Elendig planlægning, nye lejere i kongrescentret og amerikanske diplomaters manglende kompetence medførte, at lanceringen af en ny frihandelsrunde endte i fiasko
SEATTLE - Timeglasset løb ud.
Kl. ét natten til lørdag blev lyset slukket i Seattle Convention Center. Forestilllingen var ovre. Et sjak arbejdsmænd skulle rydde salene, så nye lejere kunne rykke ind lørdag.
"Tro det eller ej," siger en diplomatisk kilde, "men vi fik indtrykket, at USA's beslutning om at indstille WTO's ministermøde delvist var dikteret af denne omstændighed. Man kan ikke udelukke, at der kunne være blevet gjort fremskridt i løbet af natten og den tidlige morgen."
Og rent faktisk havde alle EU-diplomater vænnet sig til tanken om, at det ville blive en lang nat uden søvn. "Vi regner ikke med at sove," sagde danske delegationsleder Gunnar Ortsmann fredag aften lokal tid.
Det er man vant til på EU-konferencer. Anderledes forholder det sig i USA. Lejeaftaler skal overholdes, selv om en ny frihandelsrunde står og vipper på kanten af afgrunden.
Elendig planlægning og en enorm mentalitetskløft mellem Amerika og resten af verden bærer utvivlsomt en stor del af skylden for sammenbruddet i Seattle. Ifølge Informations kilder var delegerede i WTO's styrende organ - det grønne værelse - aldeles forbløffede, da USA's cheforhandler Charlene Barshefsky fredag kl. 17 bad om undskyldning og uventet forlod lokalet.
Senere viste det sig, at hun havde ringet til præsident Bill Clinton og bedt om tilladelse til at "trykke på pauseknappen," som en EU-talsmand sagde. Herefter trak Barshefsky WTO-chef Michael Moore ud af det grønne værelse og anmodede ham rent proforma om at give sit besyv. Det varede flere timer, inden rygtet sivede ud til de fleste delegationer. Kl. 19:30 havde ingen dansk embedsmand nogen anelse om, hvad der var sket.
Alene denne fremgangsmåde illustrerede klart for udenforstående, at den er helt gal med beslutningsprocessen i Verdenshandelsorganisationen. Kan man forestille sig en EU-konference blive suspenderet midtvejs, uden at formandsskabet rådfører sig med medlemslandene?
I ly på hotellet
Og så var der det amerikanske organisationstalent, der efter sigende skulle ligge over det internationale gennemsnit. Italienske journalister rullede med øjnene. Delegerede fra fattige lande var indignerede og ydmygede over den behandling, som blev dem til del af demonstranter, politi og amerikanske forhandlere.
Nogle barrikaderede sig på hotellet tirsdag og onsdag af frygt for at blive forulempet af demonstranter, hvoraf mange ikke var særligt venligt indstillede overfor folk i jakkesæt med et WTO-skilt hængende fra halsen. På hvert gadehjørne i den indre by blev diplomater stoppet af velbevæbnet politi og soldater. Hele centrum lignede først en krigszone og dernæst en ødemark. Alle restauranter var lukkede.
"Vi blev behandlet som dyr og holdt ude i kulden," sagde den egyptiske chefforhandler Munir Zahran.
Drøftelserne i syv-otte arbejdsgrupper blev først forsinket, fordi værtsnationen USA ikke havde udpeget formænd i forvejen. Da de endelig kunne starte tirsdag, lavede tusinder af demonstranter en blokade af kongresbygningen. Så kom Clinton til byen onsdag. Det distraherede Barshefsky og de fleste andre delegationer. Onsdag eftermiddag kunne arbejdet endelig begynde.
Kort tidsfrist
Torsdag eftermiddag indkaldte Barshefsky det første plenummøde for at tage bestik af situationen - et døgn, inden den endelige dagsorden for en ny frihandelsrunde skulle ligge færdig. Herefter kunne realitetsforhandlinger begynde i det grønne værelse med en alt for kort tidsfrist.
"En så stor inkompetence giver mistanke om, at USA i sidste time mistede interessen for at banke hoveder sammen og lancere en ny frihandelsrunde," mener en EU-diplomat.
Nogle få fakta understøtter denne påstand. Præsident Bill Clinton havde håbet at få sine mærkesager med i sluterklæringen, men måtte opgive det ene punkt efter det andet, mest fordi han ikke ville give vigtige indrømmelser af økonomisk karakter til udviklingslandene.
Således røg idéen om at inkludere arbejdstagerrettigheder og stærkere miljøbeskyttelse i WTO's reglement ud, da udviklingslandene sagde nej til at nedsætte arbejdsgrupper. Selv et EU-kompromisforslag var svært at sluge for Den Tredje Verden. I en kladde til teksten lykkedes det heller ikke USA at få nedsat en arbejdsgruppe om bioteknologi, d.v.s. gensplejsede produkter. Både EU og udviklingslandene var imod at gøre emnet til et spørgsmål om handel.
Da EU og Japan nægtede at efterkomme USA's og andre industrilandes krav om at drøfte en "afvikling" af deres eksportstøtte til landbruget i den kommende WTO-runde - EU ønskede formuleringen en "neddrosling" - var der ikke meget tilbage at vinde for Clinton-regeringen.
Den internationale miljøbevægelse og USA's fagbevægelse fejrede fredag aften, hvad en aktivist kaldte "en græsrodsbevægelses besejring af de efter sigende uimodståelige økonomiske globale kræfter," som WTO skulle repræsentere. På Seattles gader blev der danset og spillet på tromme . Flere hundrede unge demonstranter lavede en ny blokade - denne gang mod et fængsel, hvor ca. 200 af deres kammerater sad fængslede.
To ting var lykkedes for WTO's modstandere. Dels fik de skabt opmærksomhed i USA om organisationens rolle i globaliseringen, dels forsinkede de konferencen med halvanden dag. Om demonstranterne fik sat en stopper for liberalisering af verdenshandelen er mere tvivlsomt. Dagen derpå lignede Seattles indre by Strøget i dagene op til jul.
