Behovet for det hensyn, der begrunder generel mørklægning af kommunernes udliciterede opgaver, eksisterer ikke, mener samtlige involverede parter
Mørklægning
Konkurrencemæssige hensyn forhindrer på ingen måde, at offentligheden får adgang til at se samarbejdsaftaler om udlicitering.
Det mener såvel ISS som brancheforeningen, der repræsenterer flere af de virksomheder, der indgår aftaler med kommunerne.
Kommunernes Landsforening (KL) er tilbageholdende, men erkender, at det aldrig har været hensigten at afskære offentligheden adgang til indsigt i oplysninger om de bløde servicerettede opgaver.
Siden februar 1999 har kommunerne haft Indenrigsministerens ord for, at de uden at foretage sig noget ulovligt kan afvise at lade offentligheden få indsigt i udliciteringstilbud og -kontrakter.
Ifølge jurist og kontorchef i Kommunernes Landsforening, Hans Otto Jørgensen, er det en undtagelse fra offentlighedsloven, der er indført for at sikre konkurrence på området.
Kommunernes Landsforening mener, at åbenhed kan afholde kvalificerede virksomheder fra at byde på en opgave samt medføre en vis fastfrysning af tilbudspriserne til skade for kommunernes økonomi.
Begrænset hensyn
I Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), ser jurist og afdelingschef Ulrik Damm imidlertid ingen grund til generelt at undtage samarbejdsaftalerne fra offentlighedsloven.
Konkurrencehensynet begrænser sig til konkrete oplysninger om, hvordan den enkelte ydelse er skruet sammen, mens offentligheden bør have adgang til de øvrige dele af aftalerne, mener Ulrik Damm.
"Generelt er det væsentligt, at der er stor åbenhed om udliciteringsaftalerne, fordi der ellers kan opstå misforståelser, som sætter virksomheden i et dårligt lys," siger han.
Han mener, at det, der gør ondt for virksomhederne, er, at alle andre udenfor kan regne baglæns og se præcis, hvordan den bliver drevet i dag.
"Ikke hvilken ydelse, der bliver leveret, men hvordan du har tilrettelagt dit arbejde," siger Ulrik Damm og nævner vagtplaner som et eksempel.
Direktør i ISS Care, Lars Søndergård, er enig med Ulrik Damm:
"Jeg har det godt med, at det vi skal levere på kommunens vegne bliver offentligt kendt," siger han.
ISS Care forhandler samarbejdsaftaler med kommunerne på det 'bløde' område som eksempelvis daginstitutioner, ældreforsorg og rengøring.
Ifølge Lars Søndergård begrænser konkurrencehensynet i servicebranchen sig i store træk til selve prisen, fordi tendensen er, at det i høj grad er på den, der konkurreres.
Han mener dog ikke, at ISS ville afholde sig fra at byde på en opgave, selvom udbuddet og samarbejdsaftalerne var åbne.
"Det er jo ikke en katastrofe for os, hvis priserne er kendte," siger han og peger på, at problemet i langt højere grad er, at aftalerne med kommunerne ofte har en meget kort varighed.
Mens Hans Otto Jørgensen erkender, at der nok generelt i Kommunernes Landsforening er en skepsis mod stor åbenhed, er tonen en ganske anden i den svenske søsterforening Svenska Kommunforbundet.
Svært at forstå
Ifølge forbundsjurist Leif Petersen har offentligheden i Sverige som hovedregel adgang til alt, hvad der vedrører indblik og kontrol fra kommunens side.
Han mener kun, det er, hvor ganske særlige hensyn gør sig gældende, at oplysninger kan undtages fra aktindsigt i forbindelse med udlicitering. Og det gælder kun meget tekniske eller økonomiske opgaver, understreger han.
"Det er stort set utænkeligt, at der findes forretningshensyn inden for det sociale område, som kan hemmeligholdes. Og det gælder også, selvom der er private interesser involveret," siger Leif Petersen
Hans Otto Jørgensen er enig med sin svenske kollega i, at det kan være svært at finde argumenter for at begrænse offentligheden af forretnings- eller konkurrencehensyn, når det handler om det sociale område.
"Det er lidt svært at forstå, hvad der skulle være for ganske særlige hemmeligheder i fremgangsmåder og andet på det område," siger Hans Otto Jørgensen.
Han påpeger, at KL i forlængelse af Indenrigsministerens bekendtgørelse i februar 1999 netop udsendte en opfordring til kommunerne om, at yde en større åbenhed i aftaler om serviceydelser rettet mod borgerne.
Hans Otto Jørgensen erkender, at informationsskrivelsen fra KL alene er en henstilling, der ikke har nogen retlig kraft for offentligheden i de situationer, hvor en kommune afslår aktindsigten.
"Det kan man kun sikre ved at gøre undtagelses-bekendtgørelsen meget snævrere. Eller ved ganske enkelt at ophæve den igen," siger han.
