at deltage i de demokratiske processer. Mennesker bliver fjernere for hinanden.
"Jeg samler på øjeblikke mellem mennesker. Men i dag gør vi alt for at forhindre, at der opstår øjeblikke," siger teaterinstruktøren Peter Langdal og henviser til, hvordan vi styrter rundt og fylder tiden op - f.eks. med endeløs elektronisk kommunikation, der spærrer for mødet øje til øje.
Tvivlen noteres i alle lejre. Man kastes mellem drømmen om større personlig frihed i netværkssamfundet og frygten for isolation, opsplitning og demokratisk forfald.
Men debatten er spredt og dæmpet. For alternativerne er ukendte, svarene få og stederne for fælles samtale knapt eksisterende.
"Vi venter på, at nogen vil tage ordet, men ingen siger noget. Stolen på podiet er tom, og siderne i manuskriptet er blanke," siger Morten Skriver, forfatter og billedkunstner.
Med Forum for Systemdebat vil Information få nogen til at gå på talerstolen og skrive ord på papiret. Med start i begyndelsen af det nye år vil vi sætte rammen for en diskussion om det samfund, der er på vej. Om farerne og myterne, men mest om mulighederne og visionerne. En diskussion om, hvordan mennesker bliver myndige, ansvarlige og aktive i udformningen af fremtiden. Og en diskussion om længsler. For uden længsler ingen drømme og uden drømme ingen forandring.
"Jeg tror ikke på, at drømmene bliver drømt, før nogen tager ejerskabet for dem," siger direktør Niels Chr. Nielsen, Dansk Teknologisk Institut.
Luftskibet - Forum for Systemdebat skal ikke have ejerskab for noget eller tage det fra nogen. Det er et befordringsmiddel for diskussionen, et sted for drømme hvor den frie samtale, kulturen, musikken og det skrevne ord bringer tankerne op i de luftlag, hvor nye svar kan findes.
Luftskibet letter i begyndelsen af år 2000. Fartplanen for projektet med dets offentlige arrangementer vil løbende blive præsenteret i Information. Ligesom avisen vil følge og formidle de diskussioner, der udvikler sig, når diskussionerne stiger til vejrs og siden - håber vi - vender tilbage som bud på handling og demokratisk deltagelse.
*) Luftskib: Det første luftskib af typen zeppeliner stod til vejrs for et hundrede år siden, i år 1900. Det var konstrueret af grev Ferdinand von Zeppelin og kunne, fordi det var lettere end luften, holde sig svævende ved egen kraft. Det blev drevet frem af propeller og styret fra en gondol under det store cigarformede ballonlegeme. Fra begyndelsen af 1920'erne blev store zeppelinere indsat i fast rutefart mellem Europa og Amerika. I passagerrummet under ballonlegemet var der både elegante saloner, læserum, sovekabiner og promenadedæk, hvorfra himlen og jorden kunne betragtes og tankerne flyve. Op til 100 personer var der plads til i de største af luftskibene. "Hvis De ønsker at rejse hurtigt, så tag et fly. Hvis De ønsker at rejse behageligt, så tag en zeppeliner," sagde Max Pruss, erfaren luftskibskaptajn, frem til sin død i 1960.
Max Pruss overlevede luftskibet Hindenburgs forlis i 1937, som satte en midlertidig stopper for luftskibenes æra. Siden er zeppelinernes indhold af brandfarlig brint blevet erstattet af den inaktive gas helium, og i dag sejler de elegante, stille luftskibe igen over himlen - nu som turistfartøjer eller som bærere af markedsøkonomiens reklamebudskaber...
